Coronavirus

USA betalte Kina for at arbejde med smitsom coronavirus i Wuhan

En kinesisk forsker på laboratoriet i Wuhan, hvor USA betalte kineserne for at forske i coronavirus fra flagermus. Hector Retamal, Johannes Eisele / Ritzau Scanpix

Penge fra USA's sundhedsstyrelse havnede hos Wuhans Institut for Virologi i 2017, selv om USA officielt havde standset risikabel forskning i virus.

Pattegrisene døde lynhurtigt og på uforklarlig vis.

Hundredevis af grise fik diarré, brækkede sig og døde ganske få døgn efter fødslen, og bonden på svinefarmen i Qingyuan i den kinesiske Guangdong-provins kunne ikke forstå hvorfor.

Forskellige coronavirusser, der er i stand til at smitte mennesker, er i direkte cirkulation i hulen

Kinesisk artikel skrevet med støtte fra USA

Det stod hurtigt klart, at der var tale om en eller anden sygdom, men selv om dyrlægerne testede løs, var alle resultater negative.

I januar 2017 spredte sygdommen sig til flere andre gårde, og da kalenderen nåede maj, var 24.693 pattegrise døde, og forskere på Wuhans Virologiske Institut var på vej til at opdage en ny sygdom.

Den hedder swine acute diarrhoea syndrome eller bare SADS. Sygdommen fremkaldes af en coronavirus fra flagermus af arten hesteskonæser - samme dyr, som forskere mener er kilde til den sygdom, der lige nu har lukket en stor del af verden ned.

Forskning for amerikanske penge

Peng Zhou, der er professor og forsker i virus fra flagermus på Wuhans Virologiske Institut, udgav i 2018 den nye forskning i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature, og her kan man se, at forskningsprojektet i den nyopdagede coronavirus til dels var finansieret af de amerikanske myndigheder, der også selv skrev om sagen.

Cellerne i tyndtarmen på en pattegris er inficeret med coronavirus.

Helt konkret kom støtten fra USA's nationale institut for allergi og infektionssygdomme, der lige nu kæmper for at begrænse antallet af døde i USA.

Wuhans Virologiske Institut bliver af flere amerikanske politikere nævnt som et af de steder, hvor den aktuelle pandemi kan være begyndt - muligvis ved et uheld i et laboratorium. Instituttet selv og de kinesiske myndigheder afviser selv, at der kan være sket et udslip fra laboratoriet.

Men det viser sig altså, at det er et laboratorium, som USA selv har været med til at støtte.

Den farlige klippehule

Wuhans Virologiske Institut fik også penge til et andet projekt, hvor de kinesiske forskere undersøgte forskellige nye typer SARS-lignende coronavirus fra flagermus. Virus, der var i stand til at smitte mennesker på samme måde som den sygdom, der nu hærger verden.

Forskere fra et laboratorium i Wuhan fanger flagermus i 2019. Coronavirus menes at stamme fra denne art, der kaldes hesteskonæser.

Faktisk identificerede kineserne én bestemt klippehule, hvor deres opdagelser tydede på, at "forskellige coronavirusser, der er i stand til at smitte mennesker, er i direkte cirkulation".

De offentliggjorde siden deres resultater i tidsskriftet Plos Pathogens.

Ifølge dokumenter, som den britiske avis Mail on Sunday har set, gav de amerikanske myndigheder 3,7 millioner dollars til flagermuseprojektet i Wuhan i 2017 - det har ikke været muligt at verificere avisens oplysninger om beløbets størrelse.

Stop for risikabel forskning

Amerikanernes argumenter for at give støtte til forskningen i Wuhan er ikke kendt, men pengene kom på et opsigtsvækkende tidspunkt.

I 2014 havde USA's daværende præsident, Barack Obama, nemlig ændret rammerne for amerikansk forskning i smitsomme sygdomme.

Helt konkret bad præsidenten USA's videnskabsfolk og myndigheder om at indstille al såkaldt “gain-of-function”-forskning.

En kinesisk forsker arbejder i det topsikrede laboratorium i Wuhan i 2017.

Forskere, der beskæftiger sig med "gain-of-function", manipulerer med virus, så de bliver mere dødelige eller mere smitsomme for bedre at forstå de farlige mikrober.

- USA's regering vil gennemføre en pause i finansieringen af nye studier, der inkluderer særlige gain-of-function-eksperimenter, som involverer influenza, SARS og MERS-virusserne, skrev Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Seks glemte reagensglas

Årsagen til, at forskningen blev sat på pause, var flere uheldige episoder på amerikanske laboratorier, hvor ekstremt farlige sygdomme var ved at slippe ud.

