EU-ledere klar med hjælp til 4000 milliarder kroner, men slagsmål venter
Forude venter et større skænderi om en genopretningsfond til nødlidende EU-lande.
På en videokonference har EU-statslederne torsdag aften formelt godkendt en ventet hjælpepakke til en samlet værdi af lige over 4000 milliarder danske kroner.
Pengene er målrettet medarbejdere, virksomheder og enkelte lande og vil fungere fra 1. juni. Det skriver EU-præsident Charles Michel på Twitter.
Derudover er landene ifølge Charles Michel blevet enige om at arbejde hen imod en egentlig genopretningsfond, som skal tackle de økonomiske konsekvenser af coronavirussen.
- Stor nok til at håndtere omfanget af krisen og målrettet sektorer og geografiske dele af Europa, der er hårdest ramt, skriver Charles Michel.
Slagsmål venter forude
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger efter videokonferencen, at flere lande i EU er hårdt ramt, og at man er indstillet på at udvise solidaritet.
- Der er ingen tvivl om, at der skal genereres midler til brug for de lande, der er hårdest ramt, siger hun.
Forude venter der dog et slagsmål mellem landene om, hvordan midlerne til en eventuel genopretningsfond skal genereres.
Flere sydeuropæiske lande kræver, at EU solidarisk skal hæfte for gælden, men det afviser flere lande, blandt andre Holland, Finland og Danmark:
- Det vil jeg virkelig ikke anbefale, og det er vi en række lande, der ikke vil, så den diskussion er på ingen måde færdig, siger Mette Frederiksen.
Lyn-analyse
Den helt store ideologiske armlægning venter forude, når EU-landene skal blive enige om, hvordan den storstilede genopretningsfond skal finansieres. Ønsker stats- og regeringscheferne at bevare det europæiske fællesskab som et fællesskab, så SKAL der findes et kompromis. Et kompromis sandsynligvis bestående både af lån på lempelige vilkår og fri hjælp. Et kompromis, hvor både nord og syd vil opleve, at noget er yderst bittert. Men sådan er det at være venner i lyst og nød.
Sideløbende foregår der også en diskussion om, hvor meget coronakrisen skal fylde i EU's langsigtede budget.
Her er Danmarks holdning, at landenes bidrag skal fastholdes på 1,0 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Ifølge Mette Frederiksen bør det være muligt at hjælpe de hårdest ramte lande inden for det nuværende budget.