Udland

Hård kritik af medier: Hvorfor fortæller I så lidt om overgrebsanklagerne mod Biden?

Et konservativt kritikpunkt er, at Biden ikke bliver spurgt ind til overgrebsanklagerne, når han bliver interviewet af de store amerikanske tv-stationer.  Saul Loeb / Ritzau Scanpix

Selvom anklagerne mod Biden er mere underbygget, end de var mod højesteretsdommer Kavanaugh, har mange medier i USA ikke prioriteret dem lige så højt.

"Jeg nominerer Tara Reade".

Tweetet fra Donald Trumps kampagnechef, Brad Parscale, kom mandag og henviste til et to år gammelt tweet fra den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden. I tweetet opfordrer Biden sine følgere til at nominere ”forkæmpere” i kampen mod seksuelle overgreb. Formålet er, at forkæmperne skal hyldes for deres indsats. ”Jeg vil høre om det”, skriver Biden også i tweetet.

Men når det kommer til netop Tara Reades historie, har Joe Biden indtil videre vist sig fra sin mindre lydhøre og snakkesaglige side. Den nu 56-årige Reade arbejdede for den daværende senator i 1990'erne og anklager ham nu for seksuelle overgreb.

Den demokratiske præsidentkandidats tavshed samt mange amerikanske mediers begrænsede omtale af Reades alvorlige anklager, har givet anledning til en krads kritik fra det konservative USA.

Her vil man meget gerne tale om Tara Reade og ikke mindst om den dobbeltstandard, som mange republikanere ser, når de sammenligner mediernes håndtering af overgrebsanklagerne mod Joe Biden med den måde, hvorpå anklagerne mod den nuværende højesteretsdommer Brett Kavanaugh blev håndteret for to år siden.

Forskellige forklaringer

Brett Kavanaugh blev i forbindelse med sin nominering som højesteretsdommer i efteråret 2018 beskyldt for seksuelle overgreb af en række kvinder. Den mest fremtrædende var Christine Blasey Ford, der under høringerne beskrev et angiveligt overgreb, som skulle have fundet sted i sommeren 1982 til en fest, hvor de to teenagere angiveligt var til stede.

Tara Reade påstår, at hun i 1993 blev offer for sexchikane og et seksuelt overgreb fra sin daværende chef, Joe Biden. Ligesom Ford har Reade undervejs skiftet forklaring om de angivelige overgreb.

Bidens tidligere medarbejder er gået fra anklager om upassende berøringer på halsen og skuldrene, som blev fremført sidste år, til nu i en podcast også at anklage Biden for at have presset hende op imod en væg, taget hånden under hendes nederdel og trænge ind Reades skede med sine fingre.

Ligesom Ford i sin tid har Reade ingen vidner, der overværede det angivelige overgreb. Men til forskel fra Ford har Reade tilsyneladende fortalt sin familie og nogle venner om episoden i dagene og ugerne efter overgrebet angiveligt fandt sted.

Reade oprettede angiveligt også en klage til senatskontoret, som dog ikke kan opspores, og en anden ven har tilsyneladende også fået fortalt historien femten år senere i 2008, da Biden blev Obamas vicepræsidentkandidat.

Ydermere dukkede der i sidste uge en video op, hvor Reades nu afdøde mor tilsyneladende anonymt ringede ind til et tv-program på CNN i august 1993 – kort tid efter Reade stoppede med at arbejde for Biden – for at forhøre sig, hvordan den unavngivne datter skulle håndtere situationen.

Sidst, men ikke mindst, har en tidligere nabo bekræftet at have fået fortalt historien om Bidens angivelige overgreb af Reade i midten af 1990'erne.

Klummeskribentens mavefornemmelse

Selv med alle usikkerheder og forbehold in mente kan der i lys af ovenstående overblik næppe være tvivl om, at Tara Reades beskyldninger mod Joe Biden er bedre underbygget, end Christine Blasey Fords beskyldninger mod Brett Kavanaugh var.

I den sammenhæng er det også værd at huske, at Ford generelt blev beskrevet som et meget troværdigt vidne under høringerne, blandt andet af Washington Post-klummeskribenten Ruth Marcus.

Selvsamme klummeskribent fortalte dog sine læsere i forrige uge, at Reades beskyldninger ikke kunne afvises kategorisk, men at klummeskribentens ”mavefornemmelse” fortalte hende, at det angivelige overgreb, som Reade har beskrevet i detaljer og også har fortalt sin familie og nogle venner om, ”ikke fandt sted”.

Demokraternes dilemma

I demokratiske kredse har man med få undtagelser ikke villet røre anklagerne mod Biden – som utvivlsomt udgør et problem for partiet – med en ildtang.

Anklagerne sætter demokraterne i et dilemma, da oppositionen under Kavanaugh-høringerne insisterede på, at man som udgangspunkt ”skulle stole på kvinderne”. Dertil lyder modsvaret nu: Hvorfor er det så ikke også tilfældet nu med Tara Reades beskyldninger mod Joe Biden?

Som feministen og klummeskribenten Jessica Valenti formulerede det: ”At tro på kvinderne betyder at gøre det, uanset om det er politisk belejligt eller ej”.

Bidens boomerang

Joe Biden udtalte i forbindelse med Kavanaugh-høringerne følgende: ”Hvis en kvinde vælger at stå frem med sine anklager i offentligheden, er du nødt til at starte med den formodning, at essensen af det, som hun taler om, er reel, uanset om hun glemmer fakta eller ej”.

Dette budskab rammer Biden i dag som en boomerang, da samme standard ikke gør sig gældende for Reade.

