Chef for plejehjem blev presset af myndighederne, men nægtede at adlyde - og holdt smitten helt væk
Længe inden corona-alvoren gik op for resten af Italien, satte Manuela Massaroti sit plejehjem i karantæne - og fik stor kritik. Nu bliver hun hyldet.
Resultatet sætter ingen spørgsmålstegn ved i dag: Plejehjemmet Domus Patrizia har 84 beboere, og ingen er blevet smittet med coronavirus.
Et enestående tilfælde i Lombardiet i Italien. En region, hvor tusindvis har mistet livet, heraf mange ældre. Og hvor plejehjemmene har været hårdt ramt af coronavirus-epidemien.
Men dette er ikke en historie om stort held og tilfældigheder.
Nej, der er tale om ekstrem dygtig ledelse udført med omtanke og rettidig omhu af en plejehjemschef, der gik imod strømmen og sejrede.
Plejehjem lukkede - resten af Italien holdt åbent
Vi skal tilbage til 21. februar. Italien konstaterede, at den frygtede coronavirus var kommet til landet.
- Jeg læste om patient nummer et i aviserne og kaldte straks mit personale sammen, forklarer plejehjemschef Manuela Massarotti til det store italienske dagblad Corriere Della Sera.
Manuela Massarotti ville sætte plejehjemmet i Milano i selvvalgt karantæne. Øjeblikkeligt og 24 timer i døgnet. Ingen besøgende, ingen måtte forlade plejehjemmet. Hendes ansatte var imod. Også den ansvarlige læge var skeptisk, men det lykkedes Massarotti at overbevise dem.
Plejehjemmet blev hermetisk lukket for omverdenen.
- Det var ren intuition, jeg havde ikke forestillet mig, hvor voldsomt situationen ville udvikle sig. Jeg har været leder på det her plejehjem i 30 år, og min fornemste opgave har altid været at beskytte vores ældre. Og i sådan nogle tilfælde her gør selv nogle få minutter en forskel, siger Manuela Massarotti til Corriere Della Sera.
At sætte et plejehjem med udsatte beboere i alderen 80 til 100 år i karantæne for at undgå coronavirussen, kan synes en logisk og nem beslutning at tage i dag. Nærmest den eneste rigtige.
Men Manuela Massarotti var en af de få, der gjorde det. En af de første. Og selv samme aften, hvor hun havde lukket plejehjemmet for omverdenen, stod en lang kø af pårørende uden for porten.
- De stod der i timevis ved indgangen og skiltet, der forklarede vores beslutning. Jeg troede, de ville anmelde mig, husker Manuela Massarotti.
- Jeg bliver ringet op og får mails
På dette tidlige tidspunkt var ingen klar over, hvad der ville komme. Hvor hårdt denne virus ville angribe det nordlige Italien. Og hvor voldsomme konsekvenserne ville blive for det italienske samfund. Men det begyndte at gå op for folk. Langsomt.
7. marts meddelte den italienske regering, at det var forbudt at besøge plejehjemmene. Men først dagen efter blev hele Italien ramt af restriktioner.
Alvoren var gået op for både myndigheder og pårørende.
- I dag bliver jeg ringet op og får mails, hvor de takker mig, fortæller Manuela Massarotti.
Men det var ikke kun de pårørende, Manuela Massarotti måtte kæmpe med.
Myndighederne ville have nye beboere ind
Fra 8. marts begyndte de italienske myndigheder at lægge pres på Manuela Massarotti, for at hun skulle modtage nye beboere til plejehjemmet.
Men hun undslog sig. Frygten var, at nye beboere kunne medbringe coronavirus.
Flere end 20 opkald om dagen modtog hun fra Lombardiets myndigheder, der havde nedsat et krisekabinet. Og Massarotti kan huske, hvordan hun sagde til sit personale, at de snart ville give en direkte ordre om at modtage nye beboere.
- Men jeg blev ved med at holde igen. Også fordi vi ingen mulighed havde for at isolere de smittede. Hvis blot én smittet kom ind, ville det være historien om en forudsagt massakre, siger Massarotti til dagblad Corriere Della Sera.
Vi føler os som overlevende efter en tsunami
Få dage efter at plejehjemmet var blevet lukket for omverdenen, nedsatte de en arbejdsgruppe på 16 ansatte, der skulle blive og overnatte med beboerne.
En sikkerhedsprotokol sørgede for, at andet nødvendigt personale – eksempelvis køkkenpersonale – blev isoleret i forholdt til resten af plejehjemmet.
Og der har de altså været i over otte uger. I horisonten kan de skimte 4. maj, hvor Italien langsomt vil åbne samfundet efter en nedfrysning, hvor social afstand har været kodeordet.
- Jeg regner med en langsom og forsigtig genåbning, og det gælder også os, siger Massarotti.
De mange uger indelukket sammen på plejehjemmet har skabt en helt speciel stemning. Lidt ligesom et fodboldhold samlet i et omklædningsrum, hvor man deler alt, forklarer Manuela Massarotti ifølge Corriere Della Sera:
- Vi har det, som om vi har overlevet en tsunami.
Og hun fortæller også, at de har dannet en Whatsapp-gruppe, så de ansatte kan sende billeder og fortælle de pårørende, hvordan de ældre har det.