Ny fare under coronapandemien – eurozonens redningsprogram på spil

16x9
(FILES) In this file photo taken on March 12, 2020 flags of the Europea Foto: Daniel Roland / Ritzau Scanpix

KOMMENTAR: Tysk domstol kommer tirsdag med dom over hjælpepakker for 22.000 milliarder. Beslutningen kan blive afgørende for Europas økonomi.

Midt under coronapandemien skal den tyske forbundsdomstol nu afgøre, om den vil spænde ben for de redningspakker fra den europæiske centralbank, ECB, der skal redde Europas økonomi.

Det er en længe ventet afgørelse, der tirsdag kommer fra domstolen i Karlsruhe. Den angår de sidste fem års pengeudpumpning i eurozonen på samlet 3000 milliarder euro – eller cirka 22.400 milliarder kroner.

Og det er en domstol, der er præget af dyb skepsis for, om centralbanken holder sig inden for loven, når den rykker ud med sine milliarder for at redde de svageste lande i euroområdet.

Det handler sagen om

Ser vi på teknikken i sagen, der skal afgøres, drejer den sig ”kun” om, hvorvidt Tyskland har lov til at deltage i det, som centralbanken satte i gang i 2015 under navnet PSPP – opkøbsprogrammet for den offentlige sektor.

Det blev sat i gang af daværende chef for centralbanken, Mario Draghi, og gav mulighed for at opkøbe obligationer fra eurolandene. Formålet: at pumpe kontanter ind i økonomien i de lande, der i 2015 endnu ikke var kommet ud af finanskrisen.

Programmet kørte frem til 2018, men blev kontroversielt sat i gang igen sidste år med yderligere 300 milliarder euro. Det skete blandt andet for at hjælpe den syge italienske økonomi op over vandskorpen.

Derfor er Tyskland afgørende

Når det specifikke bidrag fra Tyskland er afgørende, er der to årsager.

Dels er Tyskland det absolut største euroland og bidrager med 22 procent til eurozonens økonomi - mere end nogen andre lande.

Dels vil enhver tvivl om lovligheden af den oprindelige hjælpepakke også gælde den sidste nye pakke i eurozonen, der netop er udløst af coronapandemien.

Der er flere svære problemer for forbundsdomstolen i Karlsruhe, anfører økonomen Wolfgang Münchau hos Financial Times.

Dels bliver pengene især brugt til at opkøbe obligationer i Italien, hvor de officielt skal sigte på alle eurolande.

Dels må centralbanken ikke gøre det lettere for det enkelte land at undgå at føre en ordentlig økonomisk politik. Men det er netop det, der sker, mener mange i Tyskland – og de peger især på Italien.

"Menneskehedens største pengeeksperiment"

Sagen er derfor anlagt af hele 2000 utilfredse investorer og politikere.

- Det er det største pengeeksperiment i menneskehedens historie – og vi er alle prøveklud, siger økonomen Gabor Steingart til tyske Handelsblatt.

Han bakkes op af den tidligere chef for Angela Merkels parti, CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer. Hun sagde i efteråret, at det går ud over tyskere, der sparer op. For hjælpepakken holder renten nede, og det er skidt for pensionsopsparingen.

Også tyske banker generelt er vrede og hævder, at hjælpepakken i virkeligheden går ud over både dem, der låner ud, og såvel forsikringsselskaber som opsparende.

- Det vil direkte ramme alle i dette land, sagde Helmut Schleweis fra de tyske sparekasser sidste år til amerikanske Wall Street Journal.

Kaos truer Europas økonomi

I sig selv burde dette ikke ødelægge fremtiden for den nye hjælpepakke, der er udløst af coronapandemien. Men som nævnt hænger tingene sammen. For det er hele centralbankens troværdighed, der er på spil.

Cheføkonom Erik F. Nielsen fra italienske Unicredit i London udtrykker det sådan til finansbureauet Bloomberg: Hvis dommen går centralbanken imod, "vil et kaos af hidtil uset størrelse sænke sig over både Europa og over hele verden."

Pandemi-pakken kom i midten af marts under kodenavnet PEPP, Pandemic Emergency Purchase Program, og den er foreløbigt på 750 milliarder euro eller 5600 milliarder kroner.

Pakken er ikke kun tvunget frem af Italien, selv om både Rom og Madrid satser hårdt på den. Pakken gælder samtlige 19 eurolande. Den ventes at blive særligt virkningsfuld, fordi ECB her kan støtte de svækkede virksomheder direkte og ikke udelukkende statskasserne.

Så enhver tvivl om ECB vil ryste både virksomheder og lande. Og Unicredits Erik F. Nielsen støttes af andre økonomer.

Wolfgang Münchau, der leder analysebureauet Eurointelligence, understreger, at selve den monetære unions overlevelse inden for eurozonen afhænger af, at ECB ”kan blive ved med at bøje reglerne”.

Münchau er selv tysker, men hans synspunkt deles af en hær af tyske økonomer.

Det afgørende slag

Falder ECB's to gigantiske hjælpepakker i Karlsruhe tirsdag? Eller vil coronakrisen skræmme forbundsdomstolen?

Svaret på det sidste er nok et ”nej”. For Bloomberg gør opmærksom på, at dommen formentlig allerede blev skrevet i januar – altså før krisen – og siden har været i hænderne på oversættere.

Men tør domstolen vælte ECB?

Wall Street Journal henviser til, at 2015-hjælpepakken så sent som i december blev erklæret lovlig af EU-domstolen i Luxembourg. Det støtter. Bloomberg noterer, at forbundsdomstolen hele fem gange har bøjet sig for centralistiske beslutninger inden for EU. Ganske vist med domme, der snævrer bådene omkring EU og ECB mere og mere.

Men det helt afgørende slag står nu. Beslutningen bliver som nævnt afgørende for Europa – og måske for hele verdens økonomi.