Coronavirus

Kina ventede i seks dage med at advare om faren ved coronavirus

I seks dage undlod de kinesiske myndigheder at advare befolkningen om, at coronavirussen kunne udvikle sig til en pandemi.

Alarmklokkerne ringede i dagevis. Seks dage - for at være præcis.

Så lang snor skal man ikke give coronavirus i en by med 11 millioner indbyggere. Men det gjorde de kinesiske myndigheder i Wuhan.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af interne dokumenter fra Kina og ekspertvurderinger baseret på retrospektive infektionsdata.

Det betød, at mere end 3000 mennesker fra 14. januar og en lille uge frem blev smittet med coronavirus i smittens arnested - millionbyen Wuhan i Hubei-provinsen.

Kinas præsident, Xi Jinping, gik således først 20. januar ud og advarede om, at smitten var farligere end først antaget.

Xi Jinping udtalte dengang, at virusudbruddet "skulle tages alvorligt" og bekæmpes på alle mulige måder.

Det kom Kina og Xi Jinping også til. Men de seks dages forspring, coronavirussen havde fået, var medvirkende til, at den kunne brede sig, som den gjorde.

- Hvis de havde reageret seks dage tidligere, ville der have været langt færre patienter, og der ville ikke have været underskud af medicinske faciliteter. Vi kunne have undgået et kollaps af Wuhans hospitalssektor, siger Zuo-Feng Zhang, epidemiolog ved University of California i Los Angeles.

Ikke uden omkostninger at slå alarm

I dag er facit, at coronavirussen verden over har smittet mere end to millioner personer, og mere end 128.000 mennesker er døde som følge af covid-19.

AP's afsløring af de kinesiske myndigheders tøven kommer, efter at Xi Jinping igennem den seneste måned har fejret styrets succesfulde kamp mod pandemien, som hævdes at være nedkæmpet til noget nær et nulpunkt i Wuhan og Hubei-provinsen.

Xi Jinping er langt fra den eneste statsleder, som er i sigtekornet for at have ageret tøvende og tvivlrådigt over for den nyopståede epidemi.

Det samme har USA's præsident, Donald Trump, fået skyld for, og heller ikke Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er gået fri, fordi han indledningsvis valgte at gå efter "flokimmunitet".

Til forskel fra de vestlige lande er det i Kina ikke uden omkostninger at råbe styret i Beijing op og slå alarm.

Det gjorde lægen Li Wenliang allerede i december. Men han blev som flere af sine kolleger intimideret til tavshed og fik fjernet sin blog af den kinesiske stats censur.

Li Wenliang blev også et af de tidlige dødsofre for covid-19 og døde i begyndelsen af februar.

- Lægerne i Wuhan var bange. Man forsøgte at skræmme en hel profession, siger Dali Yang, professor i kinesisk politik ved University of Chicago, til AP.

Ifølge AP peger unavngivne kilder på, at Xi Jinping og myndighederne iværksatte tiltag for at inddæmme virussen, men at man var tilbageholdende med at tale offentligt om en nyopstået epidemi, fordi man frygtede, det ville skabe panik i befolkningen.