Coronavirus

Har Island nedkæmpet coronavirus? Prognose viser nul smittede i slutningen af måneden

Island begynder at åbne op igen fra 4. maj. Det sker efter måneder med effektiv testning og opsporing af coronasmittede. Og Danmark kan lære af det.

Hvad er den mest effektive strategi mod spredning af coronavirus? Det spørgsmål har over hundrede lande skullet forholde sig til de seneste måneder.

Men få har knækket koden så godt som ét lille land i Nordatlanten.

En 60-personers enhed er lykkedes med at spore 92 procent af tilfældene

Sundhedsdirektoratet i Island

I Island er det lykkedes at inddæmme smitten blandt landets 360.000 indbyggere, og en prognose fra landets universitet Háskóli Íslands viser nu, at der ikke vil være nogen nye daglige tilfælde allerede i slutningen af april.

Faktisk lykkedes det allerede i går, 23. april, at vise et rundt nul i statistikken for første gang i næsten to måneder.

Hvordan har de gjort det?

Svaret er: Hurtig reaktion, titusindvis af tests, skrappe karantænekrav og smitteopsporing.

Og selvom Danmark ikke kan nå at kopiere den helt samme strategi, så er der inspiration at hente, mener professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU.

1. Testning

Det hele startede 28. februar, da det første smittetilfælde med covid-19 blev registreret i Island.

Det var kun én dag senere, end vi så det første tilfælde i Danmark, men modsat de fleste andre lande, var islændingene forberedte til fingerspidserne. Allerede fra starten af februar testede myndighederne nemlig indrejsende og feberramte borgere for covid-19.

  • Strategi mod smittespredning

    Inddæmningsstrategi

    Afbødningsstrategi

  • Antal døde i alt

    10
    403
  • Antal døde per 100.000 indbyggere

    2.78
    6.94
  • Antal testede

    45095
    125329
  • Antal testede per 100.000 indbyggere

    12526
    2160

Den strategi har landet fulgt nærmest slavisk siden - bare i en voldsom opskalering. Landet er nu oppe på 45.095 covid-19-tests - det svarer til, at hver ottende islænding er blevet testet.

Til sammenligning er det i Danmark cirka én ud af 52, hvis man tæller samtlige tests med.

Islands teststrategi har rettet sig mod:

  • Personer med feber eller andre influenzalignende symptomer
  • Personer, der har været i kontakt med smittede
  • Ældre og svagelige, som risikerer at blive alvorligt syge med virussen
  • Personer uden symptomer i den generelle befolkning (for at få data om udbredelsen)

- Aggressiv testning og screening har givet et klart billede af sygdommens udbredelse, skriver Islands Sundhedsdirektoratet - landets svar på Sundhedsstyrelsen - i en mail til TV 2.

Den store datamængde har faktisk været til gavn i hele verden - eksempelvis var det Islands resultater, der advarede om, at skisportsstedet Ischgl i Østrig var et epicenter for smitte. Mere end 100 danskere tog smitten med hjem derfra i februar og marts.

Det har også vist, at op mod halvdelen af coronasmittede er uden symptomer.

Sådan har Island 'lukket ned'

 Island har også indført generelle restriktioner i samfundet for at undgå smittespredning. De er:

  • Store forsamlinger er bandlyst (først på over 100 personer, og fra 24. marts på over 20 personer).
  • Befolkningen bedes holde afstand på to meter
  • Bestemte forretninger lukkes - det gælder svømmehaller, fitnesscentre, barer og clubber og museer   
  • Universiteter og ungdomsuddannelser er lukket

Island har kunnet se, at smittespredning blandt små børn ikke var en afgørende faktor i den generelle spredning, hvorfor de har holdt institutioner og skoler åbner.

Spørger man danske Janne Tolstrup, som er professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU, så er testningen helt afgørende - og det er ikke for sent i Danmark heller.

- I Island har endemålet været at inddæmme virus fuldstændig, og det er de jo lykkedes med. I Danmark lød det tidligt, at det ikke nyttede noget at teste så massivt, fordi smitten alligevel ikke kunne inddæmmes. I mine øjne kan tests også sagtens bremse udbredelsen, siger hun.

Hver gang man tester én positiv og sørger for, at de tager de rette forholdsregler, bryder man en smittekæde, argumenterer professoren. Jo flere tests, jo flere brudte smittekæder og jo mindre smittespredning i samfundet.

2. Karantæne og selvisolation

Danmark og Islands strategi minder meget om hinanden på dette område - og så alligevel ikke.

Man siger, at islændinges DNA og genom er det bedst beskrevne i verden

Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed på SDU

Ligesom herhjemme skal smittede uden alvorlige symptomer i selvisolation i deres hjem, hvor de løbende kontaktes af sundhedspersonale.

