'Justitsmord' eller 'bananrepublik'? Mistilliden stortrives i Trumps USA

16x9
Michael Flynn. Foto: Joshua Roberts / Ritzau Scanpix

Historien om anklagerne mod Michael Flynn rummer en større fortælling om udpræget mistillid til de samfundsbærende institutioner, der varsler ilde.

”Et fejlslået justitsmord”, lyder det fra Fox News-værten Sean Hannity ovre på den ene fløj.

Bananrepublik”, lyder modsvaret prompte ovre på den anden fløj.

Nyheden, om at det amerikanske justitsministerium dropper anklagerne mod præsident Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, deler ikke bare vandene, men er vand på de respektive partisoldaters mølle.

For Michael Flynns støtter er udmeldingen kulminationen på et mangeårigt forløb, hvor støtterne mener, at korrumperede bureaukrater og embedsmænd forsøgte at lokke Flynn i en fælde i et forsøg på ultimativt at fælde USA's folkevalgte præsident. Kritikerne derimod er blevet bekræftet i dét, de mente i forvejen, nemlig at USA under præsident Trump er ved at udvikle sig til en bananrepublik.

Sagen er ikke afsluttet endnu

Det er værd at huske, at Flynn-sagen ikke er afsluttet endnu, bare fordi Justitsministeriet gerne vil droppe anklagerne. Det er stadig op til den føderale dommer Emmet Sullivan, der skal høre sagen, at afgøre.

Sullivan har tidligere været meget udtalt i sin kritik af Flynn og lod den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver blandt andet vide, at han mente, at Flynn ”havde svigtet sit land”.

Med andre ord kan vi sagtens ende i en situation, hvor Michael Flynn stadig dømmes, om end dette er usandsynligt nu. Det er ydermere svært at forestille sig, at præsident Trump i så fald ikke ville henvise til Justitsministeriets udmelding og bruge selvsamme som begrundelse – selvom præsidenten ikke har brug for én – til at benåde Michael Flynn.

Hvilket bringer os til den egentlige historie her, der ikke handler om Flynn, men om justitsminister William Barr og USA's præsident, Donald Trump.

En birolle i en større fortælling

I det store perspektiv handler sagen ikke om Michael Flynn, men om USA's præsident samt den manglende tillid til det amerikanske justitsministeriums politiske uafhængighed.

Mange republikanere ser i Flynn-sagen en Obama-administration, der forsøgte at bruge Justitsministeriet til at få fingrene i Flynn for dermed at fælde Trump. Et forsøg, der slog fejl i form af en Ruslandsundersøgelse sidenhen. Det godter man sig godt og grundigt over i den del af det politiske USA. Som tabloidavisen New York Post formulerede det på sin forside med henvisning til filmklassikeren 'Borte med blæsten' ('Gone with the Wind', red).

Med andre ord: Ruslandundersøgelsen var det pure opspind – et ”kupforsøg”, som Trump har formuleret det - og det viser sig nu endnu engang, hvor anklagerne mod Michael Flynn ønskes droppet.

Trump og tilliden

Påstanden om "kupforsøget" er ellers blevet tilbagevist sidste år efter en grundig undersøgelse af Justitsministeriet. Ikke desto mindre er det alligevel en udlægning, som præsidenten fortsat er med til at brødføde.

Blandt andet ved at tweete om "beskidte betjente og korrupte politikere" og gentagne gange udtale offentligt, at det skal have "store omkostninger" for de involverede, der ifølge Trump burde betale "en høj pris". Selvsamme aktører ynder præsidenten også at omtale som ”menneskelig udskud”, der angiveligt skulle have begået ”forræderi”.

Men i den konservative fortælling er kovendingen i Flynn-sagen altså et forsøg på at genetablere tilliden til systemet, som justitsministeren formulerede det i et interview.

Barr og bananrepublikken

Ovre hos demokraterne er fortællingen derimod, at USA's justitsminister, William Barr, endnu engang agerer som præsidentens og ikke USA's justitsminister. Her hæfter man sig ved, at chefanklageren Brandon Van Grack valgte at fratræde sagen, fordi han ikke var enig i Barrs beslutning om at droppe anklagerne mod Flynn.

Ifølge Trumps kritikere har præsidentens allierede igen fået en særbehandling, som er de allerfærreste forundt i USA. Konklusionen er klokkeklar: Med William Barr i Justitsministeriet har man bananrepublikagtige tilstande i USA.

Sammenhængskraften og stemmeurnerne

Selvom den endelige afgørelse ikke er faldet i sagen om Michael Flynn endnu, kan man godt begynde at skrive på konklusionen om selvsamme. Den store historie er, at Michael Flynns skæbne kun spiller en birolle i en sag, der i bund og grund handler om USA's justitsminister og præsident.

Det er en historie, der stiller skarpt på amerikanernes mistillid til, at de samfundsbærende institutioner i USA agerer apolitisk.

Med andre ord: Fremfor at dømme med blind retfærdighed, er der i de forskellige ekkokamre i USA en udpræget frygt for, at man både under Obama og Trump i realiteten vender det blinde øje til, når det er politisk opportunt. Eller for at sætte det lidt på spidsen: I bund og grund er William Barrs særbehandling af Michael Flynn bare den konservative ækvivalent af Eric Holders særbehandling af David Petraeus.

Hvor farligt en sådan udpræget mistillid overfor bærende samfundsinstitutioner er i USA, giver vist sig selv. Man kan roligt sige, at det ikke ligefrem styrker sammenhængskræften i landet.

I den sammenhæng tør man som USA-analytiker ikke forestille sig, hvad der kan ske i USA, hvis udfaldet af præsidentvalget til november skulle blive en tæt affære taget i betragtning af, at der i forvejen er så lille tillid til, at valget vil blive afholdt ret og rimeligt.