Få måneder forinden var der for eksempel blevet fundet seks reagensglas fra 1950'erne i et køleskab på et laboratorium i den amerikanske stat Maryland.

På de gamle etiketter stod der "Variola" - bedre kendt som koppevirus - en sygdom, der har kostet flere hundrede millioner liv, inden man troede, den var udryddet.

Kopper er en af verdens farligste virussygdomme. I dag er der kun enkelte virusprøver i live på topsikrede laboratorier.

Ingen blev smittet, men fundet i 2014 var blot den seneste episode i en række, hvor der var problemer med sikkerheden i de amerikanske laboratorier.

Blandt andet blev 75 personer eksponeret for miltbrandsporer, og en farlig type influenza blev sendt et forkert sted hen. Det videnskabelige magasin Science skrev en artikel om problemerne samme år.

Men i Kina blev videnskabsfolkene ikke ramt af Barack Obamas stramninger i 2014.

En menneskeskabt coronavirus

For eksempel hjalp Wuhans Institut for Virologi i 2015 med at bygge en menneskeskabt coronavirus sammen med forskere fra universitetet i den amerikanske stat North Carolina.

- Det potentiale, der ligger i at kunne forberede sig på og afbøde fremtidige sygdomsudbrud, skal opvejes mod den risiko, der er ved at skabe flere farlige patogener, skrev forskerne, da de offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet Nature.

Også dette projekt var delvist finansieret af de amerikanske sundhedsmyndigheder, fremgår det af artiklen.

Efterfølgende mødte eksperimentet skarp kritik fra andre forskere.

- Det eneste aftryk af dette arbejde er skabelsen af en ny, ikke-naturlig risiko i et laboratorium, sagde professor i molekylærbiologi og ekspert i biologisk krigsførelse ved universitetet i New Jersey Richard Ebright efterfølgende til Nature.

Laboratoriet i Wuhan, som USA har støttet af flere omgange.

De amerikanske sundhedsmyndigheder besluttede i øvrigt på bagkant, at skabelsen af den nye farlige virus ikke var så risikabel, at eksperimenterne var omfattet af præsidentens regler, skrev Nature i 2015.

Kritikken i Nature er efter pandemiens udbrud i 2020 blevet brugt i konspirationsteorier på nettet om, at coronavirus er menneskeskabt. Det videnskabelige tidsskrift skriver, at en lang række undersøgelser tyder på, den aktuelle sygdom stammer fra et dyr og dermed ikke er menneskeskabt.

Laboratoriet i Wuhan undersøges

Det er stadig ikke opklaret præcis, hvordan den aktuelle epidemi opstod i Wuhan, men USA's præsident, Donald Trump, har sat folk til at undersøge, om virussen undslap et laboratorium.

- Vi ser på det. Mange mennesker ser på det. Det lader til at give mening. Mange mennesker taler om en bestemt slags flagermus, sagde præsidenten under en pressebriefing 17. april.

Donald Trump under briefingen den 17. april.

Dagen efter svarede han på et spørgsmål om, hvorvidt han var vred på Kina på grund af udbruddet af coronavirus.

- Svaret kan meget vel være et stort rungende ja, men det kommer an på, om det var en fejltagelse, der kom ud af kontrol, eller om det blev gjort med vilje. Der er en stor forskel på de to ting, sagde præsidenten.

Hans egen regering ophævede i øvrigt Barack Obamas stop for "gain-of-function"-forskning i 2017, en beslutning, der mødte kritik fra flere sider.

- Denne forskning har intet gjort for at forbedre vores beredskab mod pandemier, men den risikerer at skabe en pandemi ved et uheld, sagde epidemiolog Marc Lipsitch fra Harvard School of Public Health til Nature ved den lejlighed.

Alligevel støtter USA ifølge den republikanske politiker Matt Gaetz i 2020 fortsat laboratoriet i Wuhan, hvor han siger, at de kinesiske forskere arbejder efter nogle helt andre regler end i USA.

For eksempel opdagede forskerne i Wuhan den nye SADS-coronavirus hos pattegrise efter et eksperiment, hvor dyrevelfærden ikke var helt i top.

Kineserne beskriver selv, at de skar de døde pattegrise op, hakkede deres indvolde i stykker og fodrede andre grise med indvoldende for at undersøge, hvordan sygdommen spredes.