Coronavirus

Samtlige EU-lande bør hæfte for gæld under coronakrisen, mener Vestager

Hvis ikke de europæiske lande kan løse den økonomiske krise i fællesskab, vil EU - som vi kender det - ikke bestå, mener Margrethe Vestager.

Mens de fleste europæiske lande har nået toppen af sundhedskrisen, står vi stadig for foden af den økonomiske.

Corona-epidemien har især bragt de sydeuropæiske lande i knæ, og en enorm arbejdsløshed er opstået. Men hvem skal hæfte for de økonomisk omkostninger?

Under alle omstændigheder bliver det her et spørgsmål om at stifte gæld

Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen

Det er et af de helt centrale spørgsmål, som EU's stats- og regeringschefer skal diskutere på topmødet torsdag.

I kulissen står EU-Kommissionen og tripper. For konkurrencekommissær og næstformand Margrethe Vestager er der nemlig kun én løsning på krisen: en fælles, europæisk gæld. Det siger hun i talkshowet 'Lippert' på TV 2 News:

- Under finanskrisen havde vi en lignende diskussion. Den var meget polariseret, fordi der netop var lande, som ikke havde forberedt sig ordentligt, og hvor deres banker måske ikke var i den stand, de burde være. Men i den her situation er der ingen fortilfælde, og det er ikke nogens skyld. Derfor skal eurolandene ikke diskutere, om de er for eller imod en ny, stor genoprettelsesplan. De skal diskutere, hvordan vi kan finansiere det.

- Under alle omstændigheder bliver det her et spørgsmål om at stifte gæld. Men det centrale er, at omkostningerne ikke må blive så store, at det enkelte land ikke kan følge med, understreger Margrethe Vestager.

Regeringen afviser coronaobligationer

En af de løsninger, der er blevet fremlagt - og har været heftigt diskuteret - er indførelsen af såkaldte coronaobligationer.

Det er et forslag om, at samtlige eurolande skal hæfte for den gæld, som har ramt de sydeuropæiske lande under coronakrisen. I alt ni lande står bag udspillet om obligationerne - heriblandt Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien.

Og hvis også stærke økonomier går med i forslaget, vil renterne være væsentligt lavere. Men lande som Tyskland og Holland er skeptiske.

Det samme gælder i Danmark, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) i en skrivelse har udtalt følgende til Europaudvalget:

- Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld og overførsler mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til at føre sund og holdbar national finanspolitik. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag, i takt med at de måtte blive fremlagt.

Vestager vil ikke vælge side

Margrethe Vestager forstår godt bekymringen, og hun vil heller ikke selv bakke forslaget entydigt op.

- Jeg har været omhyggelig med ikke at vælge side. Det tjener ikke noget formål, at det partout skal være på den ene eller anden måde, vi løser krisen.

- Det vigtige for mig er, at vi får opbygget en ny verden fremfor at genopbygge den gamle. I princippet låner vi jo penge i fremtiden ved at stifte fælles gæld, og derfor er det også vigtigt, at vi investerer i noget, som også vores børn og børnebørn kan få gavn af. Det er grøn omstilling og en digital infrastruktur, vi har brug for at styrke, siger hun.

Andre låne- eller sparemuligheder?

En anden mulighed er at bruge penge fra ESM, som er en eurokrisefond på mere end 400 milliarder euro. Puljen er tiltænkt lande i finansiel nød, og der er derfor hæftet flere sparekrav op på puljen.

At låne midler fra en nødpulje kan få renterne til at skyde voldsomt i vejret, og selv Italien, der er hårdt ramt under krisen, er ikke meget for denne løsning.

Hvis ikke vi kan løse det her, har vi kun markedet tilbage. Så har vi ikke længere en social markedsøkonomi og fælles værdier

Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen

Spørgsmålet er så, om EU kan hente penge andre steder. Det kunne for eksempel være ved at spare på landbrugsstøtten eller strukturfondene. I 2016 blev mere end 35 procent af EU's budget uddelt som landbrugsstøtte, mens fondene, der blandt andet støtter jobskabelsen i EU, dækker over 50 procent af budgettet.

- Det er sådan set en god, gammel idé at spare. Allerede i det seneste EU-budget blev der skåret på landbrugsstøtten, og der bliver løbende skåret i de mennesker, der arbejder i det europæiske bureaukrati. Desuden har både Europaparlamentet og Rådet sagt god for, at de midler, der ikke er blevet brugt under krisen, kan bruges til at bekæmpe den, siger Margrethe Vestager.

Risiko for, at EU ikke vil bestå

Men det er altså ikke nok til at dække krisen. Og tiden arbejder bogstaveligt talt imod det europæiske samarbejde.

I et interview med den britiske avis Financial Times har den franske præsident, Emmanuel Macron, i hårde vendinger gjort det klart, at EU kun har en fremtid, hvis landene går sammen om at oprette en fælles gældsfond.

- EU som politisk projekt bryder sammen, hvis ikke vi hjælper lande som Italien med at få deres økonomi på ret køl igen.

- Hvis ikke vi viser solidaritet under en pandemi, vil populisternes vrede blusse op. I Italien, i Spanien, måske også i Frankrig og andre steder, siger den franske præsident.

Frankrigs præsident mener, at EU som politisk projekt bryder sammen, hvis ikke vi hjælper lande som Italien. Det er Vestager langt hen ad vejen enig i. Video: Maria Runøe Møller

Og det er Margrethe Vestager langt hen ad vejen enig i:

- Hvis ikke vi kan løse det her, har vi kun markedet tilbage. Så har vi ikke længere en social markedsøkonomi og fælles værdier. Traktaten er netop bygget op omkring, at vi er europæere, der grundlæggende har de samme frihedsrettigheder til blandt andet at ytre sig og frit rejse og arbejde mellem landene, siger hun.

- Jeg synes jo, at vi er mere end en markedsplads. Vi hjælper ikke bare hinanden af økonomiske grunde. Vi hænger også kulturelt og politisk sammen.

Du kan se hele interviewet med konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager i 'Lippert' på TV 2 Play eller på TV 2 News torsdag klokken 15.30.