Aftenens topmøde kan blive Danmarks dyreste nogensinde

16x9
Torsdag skal statsminister Mette Frederiksen og lederne af de andre EU-lande igen forsøge at finde en løsning på coronakrisen i Europa. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

De store lande i EU på vej til at redde europæisk økonomi med gigantbudget.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, deltager torsdag i et EU-topmøde, der risikerer at blive det dyreste, nogen dansk statsminister nogensinde har været med til. Det er måske også det vigtigste topmøde nogensinde for EU’s fortsatte eksistens.

Når Mette Frederiksen sidder foran skærmen hjemme i Statsministeriet og deltager i det digitale topmøde, vil de 26 andre stats- og regeringschefer kigge efter, om det en 'Mrs. No', de ser på den danske skærm.

For den danske statsminister er topfigur i gruppen af de fire rige sparelande, som går under navnet 'The Frugal Four'. Det kan oversættes til 'sparebanden'. Og her kappes Danmark og Holland om at være de skrappeste, mens Sverige og Østrig blot er med i banden.

Vinden er vendt

Men for den danske statsminister og for 'sparebanden' er problemet, at vinden nu er begyndt at blæse i den anden retning.

Indtil denne uge kunne disse fire små lande bryste sig af, at de i virkeligheden havde Europas vigtigste regeringschef, Angela Merkel, og 83 millioner tyskere med på vognen. Men det har de ikke længere.

Den tyske kansler er sig bevidst, at hverken EU eller euroen kunne eksistere uden solid tysk solidaritet. Derfor må Tyskland igen og igen være med til at bære byrder, som stammer fra andre lande. Men kansleren er sig også bevidst, at den succesrige tyske industri er helt afhængig af at sælge frit til verdens største marked, nemlig EU.

Europa skal reddes

Derfor skal EU reddes, hedder det i Berlin. Og derfor greb Merkel i denne uge telefonen og ringede til Frankrig, Italien, Spanien, Holland, EU-Kommissionen og til EU’s rådspræsident, der leder topmøderne.

Merkel havde ikke brug for at ringe til de fire små i 'sparebanden'.

Hendes forhold til Mette Frederiksen synes ikke at være det samme, som det var til forgængeren, Helle Thorning-Schmidt. Og det er næppe undgået hendes opmærksomhed, at den danske statsminister var den første nabo, der smækkede grænsen til Tyskland i, da coronapandemien ramte, og tilmed uden noget hensyn til sundhedstilstanden.

Så Angela Merkel stemte af med de lande, der vejer mest, og som vil have EU’s milliarder på banen.

Budskabet fra Berlin

Derfor er der nu et nyt budskab fra Berlin. Angela Merkel meddelte tirsdag, at det næste syvårsbudget i EU skal se helt anderledes ud og skal være langt større end det, man hidtil har talt om.

Det er her, Danmark kommer i klemme. Danmark og 'The Frugal Four' har defineret sig selv med krav om, at EU de næste syv år ikke må bruge mere end én procent af bruttonationalindkomsten – det er groft sagt den samlede årlige produktion.

Samtidig forlanger Danmark en særlig rabat på én milliard kroner om året. Den skaffede Helle Thorning-Schmidt, og den udløber til nytår.

Men coronakrisen har ændret alt.

Marshall-hjælpen

Angela Merkel taler sågar om, at det kan blive nødvendigt at ændre EU-traktaten for at redde Europas økonomi. Men da det vil tage tid, så skal der bruges andre midler. For det skal ske nu, hvis Europa skal komme på benene igen.

Den tyske kansler synger ikke helt så højt som EU-Kommissionens forkvinde, landsmanden Ursula von der Leyen. Hun taler om budgettet som Europas Marshall-hjælp og henviser til den gigantiske pengekasse, USA brugte efter Anden Verdenskrig for at genrejse Vesteuropa.

Men selvom ordene er anderledes, så har budskabet samme karakter.

Hvor Tyskland altid har haft ry for at være sparsommelig, så vil den tyske kansler nu sikre sig, at hun går foran, når Europa skal reddes.

Så der er to nybrud fra Berlin.

  1. Det fælles budget skal være af en helt anden størrelse end hidtil.
  2. Den fælles EU-Kommission skal derudover lægge ryg til milliarder af euro i gæld, som de hårdest coronaramte lande kan optage.

Dertil kommer en række andre betydelige elementer.

Dels skal topmødet godkende en pakke på 500-600 milliarder euro, som finansministrene i forrige uge blev enige om – til fordel for de 19 euro-lande.

Dels opkøber Den Europæiske Centralbank for 750 milliarder euro obligationer, som også polstrer eurolandenes økonomi.

Sparebøssens 15.000 milliarder

Samlet opgør det finansielle bureau Bloomberg EU-Kommissionens forslag til den kommende indsats til 2000 milliarder euro – eller 15.000 milliarder kroner. Detaljerne kommer senere, siger Kommissionen. Men det er klart, at Danmark kommer til at bidrage.

Ursula von der Leyen ventes torsdag at give de første detaljer på, hvordan pakken kan se ud.

Det er et beløb, man aldrig før har set eller blot talt om i EU. Og det ligner de beløb, som den amerikanske kongres efterhånden har bevilget for at holde liv i den amerikanske økonomi.

Når udspillet, som ventes fra Kommissionen i næste uge, er så voldsomt, så skyldes det, at ulykkerne tårner sig op. Bloomberg noterer, at EU regner med den største nedtur, nogen har set, med foreløbigt et fald i år på ti procent i BNP, den samlede produktion.

Selv Tyskland venter i år at optage statsgæld på syv procent af BNP, selvom forfatningen forbyder gældsoptagelse. Men det er nye tider. Alle regler står for fald.

'Mrs. No'?

Hvornår sker der så noget?

Kommissionen ventes at komme med de første papirer i næste uge. Men franske kilder siger, at det hele bliver så omfattende, at det først kan godkendes om et halvt år. Så EU’s oktober-topmøde er et godt bud. Bloomberg-bureauet har offentliggjort en stribe af Kommissionens detaljer, men topmødet skal give det første bud på de store retningslinjer.

Og hvad så med Danmark. Indtil nu har Hollands finansminister, Woepka Hoekstra, været den mest udskældte for de coronaramte lande syd for Alperne. Mette Frederiksen får brug for at afgøre, om hun vil overtage Hoekstras 'Mrs. No'-rolle som talskvinde for 'sparebanden'.

Men der kan måske være en opblødning på vej. Finansminister Nikolai Wammen mindede forleden om, at danske arbejdspladser afhænger af, om vi fortsat kan sælge til Italien og Spanien. Wammens argumenter ligner Angela Merkels udspil. Så et kompromis kan ikke udelukkes.

Har du hørt eller set noget, som du mener, at TV 2 skal vide?
Tak for din henvendelse.