Coronaudbrud kan blive værre end ebola i Afrika, siger sygeplejerske
- Hvis det virkelig bryder ud, så har man brug for en global støtte, lyder det fra dansk direktør i Læger Uden Grænser.
Epidemier er ikke et nyt fænomen i Afrika.
Flere gange inden for de seneste årtier har det afrikanske kontinent været hårdt ramt af blandt andet ebolavirus og SARS. Nu har også coronavirussen meldt sin ankomst.
Og selvom de afrikanske lande målt på registrerede smittetilfælde og dødsfald ikke er nær så hårdt ramt som andre dele af verden, så er det ikke uden bekymringer.
En af dem, der i øjeblikket frygter det værste, er sygeplejersken Madame Camara fra Conakry State Hospital i Guinea. Hun har tidligere oplevet, hvor slemt det kan blive med virus, og hvad hjælpen udefra betyder.
Men det er en hjælp, som hun ikke forventer denne gang, fordi coronaudbruddet ikke kun begrænser sig til et enkelt land eller kontinent.
- Nu, hvor Europa befinder sig i sin egen krise, så kan vi nok ikke regne med, at der bliver delt masker og beskyttelsesdragter med os, siger Madame Camara til tyske Spiegel.
- Jeg arbejdede også her på hospitalet under ebola-udbruddet for nogle år siden. Det var en frygtelig tid, men jeg er bange for, at corona vil blive meget værre. Dengang fik vi hjælp fra hele verden, men nu er vi formentlig alene om det.
Ebolaudbruddet, som Madame Camara henviser til, kostede i alt 2535 mennesker livet i Guinea i perioden 2013-2016. I skrivende stund har man i Guinea registreret 250 smittetilfælde med coronavirus, og ingen har endnu mistet livet.
På tværs af alle afrikanske lande har man registreret omkring 14.000 smittetilfælde, mens flere end 700 personer med coronavirus har mistet livet.
"Det er en reel bekymring"
I den danske afdeling af Læger Uden Grænser ønsker man ikke at sammenligne ebola-udbrud og andre sundhedsmæssige katastrofer med den aktuelle smittespredning af covid-19.
Men nødhjælpsorganisationens direktør i Danmark, Jesper Hildebrandt Brix, fortæller til TV 2, at hjælpen er afgørende, og at man har en "reel bekymring" for en yderligere eskalering af udbruddet.
- Vi har en bekymring i forhold til lande i Afrika og andre steder i verden, hvor sundhedssystemet ikke nødvendigvis er lige så stærkt og har så meget til rådighed - for hvordan skal de tackle det? En ting er, at man kan arbejde med informationer og forsøge at begrænse smitten, men hvad gør man med dem, der bliver smittet?
En af de største udfordringer er muligheden for indlæggelser på intensivafdelinger i lande, hvor de sundhedsmæssige muligheder er begrænsede, påpeger Jesper Hildebrandt Brix.
- Hvis det virkelig bryder ud, så har man brug for en global støtte. Vi ser allerede nu, at der er mangel på beskyttelsesudstyr, så det er vigtigt, at der kommer et globalt ansvar, og at man kigger ud over sit eget land og kontinent, siger han.
Også i forhold til testmuligheder er flere afrikanske lande udfordret. Ifølge BBC havde Kenya og Nigeria 11. april hver testet i omegnen af 5000 borgere for coronavirus siden udbruddets begyndelse. Det er samme antal, som man i Danmark ønsker at teste på daglig basis.
Trækker på ressourcerne i ebola-beredskab
Selvom ressourcer til bekæmpelse af coronavirus flere steder i Afrika er begrænsede, så forsøger man alligevel at bruge den erfaring, man har fra tidligere epidemier.
Da den Demokratiske Republik Congo i 2018 blev ramt af det største udbrud af ebola i landets historie, valgte nabolandet Tanzania at uddanne 2400 medarbejdere i sundhedsvæsenet til at håndtere sygdommen.
Nu har man ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, besluttet, at 300 af de særligt uddannede medarbejdere også skal læres op i håndteringen af coronavirus.
- Det er meget svært at styrke sundhedsvæsenets ansatte med den nødvendige viden, siger Dr. Nemes Iriya, der arbejder for WHO's afdeling i Tanzania.
Erfaring kan blive afgørende
I forbindelse med udbrud af ebola har man i flere lande oprettet isolationsområder og andre sundhedsmæssige faciliteter, som man nu tager i brug for at kontrollere udbruddet af coronavirus på bedst mulig vis.
Og netop erfaringen og faciliteterne fra tidligere kan blive afgørende.
- Det betyder rigtig meget – både blandt civilbefolkningen og sundhedsmedarbejderne. De har prøvet det før, og de ved, hvad det handler om. Landene er jo gearet til at tænke i, hvordan det skal håndteres. Det er et kæmpe plus, siger Jesper Hildebrandt Brix.
- Men spørgsmålet er, om de så også har de nødvendige ressourcer.