Udland

Skuespilleren Jerry Stiller er død

Jerry Stiller blev født i 1927.

Skuespilleren Jerry Stiller, der er kendt fra tv-serierne Seinfeld og Kongen af Queens, er død.

Det skriver hans søn, Ben Stiller, på Twitter.

- Jeg er ked af at måtte meddele, at min far, Jerry Stiller, er død af naturlige årsager. Han var en fantastisk far og bedstefar og den mest dedikerede husbond til Anne i omkring 62 år. Han vil blive meget savnet. Elsker dig, far.

Jerry Stiller blev 92 år.

Jerry Stiller blev født 8. juni 1927 i New York og var gift med kollegaen Anna Meara, som han fik Ben Stiller sammen med.

Jerry Stiller fik sin filmdebut i 1970 i filmen 'A Memory of Two Mondays'.

Mest kendt er han formentlig for filmen 'Zoolander', som også Ben Stiller medvirkede i, samt serierne 'Kongen af Queens' og 'Seinfeld'.

'Kongen af Queens' medvirkede han i fra 1998-2007, mens 'Seinfeld' tog meget af hans tid fra 1993-1998.