Coronavirus

De manglende turister afslører et af Venedigs skjulte problemer: Det er en kulisse uden indbyggere

Venedig har været lukket ned siden 10. marts, så der har været god plads på de normalt overfyldte pladser. Andrea Merola / Ritzau Scanpix

Coronapandemien har forvandlet den italienske turistmagnet til en spøgelsesby. Det har sat tanker i gang om et nyt Venedig - med flere faste beboere.

Turistbrochurerne fra før coronakrisen lokker stadig med Venedig som en blanding af drøm og eventyr. Men siden byen med de karakteristiske kanaler og den unikke kulturhistorie lukkede ned 10. marts, har den nærmere lignet en spøgelsesby.

Uden turister til at fylde gondoler, gader, pladser, paladser, caféer, kirker og restauranter virker Venedig mest af alt som en kulisse. Og det har fået nogle af byens få, permanente indbyggere til at stille spørgsmålet: Hvordan skal vores Venedig, fremtidens Venedig, se ud?

Det skriver CNN.

Drømmer om et nyt Venedig

Jane da Mosto er leder i bevægelsen We Are Here Venice, og hun kæmper dels for en by med mere bæredygtig turisme, dels for en by med flere 'rigtige' mennesker.

- Det nye Venedig, jeg drømmer om, er ligesom nu, bare med flere beboere. Problemet for Venedig er ikke, at vi har manglet turister de seneste par måneder, men at der ikke bor mennesker fast i byen. Hvis det var tilfældet, ville byen reflektere den venetianske kultur og den vidunderlige livsstil, Venedig har at tilbyde. Det ville også gøre, at fremtidens turister i højere grad ville nyde byen, siger Jane da Mosta.

Billede fra det traditionsrige karneval i Venedig 2019.

Turister har det - indtil coronapandemien lukkede Italien ned som et af de hårdest ramte lande i verden - ikke skortet på.

I de seneste år har Venedig hvert år haft besøg af 30 millioner turister, der ifølge det italienske turistministerium tilsammen smider små 20 milliarder kroner i regionens økonomi.

Men selv om byen står til at genåbne 18. maj, er der lang vej til en ny invasion af oplevelseshungrende turister.

Turisterne tilbage til støvlelandet

Italien er begyndt at tage små skridt tilbage til normalen, blandt andet med ønske om at få økonomien tilbage på sporet, herunder at få turisterne tilbage til støvlelandet.

Turister på Markuspladsen i Venedig med Markuskirken i baggrunden den 18. september 2019. Venedig har tredivedoblet turisttallet siden 1950, og hver dag besøges byen af 60.000 asiatiske turister.

Italienerne vil få lov at rejse til andre EU-lande fra 3. juni, og der vil ikke længere være en karantæneperiode for folk, der rejser ind i Italien.

Det siger premierminister Giuseppe Conte lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det bliver dog mødt af skepsis fra Matteo Secchi, formand for aktivistgruppen Venessia.

- Turisterne kommer først tilbage, når grænserne åbnes, og rejser igen bliver givet fri, mener han og peger på, at fraværet af turister under coronakrisen har været en øjenåbner.

- Virussen viser, hvordan turismen har massakreret indbyggertallet. Mens byen har været lukket ned, har der kun været venetianere her, og så kan du se, hvor få vi i virkeligheden er.

Gondolerne har ligget til kaj i Venedig siden 10. marts.

Indbyggertallet i Venedig svarer til danske byer som Roskilde eller Herning med 52.000. For 70 år siden boede 175.000 mennesker i byen. Og hvad der er nok så væsentligt, var der i 1950 med en million turister en tredivtedel af det antal, den moderne, globaliserede turisme har muliggjort frem til coronakrisen.

Det faldende indbyggertal førte i 2009 til, at Matteo Secchi arrangerede en begravelsesceremoni for at markere, at Venedigs indbyggertal var kommet under 60.000. Siden er det faldet yderligere.

Spørgsmålet er så, hvor Venedig er på vej hen.

Synker i havet

Et af svarene er, at byen langsomt, men sikkert synker i havet med en fart på to millimeter om året på grund af tektoniske forskydninger i undergrunden. Et andet er, at byen kunne være på vej mod mindre og bedre turisme. En turisme med mere albuerum og hjerterum fra de lokale.

Det mener Melissa Conn, direktør i lobbyorganisationen Save Venice. Hun appellerer til, at man begynder at værne om Venedigs kulturskatte.

- Vi har muligheden for at gentænke og genetablere Venedig. Vi skal hen imod langsom turisme frem for masseturisme og løfte den til et højere niveau end det, vi ser i dag. Det kommer til at betyde tomme butikker, siger hun.

Venedig blev ramt af historisk voldsomme oversvømmelser i november 2019 med 185 cm over daglig vande.

Der er også vægtige miljøhensyn at tage. Mange af turisterne er hidtil kommet til Venedig i enorme krydstogtskibe, hvis kølvandsbølger beskadiger byens fundament og ødelægger lagunens økosystem.

Samtidig er Venedig bygget på pæle og småøer, hvilket gør byens vaklende fundament endnu mere skrøbeligt. Det har man vidst i mange år, og derfor blev det for årtier siden besluttet at sikre byen mod oversvømmelser så voldsomme og ødelæggende som dem, der ramte i november sidste år.

- At redde Venedig er en vigtig mission, og vi har momentum nu, siger Melissa Conn.