Coronakrisen kan føre til EU's sammenbrud, advarer flere lande
Forud for dagens topmøde er kritikken haglet ned over EU’s håndtering af coronakrisen. Landene er dybt splittede, og det skader opbakningen til EU.
Kritikken har været harsk, uenighederne store og samarbejdsproblemerne tydelige.
Gennem hele coronakrisen har EU kæmpet med at finde de fælles svar, som er altafgørende for, at unionen kommer helskindet ud på den anden side. Både hvad angår sundhed og økonomi.
Torsdagens EU-topmøde over telekonference er det fjerde om krisen på syv uger.
Og retorikken skærpes uge for uge. Nu tales der om, at hele EU-projektets fremtid er på spil.
- Vi er i et sandhedens øjeblik, hvor vi skal beslutte, om EU er et politisk projekt eller bare et markedsprojekt. Vi har brug for økonomiske overførsler og solidaritet. Kun på den måde kan Europa overleve, udtalte den franske præsident, Emmanuel Macron, i sidste uge til Financial Times.
Særligt de sydeuropæiske lande har sået tvivl om EU’s interne solidaritet. I spidsen for den kritik står Italien, som er et af de hårdest ramte lande af coronavirus i verden.
- Hvis vi ikke griber muligheden for at puste nyt liv i det europæiske projekt, er risikoen for fiasko reel, lyder det fra den italienske premierminister, Giuseppe Conte, til BBC forud for mødet.
Mangel på fælles svar
EU bliver kritiseret på flere områder.
Der blev reageret for langsomt på coronakrisen, mener nogle. Koordineringen mellem medlemslandene har været for dårlig – eksempelvis, når det kom til lukningen af grænser og distributionen af de meget omtalte værnemidler, mener andre.
Men særligt det økonomiske modsvar til coronakrisen har udstillet den interne uenighed i unionen, er de fleste enige om.
Alle medlemslandene anerkender, at det kræver store beløb at kickstarte EU-landenes økonomi. Men hvordan disse penge skal findes - og ikke mindst med hvilke betingelser - er der afgrundsdyb uenighed om.
Lyn-analyse
Kritikken af EU-systemet har været berettiget hård, hvis man ser på krisens begyndelse, hvor Bruxelles haltede ubehjælpsomt bagefter medlemslandene og derfor IKKE levede op til sin koordinerende rolle. Sidenhen er det dog blevet bedre, og man skal huske, at EU er lig med medlemslandene, og hvis de ikke vil samarbejde og hjælpe hinanden, så kan EU intet stille op. Især ikke når det handler om sundhedsområdet, hvor nationalstaterne har al magten.
Splittelse mellem nord og syd
I det ene ringhjørne står flere sydeuropæiske lande, hvor særligt Italien kræver, at EU-landene optager fælles gæld med solidarisk hæftelse. En form for corona-obligationer.
Italien har i forvejen en gæld på mere end 130 procent af landets BNP. Langt over det tilladte, ifølge EU's regler. De frygter derfor dyre lån med skrappe betingelser, hvis ikke den nye gæld bliver stiftet i fællesskab.
I det andet ringhjørne finder man de nordeuropæiske lande, hvor særligt Holland har affejet enhver snak om solidarisk hæftelse for gæld.
- Euro-obligationer er en ting, jeg ikke er ok med. Og det vil jeg aldrig blive ok med, sagde den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra, efter et møde mellem EU's finansminstre tidligere på måneden.
Også Danmark og de andre nordiske lande er mere end betænkelige ved fælles gældsstiftelse og solidarisk hæftelse.
Men EU som projekt risikerer at falde sammen, hvis ikke der findes solidariske løsninger, lyder det fra den franske finansminister, Bruno Le Maire.
- Jeg undervurderer ikke de politiske vanskeligheder og stærke reaktioner fra offentligheden, som finansministrene i Holland og de nordiske lande står overfor. Jeg vil bare have disse venner og lande til at forstå, at lader vi Italien stå alene, så er det enden på Europa, udtaler han til Jyllands-Posten.
Lyn-analyse
Problemet er, at mangel på solidaritet bliver skæbnesvangert for hele unionen. Hvis ikke lande som Italien og Spanien oplever, at den hjælpende hånd kommer fra naboerne, så kan befolkningerne med rette jo stille sig selv spørgsmålet, hvad skal man så med fællesskabet? Svaret skal dog ikke kun findes i unionens svaghed, men også i disse to landes egne regeringer. Det er ikke hjælpsomt, når de på det økonomiske områder maler sig selv op i hvert sit hjørne med synspunkter om omfattende fælles gældsstiftelse eller gratis gaver på ubestemt tid betalt af især de nordlige lande eller via EU-skatter.
EU-skepsis vokser
Splittelsen og den manglende kompromisvilje kan risikere at gå ud over befolkningernes opbakning til EU.
En ny meningsmåling viser, at 49 procent af de adspurgte italienere ville stemme for at forlade EU, hvis der var afstemning i dag. Det er 20 procentpoint flere end ved en lignende undersøgelse i 2018, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Og ifølge den franske præsident, Emmanuel Macron, kan krisen give EU-skeptiske partier vind i sejlene over hele Europa.
- Det er indlysende. Folk vil spørge sig selv, hvad er det EU har at tilbyde? De beskytter dig ikke under eller efter en krise, de har ingen solidaritet med dig, lød det fra Macron til Financial Times.