Det sker i Storbritannien, hvor 500 personer har meldt sig frivilligt til at blive testet med vaccinen, der er udviklet på universitetet i Oxford.
Men selvom det lyder lovende, er en vaccine mod coronavirussen ikke nødvendigvis lige om hjørnet.
Utrolig lille chance
Ifølge Chris Whitty, der er direktør i den britiske sundhedsstyrelse, er der en "utrolig lille" chance for, at der er udviklet en effektiv vaccine eller kur mod covid-19 inden for det næste år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Whitty mener, at man er nødsaget til at sætte sin lid til de sociale foranstaltninger, der er blevet foretaget i de fleste lande verden over, indtil en vaccine eller kur er udviklet.
- Og sandsynligheden for, at det sker inden for det næste kalenderår, er utrolig lille. Det skal vi være realistiske omkring, siger han.
Ud over universitetet i Oxford er også Imperial College London i færd med at udvikle en vaccine, men denne er ikke klar til at blive testet på mennesker.
Har modtaget millionstøtte
Både projektet i Oxford, der bliver styret af Jenner Institute og Oxford Vaccine Group, og projektet i London har modtaget millionstøtte fra den britiske regering.
- Vi støtter dem og vil give dem alle de ressourcer, de har brug for, for at få den bedste chance for succes, lyder det fra det britiske sundhedsministerium ifølge avisen The Telegraph.
Selvom der venter en lang periode med diverse test, og på trods af at der ikke er nogen garanti for, at vaccinen bliver godkendt, er man begyndt at producere den i store mængder, så den er klar til at blive taget i brug. Håbet er, at den kan tages i brug i september.
- Vi ønsker ikke at stå senere på året og opdage, at vi har en meget effektiv vaccine, men ikke har produceret nok vaccine at bruge af, forklarede Sarah Gilbert tirsdag til The Times.
Forskerholdet fra Oxford har selv vurderet, at der er 80 procent chance for, at vaccinen vil virke.
Sådan udvikles en vaccine
Udvikling i laboratoriet
1. Udvikling i laboratoriet
Tid: Mindst 3-6 måneder
Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.
Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun.
Dyreforsøg
2. Dyreforsøg
Tid: Mindst 2-3 måneder.
Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.
Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.
Test på mennesker
3. Test på mennesker
Tid: Mindst 6-12 måneder.
Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.
I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.
Produktion
4. Produktion
Tid: Ukendt
Lykkes alle test og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.
Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.
Produktionens varighed kan derfor variere alt efter, hvem der har udviklet vaccinen.
