Coronavirus

Kræver undersøgelse i Danmark: Er indvandrere i højere grad smittet med coronavirus?

Flere europæiske lande melder om særligt mange dødsofre blandt etniske minoriteter. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor det er tilfældet.

Tal fra flere europæiske lande viser, at uforholdsmæssigt mange indvandrere bliver ramt af coronasmitte og dør.

For eksempel udgør den somaliske befolkningsgruppe kun en halv procent af den svenske befolkning, men udgør 4,5 procent af de svenske dødsofre for covid-19.

Nu kræver flere organisationer og partier i Danmark, at det bliver undersøgt, om det også forholder sig sådan herhjemme.

Foreningen Nydansker har hidtil støttet den generelle danske strategi om, at man kun nødig opgør statistik efter etnicitet. Men her støtter foreningen en undtagelse:

- I dette tilfælde kan det være med til at redde menneskeliv og spidsvinkle vores indsats, så der er måske grund til at gentænke den strategi, siger Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker.

Etniske problemstillinger

En af de medicinske eksperter, der arbejder med coronapatienter, siger, at han ville byde det velkomment, hvis vi kendte disse tal for Danmark også.

- Der er særlige etniske problemstillinger i det her. Der er adfærd og holdninger hos disse grupper, for eksempel i forhold til sygdom og smitte, som ikke helt er den samme som den, vi er vant til, siger Morten Sodemann, der er professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital.

Han peger også på rent praktiske forhold såsom den måde, man bor på:

- Man bor tit mange generationer under samme tag, eller man er blevet tvunget til at rykke sammen på meget lidt plads af økonomiske grunde, siger han.

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, støtter en undersøgelse – om end af andre grunde end Foreningen Nydansker. Hun finder det dybt problematisk, at der ifølge hende eksisterer parallelsamfund, hvor man ikke overholder de gældende coronaregler.

- Det går ud over os alle sammen, så det er bare med at få det undersøgt. Og så skal de forstå, at de skal følge reglerne, siger Pia Kjærsgaard.

Belgien: Mange med tyrkisk baggrund indlagt

Det har været kendt længe, at indvandrere og andre udlændinge i flere lande udgør en uforholdsmæssig høj andel af ofrene for coronasmitte.

Allerede for en måned siden meldte Belgien ud, at mennesker med tyrkisk baggrund udgjorde halvdelen af alle coronapatienter på nogle hospitaler i den flamske del af landet. Belgien er det land i verden (bortset fra miniputnationen San Marino) med det højeste antal coronarelaterede dødsfald per million indbyggere: 540.

Dengang sagde justitsministeren i Belgiens flamske region, Zuhal Demir, at det ikke var mærkeligt, at den tyrkiske befolkningsgruppe var særligt udsat, fordi ”deres sociale liv er meget tættere og de konstant kommer på uanmeldt besøg hos hinanden”.

Men hun advarede også om, at det var svært for myndighederne at nå disse befolkningsgrupper med information:

- Folk søger stadig sammen, eller lader deres skæbne være i Guds hænder. Vi når dem ikke på deres isolerede ø. Men det gør virussen. Ubesværet, sagde hun til det belgiske medie HLN.

Storbritannien: Mange indvandrere arbejder i NHS

I Storbritannien har man set nærmere på tallene.

Sygehusvæsenet i den engelske del af Storbritannien havde frem til 17. april oplevet 13.918 coronarelaterede dødsfald, og mere end 16 procent af disse ofre var det, som man i Storbritannien kalder BAME (Black, Asian and Minority Etnic).

Det skal ses i forhold til, at denne gruppe i samfundet udgør knap 11 procent af befolkningen.

Den britiske regering har annonceret en undersøgelse af, hvorfor det er sådan.

Sundhedsminister Matt Hancock har peget på, at en del af forklaringen kan være, at en uforholdsmæssig stor del af befolkningen med minoritetsbaggrund arbejder i sundheds- og plejesektoren, som netop nu – i særdeleshed det offentlige sygehusvæsen NHS – er udsat for smitte. Her har 40 procent af lægerne og 20 procent af sygeplejerskerne indvandrerbaggrund.

- Vi har set, både i befolkningen under et og iblandt de ansatte i NHS, at der er en meget højere andel af de døde, der har minoritetsbaggrund. Det bekymrer mig voldsomt. Vi må gøre, hvad vi kan, for at forstå, hvorfor det er sådan, siger han til tv-stationen ITV.

Ifølge Labour-borgmesteren i London, Sadiq Khan, er der også en anden, simpel forklaring: Nemlig at folk med indvandrerbaggrund gennemsnitligt er fattigere end resten af befolkningen.

- Det er en ubehagelig sandhed, at fattige med baggrund blandt etniske minoriteter er overrepræsenterede i overbefolkede boliger eller i husholdninger, hvor der bor flere generationer under samme tag. Mange lever i fattigdom med dårligt betalte job. De har ikke den luksus, at de kan arbejde sikkert hjemme under nedlukningen, skriver borgmesteren i en kronik i The Guardian.

Sverige: Vi skal rette en indsats mod disse grupper

I Sverige har man, ligesom i Storbritannien, lavet en opgørelse af dødsofrenes etniske baggrund. Tallene viser, at mennesker med indvandrerbaggrund i en række mellemøstlige og afrikanske lande er tydeligt overrepræsenteret blandt dødsofrene.

Fire en halv procent af dødsofrene havde somalisk baggrund (en befolkningsgruppe, der udgør en halv procent af befolkningen).

Fire procent af de døde havde irakisk baggrund (mod halvanden procent af befolkningen).

Tre procent af havde syrisk baggrund (mod to procent af befolkningen).

- Det er et vigtigt budskab til os alle, at vi også skal rette indsatsen mod disse grupper, sagde chefen for Folkhälsomyndigheten, Anders Tegnell, da han fremlagde tallene i sidste uge.

Intet overblik i Danmark

Professor Morten Sodemann fra Odense Universitets Hospital forventer, at man vil se nogle af de samme tendenser herhjemme, som man har fundet i Sverige:

- De vilkår, der er til stede i nogle af Stockholms og Helsingborgs forstæder, hvor der har været epidemier i etniske miljøer, er også til stede herhjemme, siger han.

Danske Regioner, der står for driften af de offentlige sygehuse herhjemme, siger til TV 2, at man ikke har noget overblik over, hvordan tallene for minoriteter med covid-19 ser ud herhjemme.

De ønsker ikke at stille op til interview om, hvorvidt det er en god idé at begynde at indsamle data.