Singapore var en succeshistorie - men nu er smittetallet eksploderet
Smittespredning blandt fattige indvandrere menes at være årsag til en ny, voldsom bølge af covid-19-tilfælde.
Singapore er blevet hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte. Siden 17. marts er antallet af smittede steget fra 266 til flere end 9000, viser tal fra Johns Hopkins University.
Og noget ser ud til at være gået galt i den lille østat.
For mindre end en måned siden kiggede flere af verdens lande mod netop Singapore, fordi man her så ud til at have håndteret coronakrisen på forbilledlig vis. Singapore havde opnået et meget lavt smittetryk uden at have lukket samfundet ned.
Singapore har en række fordele i forhold til at begrænse og inddæmme smitten. Landet har 5,7 millioner indbyggere og måler kun omkring 700 kvadratkilometer. Singapore har kun én større landegrænse mod Malaysia og kan derfor nemmere kontrollere smittens bevægelighed.
Desuden har Singapore et veludviklet, moderne sundhedsvæsen og en stram lovgivning på en række områder, der gør det nemmere for regeringen at kontrollere en pandemi som coronavirus.
En tikkende bombe
Så hvad er gået galt i Singapore her under anden bølge?
Svaret skal ifølge CNN formentlig findes i oversete smittegrupper blandt fattige udenlandske arbejdere, der bor tæt sammen i trange sovesale i Singapore. Her har smitten haft noget nær perfekte vilkår for at sprede sig.
Samtidig har myndighederne undervurderet hastigheden af smittespredning i et samfund, der ikke har været lukket ned.
Tommy Koh, advokat i Singapore og tidligere diplomat, er ikke overrasket over, at smittens anden bølge ser ud til at have sit epicenter blandt netop arbejderne på sovesalene.
- Disse sovesale var en tikkende bombe. De udenlandske arbejdere bor tæt som sardiner – til tider op til 12 personer i et rum, skrev Tommy Koh tidligere på måneden i et opslag på Facebook, der er blevet delt i stor stil.
Alle smittede blev indlagt
I lang tid så det ellers ud til, at Singapore havde kontrol over pandemien.
Under den første bølgede lykkedes det hurtigt og effektivt at inddæmme og isolere de smittetilfælde, der kom fra Kina. Myndighederne fik lavet oplysningskampagner, så borgerne kende til de forholdsregler, de skulle tage.
Samtidig havde Singapore et beredskab og en erfaring fra SARS i 2003, som de kunne trække på.
Endelig lod Singapore ikke patienterne gå tilbage ud i samfundet, når først de var testet positive.
Og det er den vigtigste årsag til, at landet taklede den første bølge så godt, mener Dale Fisher, der er leder af infektionsafdelingen på Singapores Universitetshospital.
Selvom coronasmittede patienter kun havde få eller ingen symptomer, blev de indlagt, indtil de blev testet negative. De blev altså ikke som i så mange andre lande, herunder Danmark, sat i hjemmekarantæne i en periode.
- Sådan ser succes ud
Den succesfulde fremgangsmåde har betydet, at Singapore som samfund stort set har kunnet køre videre som før. Erhvervslivet, forretninger, skoler, restauranter og kirker er forblevet åbne.
- Sådan ser succes ud. Alt fortsætter som før med de nødvendige justeringer, og det bliver det ved med, indtil der kommer en vaccine eller en behandling, skrev Dale Fisher i en klumme i marts måned – før anden bølge ramte Singapore.
Men Singapores strategi var afhængig af, at alle smittetilfælde blev opdaget og isoleret. Slog fremgangsmåden fejl, kunne smitten hurtigt sprede sig fra person til person i et åbent samfund uden retningslinjer som for eksempel social afstand.
Og da først myndighederne i Singapore blev opmærksomme på smittespredningen blandt de fattige arbejdere, var det allerede for sent.
Singapore har nu indført en række begrænsninger og nye regler kombineret med hårde straffe i et forsøg på at få kontrol over anden bølge af coronasmitten.
Kun enkelte arbejdspladser og skoler er imidlertid lukket.