En talskvinde for Biden har kategorisk afvist, at overgrebet skulle have fundet sted. Ligeledes har en række af Bidens medarbejdere, som arbejdede sammen med Reade i 1990'erne, afvist at kende til anklagen eller at være blevet udsat for nogen form for ubehageligheder af den daværende senator.

Den demokratiske præsidentkandidat har ikke selv kommenteret de seneste overgrebsanklager, men udtalte sidste år i kølvandet på anklagerne om ”upassende adfærd” fra otte forskellige kvinder – heriblandt Reade – at han ”undskyldte for ikke at respektere deres privatsfære”.

I den her sammenhæng er det værd at overveje, om man i demokratiske kredse mon ville have anset samme forklaring fra Brett Kavanaugh som værende fyldestgørende.

Pressens prioriteringer

Ifølge konservative kritikere er der gået alt for lang tid, før Tara Reades anklager blev dækket af de store amerikanske medier. Særligt sammenlignet med reaktionen på anklagerne mod Kavanaugh for to år siden, hvor det gik lynhurtigt, som Fox News har kortlagt her.

CNN har eksempelvis været en måned om overhovedet at skrive om de ganske alvorlige anklager mod manden, der sagtens kan blive USA's næste præsident. I skrivende stund er der sølle seks artikler på CNN's hjemmeside, hvor Tara Reade bliver nævnt – en historie, som ifølge CNN's redaktør Chris Cillizza indtil for få dage siden ”primært havde cirkuleret i konservative kredse”.

Det er beviseligt forkert, da det faktisk var progressive medier, der først skrev om Reades anklager og fortsætter med at gøre det. Cillizza kan derudover nok næppe selv se ironien i sit udsagn, men kigger man på CNN's massive dækning af anklagerne mod Kavanaugh i sin tid, er kontrasten i den her sammenhæng ganske slående. Apropos pressens prioriteringer.

Kritik af New York-medier

Udover CNN har særligt to af New York-medierne været genstand for konservativ kritik.

Avisen New York Times konkluderede i en længere artikel – der først kom næsten tre uger efter Reades overgrebsanklage mod Biden – at man ”ikke havde fundet noget mønster for blufærdighedskrænkelse fra hr. Bidens side, udover de kram, kys og berøringer, som kvinder tidligere har udtalt har gjort dem utilpasse”.

Den sidste del af sætningen blev dog efter publiceringen redigeret ud igen, eftersom Biden-kampagnen havde brokket sig over, at formuleringen kunne misforstås. Ifølge Bidens kampagnestab kunne den få folk til at tro, at Biden tidligere havde gjort andre kvinder utilpas. Det er dog vitterligt et faktum.

At avisen rettede ind og slettede sætningen – og vel at mærke ikke tilføjede en notits nederst i artiklen om redigeringen – var ydermere vand på den konservative mølle.

Ikke mindst i lyset af at New York Times ligesom mange andre prestigiøse publikationer ukritisk havde publiceret uverificerede påstande under Kavanaugh-høringerne, eksempelvis om Kavanaughs angivelige deltagelse i organiserede massevoldtægter til fester under studietiden.

Frustration over forskelsbehandling

Ligeledes kørte magasinet The New Yorker under høringerne en historie om, at Kavanaugh skulle have blottet sig til en fest. Problemet var bare, at skribenterne ikke havde opsporet en eneste kilde, der faktisk kunne bekræfte, at Kavanaugh overhovedet havde været til omtalte fest (endsige have blottet sig), og alligevel valgte at køre historien.

Med andre ord var der rigeligt med eksempler under Kavanaugh-høringerne, hvor hurtigheden trumfede grundigheden, mens samme medier i Tara Reades tilfælde – set med konservative briller – tydeligvis hverken har travlt eller trang til grundighed.

For hvordan kan det ellers være, at mediet Business Insider kan opspore ovennævnte nabo, tre uger efter New York Times har afsluttet sin undersøgelse? Eller at klippet med Tara Reades mor på CNN ikke blevet opdaget af tv-stationen selv, men en konservativ pressetjeneste?

Det er denne tilsyneladende dobbeltstandard, som kritiseres af konservative, og som får det konservative tidsskrift National Review til at beskrive forskelsbehandlingen som ”en skændsel” i en leder.

Tv-stationernes tavshed

Et sidste konservativt – men i øvrigt også progressivt – kritikpunkt er, at Biden ikke bliver spurgt ind til overgrebsanklagerne, når han så faktisk bliver interviewet af de store amerikanske tv-stationer.

Ifølge en optælling fra Fox News har der ikke været et eneste spørgsmål om anklagerne i de ti større tv-interviews, som Biden har givet.

Ligeledes blev anklagerne ikke nævnt i søndagens politiske talkshows, hvor nogle af Bidens potentielle vicepræsidentkandidater var blandt gæsterne. Det gik selvfølgelig ikke ubemærket hen i den republikanske lejr, her udtrykt af lederen for Den Republikanske Nationale Komité, Ronna McDaniel:

”Joe Hiden”

Igen er den konservative kritik, at det er svært at forestille sig, at Brett Kavanaugh var blevet mødt med samme tavshed af studieværterne, der nu kommer Joe Biden til gode.

At demokraternes præsidentkandidat heller ikke selv gør noget for at adressere de alvorlige anklager, har fået præsident Trumps søn, Don Jr., til at tweete om, at Biden nok gemmer sig i kælderen i Delaware af frygt for Reade og ikke coronavirussen, og han har givet præsidentkandidaten øgenavnet ”Joe Hiden”.

Men mon ikke det er et spørgsmål om tid, før den demokratiske præsidentkandidat bliver nødsaget til at bryde tavsheden, bevisførelsen taget i betragtning?