Udland

Teleskop fanger historisk ’heldigt’ billede af Jupiter

Teleskopet, der har taget billedet af Jupiter, står på en vulkanø på Hawaii. Det befinder sig højt oppe, og på den måde undgår man allerede en del af atmosfærens forstyrrelser, fortæller Anja C. Andersen.  Gemini Observator/M.H. Wong et Al

Der er aldrig før taget så skarpt et billede af solsystemets kæmpe fra Jorden.

Selvom Jupiter er over 700 millioner kilometer væk fra Jorden, står den store planet knivskarpt på et nyt billede fotograferet fra et observatorium på Hawaii.

Det tog hundredevis af billeder at skabe dette skarpe foto af Jupiter. Teknikken er at fange de øjeblikke, hvor turbulens og uro fra atmosfæren ikke ødelægger et klart motiv.

- Det, som er fantastisk, er, at det står så utrolig skarpt, siger Anja C. Andersen, der er astrofysiker og lektor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

Der er aldrig tidligere taget et så skarpt billede af Jupiter fra Jorden.

Billedet fra det amerikanske Gemini Observatory er taget med et varmefølsomt, infrarødt kamera. Man kan sammenligne det med kameraet på Experimentarium, der viser vores kropsvarme i farver. På Jupiterbilledet er de varmeste områder lysende gule, mens de lidt køligere steder er mørke.

De forskelligfarvede bælter af luftstrømme er en konstant cyklus af op- og nedadgående vinde, fortæller Anja C. Andersen.

- Det, vi ser, er luftstrømmene i de yderste atmosfærelag. Og der er drøn på, for Jupiter roterer meget hurtigt – et døgn er kun 10 timer, siger hun.

"Heldige" billeder

Teknikken, der har fanget det klare billede af solsystemets kæmpe, er kendt som Lucky Imaging (heldige billeder, red.). Her tager man en masse billeder i rap med et kamera med meget kort eksponeringstid. På den måde kan man fange de øjeblikke, hvor turbulens og uro fra atmosfæren ikke ødelægger et klart motiv.

De to billeder er taget samme dag, men skarpheden er meget forskellig på det heldige og det uheldige billede. Det skyldes, at teleskopet skal fotografere gennem atmosfæren.

De mange lag skyer og strømme kan ellers være svære at trænge i gennem. Anja C. Andersen forklarer, at de mange forskellige atmosfærelag på Jorden er synlige, for eksempel hvis man ligger på græsset og studerer himlen på en sommerdag: Jetstrømme, skyer og vinde er alt sammen lufturo, der kan være i vejen for det gode billede ud i rummet.

- Fordi eksponeringstiden er kortere end lufturoen, kan man med den her teknik få et billede, hvor Jupiter står helt klart, siger Anja C. Andersen.

Folkene bag har udvalgt de 10 procent skarpeste billeder af planeten og sat dem sammen til det endelige ”ultra-skarpe” billede, lyder det fra Michael Wong, der står i spidsen for forskningsholdet.

Noget karakteristisk mangler

Anja C. Andersen beskriver gasplaneten Jupiter som ”en stor luftkugle”, som forskerne stadig diskuterer om har en fast kerne.

Der er mange karakteristiske ting ved Jupiter. En af disse ting er en stor, rød plet. Det er en kæmpe orkan, der er tre gange så stor som Jorden. Og den kan bevæge sig med op til 100 meter i sekundet.

På billedet her, der er taget af NASA, kan man se den røde orkan nederst på planeten.

Men orkanen er ikke til at se på det nye billede, og det er der en simpel forklaring på.

- Det er nok, fordi den røde plet var på den anden side, da man tog billedet, siger Anja C. Andersen.

Værdifuld viden

Selvom planeten på billedet er langt væk fra os selv, kan det gøre os klogere på vores egen planet. Den kan også være en brik i puslespillet om at forstå, hvordan planeter dannes - fordi Jupiter indeholder mere masse end alle de andre planeter i solsystemet tilsammen, er en forståelse af Jupiters dannelse afgørende for at forstå, hvordan resten af solsystemet blev dannet.

- Det kan give en forståelse af vores egen planet, planeterne, der ligner os, og exoplaneterne (planeter uden for solsystemet, red.), siger Anja C. Andersen.

I 2016 gik sonden Juno i kredsløb om solsystemets største planet, Jupiter. Her udforskes den enorme gasplanets atmosfære, magnetfelt og indre struktur. Billedet her er fra 2017.

Kvaliteten af de nye fotografier er ifølge forskerholdet af fornem kvalitet. Faktisk lige så god som de billeder, sonder i rummet kan tage.

- Disse billeder kan måle sig med dem, der bliver taget i rummet, siger Michael Wong fra forskerholdet.

Men ifølge Anja C. Andersen er der stadig fordele ved at være tæt på det, man fotograferer.

- Vi ser overfladen og gætter os til, hvad der sker nedenunder. Og der kan rumsonderne måle det direkte. Der er også endnu større nøjagtighed på billederne og målingerne fra rummet, siger hun.

Et billede fra NASA viser svungne skybælter og lufftstrømme på Jupiters nordside. Fotografiet er fra 2018 og taget af Juno-sonden.

Men rumsonderne har den svaghed, at de ikke kan være i nærheden af planetens stærke magnetfelt for længe. På det punkt kan sonderne ikke konkurrere med stabile billeder fra Jorden over en længere årrække.

- Lidt ligesom hvis man har en hesteskomagnet foran sin computer i flere år, så gør det noget ved funktionsdygtigheden, siger Anja C. Andersen .

Derfor er noget af det, de skarpe billeder fra Jorden kan give os indblik i, hvordan planeterne udvikler sig over længere tid.

- Det er fedt at kunne få de her længere tidslinjer fra Jorden - især nu, hvor skarpheden næsten kan konkurrere med dem fra sonderne, siger Anja C. Andersen.

Jupiter en gasplanet i modsætning til Jorden, der er en klippeplanet.