Men modsat Danmark, så skal alle, der har været i kontakt med den smittede, også i karantæne i deres hjem i 14 dage. Under karantænen holder man sig inde og har ikke kontakt med andre. Sådan er situationen for 749 islændinge lige nu, viser de officielle tal.

Denne strategi havde Danmark i starten af udbruddet herhjemme, men den trådte mere eller mindre ud af kraft, da samfundet blev lukket i marts.

Selvom Danmark med nedlukningen i i høj grad sørger for, at ingen bliver smittet, så er professor Janne Tolstrup overbevist om, at det har langt større gennemslagskraft, at hver enkelt bedes tage et personligt ansvar under krisen.

- Hvis eksempelvis min mand blev testet positiv, så ville det være en stor hjælp, hvis retningslinjerne uden tvetydighed sagde, at jeg eksempelvis skulle blive hjemme fra arbejde. Og at jeg kan få en test, siger hun.

Hun tror også, at nedlukningen er effektiv mod smittespredning, men peger på, at det har store økonomiske konsekvenser - og at danske myndigheder burde være lige så klare som de islandske.

- Nu er vi begyndt at teste mere, men det har kun en effekt, hvis en positiv test også medfører, at du ændrer adfærd, siger hun.

3. Opsporing

Sidst men ikke mindst, så betyder de mange tests, at islændingene har kunnet opspore smitten med covid-19 helt ned til de enkelte smittetilfælde.

Island har altså hurtigt kunnet identificere steder, hvor der var stor smittespredning og lukke det ned eller opspore andre smittede.

- En 60-personers enhed er lykkedes med at spore 92 procent af tilfældene, hvilket har betydet, at en stor del af nye smittede var personer, som allerede var i karantæne, skriver Sundhedsdirektoratet i Island til TV 2.

Derudover er smittede blevet bedt om at opgive, hvem de har været i nærheden af, så disse mennesker kunne gå i karantæne.

Hvis det er nogen, man måske er gået forbi i supermarkedet eller på gaden, er der også råd for det: Appen 'Rakning C-19'.

Over 40 procent af den islandske befolkning bruger denne app og får en notifikation, hvis en, de har været i nærheden af, efterfølgende bliver testet positiv. Folk bestemmer selv i appen, hvor mange personlige oplysninger, de vil dele med myndighederne.

- Selvfølgelig vil denne type opsporing medføre, at nogle, som ikke er smittede, kommer i karantæne, men mange tilfælde vil også blive opdaget tidligt - inden de får symptomer, siger Janne Tolstrup.

Med opsporingen ender cirklen altså.

Et unikt land

Når alt det er sagt, så er der dog også forhold, der gør Island helt særlig, anerkender både landet selv og Janne Tolstrup fra SDU.

- Vi er en ø med ét stort ankomstpunkt fra udlandet. Mange andre særlige forhold gør Islands position anderledes fra mange andre lande, udtalte Thorolfur Gudnason, Chief Epidemiologist i en pressemeddelelse i sidste uge.

Keflavik-lufthavnen er en hovedåre til Island, som altså har gjort det muligt at sørge for, at alle, der er kommet ind i landet, er blevet sendt i karantæne eller blevet testet. Derfor har Island heller aldrig lukket for indrejse.

Derudover er Island kendt for at være et land, der er dygtige til at teste befolkningen, siger Janne Tolstrup.

- Man siger, at islændinges DNA og genom er det bedst beskrevne i verden. De har simpelthen et bio-setup for testning, der gør det muligt for dem at teste i hele befolkningen ekstremt hurtigt.

Hun holder dog fast i, at Danmark bør skrue endnu mere op for testningen, hvis vi skal holde styr på smittetilfældene, mens landet åbner mere op.

- Fortiden er ligegyldig. Massiv testning kan være med til at holde styr på epidemien og smittetallet nede, siger hun.

Genåbning forude

Prognosen fra Háskóli Íslands, som peger på nul nye smittetilfælde, giver håb for, at Island kan håndtere, hvis flere bliver smittede, når landet begynder at åbne op fra 4. maj.

Det gør sig også gældende, hvis smittetallene viser sig ikke at følge den 'sandsynlige' prognose, men i stedet følger den 'pessimistiske' af slagsen, som universitetet har regnet på. Den siger, at der vil være omkring fire nye daglige tilfælde.

Fra 4. maj vil forsamlingsforbuddet i Island blive hævet fra 20 til 50. Dog forbliver fitnesscentre, svømmehaller, barer og natklubber lukkede.

Skolerne åbner også for de ældste elever igen.