Udland

Ny opdagelse kan blive afgørende i kampen mod malaria: - Det har enormt potentiale

Flere end 400.000 mennesker dør årligt af malaria – de fleste er børn under fem år.

Mens internationale forskere kæmper mod tiden for at finde en effektiv kur mod covid-19, har forskerhold fra Storbritannien og Kenya opnået et gennembrud i kampen mod malaria.

Vi er meget begejstrede med henblik på at få kontrol med malaria

Professor Steven Sinkins, University of Glasgow

Forskerne har opdaget en mikrobe, der fuldt ud beskytter moskitomyg mod at blive smittet med malaria. Det skriver BBC.

En mikrobe er en mikroorganisme, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. Mikrober kan for eksempel være bakterier, parasitter eller svampe.

Malaria spredes ved, at smittede moskitomyg bider mennesker, men kan man beskytte myggene mod at blive smittet med malaria, kan man også beskytte menneskene. Og derfor vil forskere nu have smittet så mange moskitomyg som muligt med den nyopdagede mikrobe.

100 procents beskyttelse

Mikroben, der går under navnet Microsporidia MB, blev opdaget ved at studere moskitomyg ved Victoriasøen i Kenya. Forskerne fandt ikke en eneste mikrobe-inficeret moskito, der samtidig var smittet med malaria.

Laboratorieundersøgelser, der er offentliggjort i Nature Communications, bekræftede, at Microsporidia MB beskytter myggene mod at blive smittet.

- De midlertidige data tyder på en 100 procents beskyttelse. Det er en meget betydelig beskyttelse mod malaria, siger professor Jeremy Herren fra The International Centre of Insect Physiology and Ecology (icipe) i Kenya.

Over for BBC tilføjer professoren, at fundet af den beskyttende mikrobe er en "overraskelse" og et "gennembrud".

Flere end 400.000 mennesker dør årligt af malaria – de fleste er børn under fem år.

Livslang beskyttelse

Der er stadig en del detaljer i studiet, der mangler at falde på plads. Men data tyder på, at mikroben styrker myggenes immunsystem, så de bedre kan bekæmpe infektioner som for eksempel malaria.

En anden mulighed er, at tilstedeværelsen af mikroben kan have indvirkning på myggens stofskifte, hvilket gør den ”ubeboelig” for malariaparasitten.

Endelig tyder forskningen på, at mikrobens beskyttelse mod malaria er livslang.

For at den nye opdagelse skal have en regulær effekt på antallet af smittetilfælde med malaria, kræver det, at 40 procent af moskitomyggene i en region er smittet med mikroben. Voksne myg kan overføre mikroben til hinanden, og hunmyg kan overføre Microsporidia MB til sit afkom.

To strategier

Derfor arbejder forskerne nu ud fra to primære strategier for at få smittet så mange myg som muligt med Microsporidia MB:

  • Mikroberne danner sporer, som kan dyrkes og sættes fri i naturen, så myggene smittes med mikroben.
  • Eller man kan forsøge at smitte hannerne i et laboratorium og sætte dem ud i naturen, så de kan smitte hunnerne, når de parrer sig.

- Vi er meget begejstrede med henblik på at få kontrol med malaria. Det har enormt potentiale, siger professor Steven Sinkins fra University of Glasgow til BBC.

Konceptet med, at mikrober kan bruges til at kontrollere og bekæmpe sygdomme, er ikke uden fortilfælde. Bakterien Wolbachia har allerede vist sig at gøre det sværere for moskitomyg at sprede denguefeber.