Færre elever og ingen snotnæser - sådan er det gået i Sverige med åbne skoler
Mens klokken først onsdag igen ringer ind for de mindste skoleelever i Danmark, har der hele tiden siddet børn i de svenske klasseværelser.
På en skole i Sollentuna lidt uden for Stockholm er der fritegning i 1. klasse, matematik i 3. klasse, og en gruppe af de ældste elever kommer løbende ind fra skolegården efter at have haft idræt udenfor.
- Vi kører efter princippet business as unusual, siger rektoren på Sollentuna International School, Christine Elm.
Hun forklarer, hvordan de under coronakrisen har ændret på en række vaner, men ellers forsøger at holde fast i hverdagen.
- Skolen ligner stort set sig selv, der er lidt færre elever, men ellers er det skolearbejdet, der gælder, siger hun.
Ikke to meters afstand
Ved alle indgange hænger der information om forebyggelse af smittespredning.
Skolen har indført mere rengøring, mere håndvask, og i kantinen er buffeten afløst af portionsanretninger. Skolens kemilærer har eksperimenteret med at lave håndsprit til eleverne, fordi det var blevet dyrt i håndkøb.
24 liter er det indtil videre blevet til – planen er at sende det overskydende videre til et lokalt hospital. Man har også rykket lidt rundt på klasselokalerne, men der er ikke to meters afstand mellem eleverne, som er anbefalingen i Danmark. I køen til kantinen fjoller børnene tæt op ad hinanden, og skolegården ligner det normale virvar af børn, der løber rundt.
Skolens rektor begynder at grine, da hun bliver spurgt, om hun kunne forestille sig, at alle elever blev inddelt i grupper af fem, som var de eneste, de skulle lege, så de kunne undgå smittespredning.
- Det tror jeg simpelthen ikke, er muligt. Børn er børn. De vil gøre det i et stykke tid, og så vil de glemme det, siger Christine Elm.
Sverige har passeret 1000 dødsfald
Skolen har hele tiden været åben. Det samme gælder – med få undtagelser - dagplejeinstitutioner og skoler i resten af Sverige. Da coronapandemien ramte Europa, valgte Sverige som det eneste land at holde åbent, hvor andre lukkede ned.
- Den svenske Folkhälsomyndigheten vurderer ikke i øjeblikket, at en lukning af børnehaver eller grundskoler er en effektiv foranstaltning til at mindske smittespredningen, lød det blandt andet fra den svenske undervisningsminister, Anna Ekström, i et skriftligt svar til Politiken Skoleliv.
Her en måned senere holder de svenske myndigheder fast. Sverige har lige nu markant flere coronarelaterede dødsfald end Danmark. Tirsdag passerede Sverige 1000 registrerede dødsfald, men statsepidemiolog, Anders Tegnell, ser ikke de åbne skoler som en væsentlig del af problemet.
Er det et risikoområde for jer her i Sverige, som du oplever det, at have skolerne åbne?
- Nej, vi ikke har set nogen stor smittespredning på vores skoler overhovedet. Det eneste større tilfælde var en lærer, der kom tilbage og smittede en række andre ansatte. Vi har ikke set stort fravær på skoler i det hele taget, og vi har fortsat meget få børn, som er blevet testet positive, siger Anders Tegnell til TV 2.
Tilgangen har ført til kritik. Tirsdag advarede 22 svenske professorer om, at man nærmer sig ”italienske tilstande”.
De anbefaler, at skoler, butikker og restauranter bliver lukket straks. Anders Tegnell har afvist kritikken og sagt, at den blandt andet baserer sig på forkerte tal.
Ingen snotnæser i vuggestuen
Fatu Janneh er ved at aflevere sin søn i børnehave og siger, "man bliver lidt nervøs", når hun ser, hvad der sker i andre lande.
- Men jeg stoler på, at pædagogerne gør deres bedste med at vaske hænder på børnene og lege udenfor mest muligt. Jeg er tryg ved myndighedernes ageren og synes, det er godt, at Sverige står ved at følge sin egen vej og ikke bare følger efter alle andre, siger hun.
Et grundargument for de svenske myndigheder er, at indsatsen ikke kun kan tælles i antal coronasmittede. Manglende motion eller dårlige spisevaner under isolation kan have negative konsekvenser. Man ønsker også at undgå at isolere børn i sårbare hjem. På skolen i Sollentuna – som ligger i et socialt belastet område - er rektor Christine Elm enig.
Hun peger blandt andet på, at børns psykiske helbred også er folkesundhed.
- Her ser de deres venner, de leger, er ude i den friske luft og får deres undervisning. Hvis de bare sad derhjemme, tror jeg, at det ville være virkelig hårdt for mange af dem. Så længe sundhedsmyndighederne siger, at skolerne skal være åbne, så er jeg glad for det.
En anden, der oplever de positive konsekvenser af den svenske strategi, er Ida Bergfeldt, der arbejder som pædagog i en vuggestue i Skövde.
- For første gang har jeg ikke skullet tørre en eneste snotnæse af i løbet af en dag. Vi har kun helt friske børn, der møder ind, fortæller hun.
Bekymring blandt forældre
De svenske myndigheder har understreget, at hvis børn – eller ansatte – har symptomer på sygdom, så skal de blive hjemme. I vuggestuen i Skövde betyder det meget færre børn på stuerne, mens der også er ændret på rutiner i forhold til aflevering og afhentning, som foregår enten i garderoben eller helt ude på parkeringspladsen. Der bliver også gjort mere rent, men legetøjet bliver ikke vasket to gange om dagen, som retningslinjerne lyder i Danmark.
På skolen i Sollentuna oplever de, at en del bekymrede forældre holder deres børn hjemme. På nogle dage har halvdelen af eleverne manglet, og skolen ved, at ikke alle børnene er syge. Skolen har derfor igangsat en indsats for at ringe rundt til forældrene og forklare dem, at der er skolepligt.
- Men når de presser os, kan vi jo ikke give dem garantier om, at deres børn ikke bliver syge og spreder det til resten af familien. Også selvom vi ikke har viden om smitte her på skolen, siger rektor Christine Elm.
Hvor stor bekymringen er, varierer fra skole til skole og kommune til kommune. På en anden skole 500 meter væk har de næsten intet fravær blandt eleverne. Der er ikke rapporter om udbredt fravær blandt lærere i Sverige.
Men er du ikke bekymret for smittespredning?
- Jo, selvfølgelig er jeg det. Det er vi hele tiden, og vi ved jo ikke, om vi gør nok. Det ved vi først om lang tid. Men vi håber, at vi har gjort alle de ting, som er i vores magt, og at det er tilstrækkeligt.