Udland

Korrespondent om tysk afgørelse: - Største trussel mod euro-samarbejdet nogensinde

Retspræsident Andreas Vosskuhle fra den tyske forfatningsdomstol i den traditionelle dommerpåklædning ved dagens domsafsigelse. Sebastian Gollnow / Ritzau Scanpix

Den Europæiske Centralbank har brugt 22.400 milliarder danske kroner på opkøbsprogram - domstol giver banken tre måneder til at forklare sig.

Stort opkøbsprogram i EU’s Europæiske Centralbank (ECB) er delvist i strid med Tysklands forfatning.

Det siger den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe tirsdag i en dom, der indirekte kan få betydning for eurolandenes bestræbelser på at afbøde de økonomiske konsekvenser af corona-smittens hærgen i Europa.

Forfatningsdomstolens dom får dog ikke øjeblikkelig betydning for ECB, fordi domstolen giver ECB tre måneders frist til at retfærdiggøre sit opkøbsprogram, der har eksisteret siden 2015.

- Denne dom kan være irriterende, indrømmede retspræsident Andreas Vosskuhle fra forfatningsdomstolen, ifølge avisen Frankfurter Allgemeine, før han afsagde dommen.

Hvis ikke ECB i løbet af de næste tre måneder kan komme med en forklaring, der tilfredsstiller den tyske domstol, så kan konsekvenserne bliver langt alvorligere end blot "irriterende", siger TV 2s korrespondent, Svenning Dalgaard:

- Det vil være dens største trussel mod Den Europæiske Centralbank og mod euro-samarbejdet nogensinde, hvis ikke den tyske forfatningsdomstol er tilfredse med ECB's forklaring. Med dommen har forfatningsdomstolen signaleret, at man er klar til at sætte foden ned. Hvis det fører til, at Tyskland ikke kan deltage fuldt ud i de vedtagne hjælpepakker og i ECB-samarbejdet, så er det meget alvorligt, siger Svenning Dalgaard.

Fem års opkøb

Formelt set handler dommen om, hvorvidt Tyskland havde lov til at deltage i et ældre hjælpeprogram, som ECB satte i gang i 2015.

Præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, har nu tre måneder til at forklare sig.

Det blev sat i gang af daværende chef for centralbanken, Mario Draghi, og gav mulighed for at opkøbe obligationer fra eurolandene. Formålet: At pumpe kontanter ind i økonomien i de lande, der i 2015 endnu ikke var kommet ud af finanskrisen.

Programmet kørte frem til 2018, men blev sat i gang igen sidste år med yderligere 300 milliarder euro. Det skete blandt andet for at hjælpe den syge italienske økonomi.

Samlet set blev der brugt enorme beløb - programmet har i løbet af fem år brugt, hvad der svarer til cirka 22.400 milliarder danske kroner.

Underskud

Sagen blev anlagt af en gruppe tyske økonomer, politikere og investorer, der mente at, den tyske deltagelse i det store opkøbsprogram skadede tysk økonomi og tyskernes privatøkonomi.

Samtidigt betød støtteopkøbene, at eurolande med en svagere økonomi end Tyskland fik lettere ved at føre en uansvarlig økonomisk politik med store underskud.

For ECB er afgørelsen i Tyskland af allerstørste betydning, fordi Tyskland er det land, der betaler den største del af regningen. Tyskland er det absolut største euroland og bidrager med 22 procent til eurozonens økonomi, hvilket er mere end noget andet land.

Afgørelsen fra Den Tyske Forfatningsdomstol er samtidigt en alvorlig kritik af EU-domstolen, der tidligere har sagt god for lovligheden af ECB’s opkøbsprogram.

- EU-domstolen har accepteret en praksis, der tydeligvis ikke er indenfor ECB’s mandat, sagde retspræsident Andreas Vosskuhle ifølge Politico.

Det er i sig selv ganske opsigtsvækkende, at en national domstol på den måde irettesætter EU-domstolen, siger Svenning Dalgaard.

- Afgørelsen har ikke direkte betydning for Danmark, fordi vi ikke er med i EU's euro-samarbejde. Men også for Danmark har det stor betydning, hvis ECB og andre EU-institutioner går svækket ud af det her, siger han.