Euroen er på spil på næste uges topmøde

16x9
Arkivfoto. Hvis der ikke kommer helt andre penge på bordet, bliver Italien det nye ”Grækenland” – bare 20 gange så dyrt. Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix

Hjælpepakken fra eurolandenes finansministre er slet ikke nok, mener økonomer.

Når EU-landenes statsministre og præsidenter mødes til deres digitale topmøde lige efter påske, så er der to skæbner på spil.

For det første er det Italiens mulighed for at komme på benene igen efter coronakrisen. For det næste er det også euroens overlevelse, der afhænger af topmødet.

Det skorter ikke på advarsler fra jordklodens vigtigste økonomer. Især den internationale valutafond IMF ringer med alarmklokkerne.

Ifølge chefen, Kristalina Georgieva, har virussen potentiale til at skabe den største recession siden 1930'erne. IMF’s opgave er at redde lande i krise. Men lige nu har halvdelen af klodens lande bedt om hjælp. Og Georgieva venter, at indbyggerne i over 170 lande bliver ramt af økonomisk nedtur.

Derfor satser IMF på at bruge sine milliarder i u-landene - ikke i EU-lande.

Statsgælden tynger

Det er den situation, der gør topmødet altafgørende for Italien.

For her bliver EU’s solidaritet sat på en helt anderledes, afgørende prøve, end dengang eurolandene reddede Grækenland for otte år siden. Italiens statsgæld er nemlig 20 gange større end den, der tyngede om halsen på Grækenland. Og Grækenland var en lille økonomi på størrelse med Danmark. Det var et spørgsmål om symbolpolitik at bevare grækerne i euroen.

Italien derimod er en europæisk stormagt, så Italiens ve og vel er et spørgsmål om euroens eksistens.

Lige nu sidder de finansielle ratingbureauer derfor og kigger på Italien.

Karakterer fra ratingbureauer som amerikanske Standard & Poors afgør, hvem der kan låne på de internationale finansmarkeder og til hvilken pris. Svaret til Grækenland i 2012 var et klart ”nej”. Så eurolandene måtte hoste op med pengene.

Dødsstødet for Italien?

Derfor er det vigtigt, at S&P’s tidligere ratingchef, Moritz Kraemer, argumenterer i Financial Times for, at dødsstødet til Italiens økonomi kan være på vej.

Ligesom den danske regering ser han på, hvad der vil ske ved det mest pessimistiske af tre scenarier, hvor vi alle rammes af en ny smitte og en ny nedlukning af økonomien til efteråret.

Kraemers ratingbureau ser på, hvad der sker, hvis den samlede produktion, BNP, i eurolandene bliver 10 procent mindre end ventet, og hvis statsgælden øges med 10 procent.

Så bliver nedturen værre end under finanskrisen efter 2008. Lande som Italien får det virkeligt hårdt. Hvor Danmark i dag har en statsgæld på 35 procent af BNP, vil Italiens statsgæld stige til 167 procent i 2022.

Afgrunden tæt på

Dette er ikke bare tal, man kan trække på skulderen af. For ratingbureauerne kigger på, hvor langt der er ud til afgrunden – der, hvor et land pludselig ikke længere kan låne på det globale finansmarked.

Netop Italien kan kun tåle det halve af den nedtur, som dette eksempel regner på. Og så må topmødet se på, om EU har råd til at betale det nødvendige for at holde Italien oppe og beholde landet inden for eurosamarbejdet.

Andre økonomer ser mere positivt på resultatet fra torsdagens møde hos eurolandenes finansministre. En af dem er Jacob F. Kirkegaard fra Peterson Institute for International Economics i Washington. Han ser de cirka 500 milliarder euro, som finansministrene fandt frem til at bekæmpe coronakrisen, som et godt skridt. Men det er stadig kun en fjerdedel af penge, den amerikanske kongres stiller op med. Så der skal mere til.

Europakken

Beløbet fra ministrene består af tre dele. Dels 100 milliarder til en arbejdsløshedsfond, der er særlig interessant for Italien, som har skrøbelige ordninger for ledige. Dels 240 milliarder fra den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM) - især til sundhedssektoren. Men her taler vi om lån, som kun vil gøre statsgælden endnu større i Italien. Og endelig penge fra den Europæiske Investeringsbank EIB, som kan give garantier til endnu 240 milliarder euro i lån.

Men altså lån igen.

Peterson Institute ser dette udspil som døren, der skal åbne for langt større beløb i de kommende år. Der tales om mindst fire gange så stort et beløb.

Corona-obligationer

En mulighed er særlige corona-obligationer, hvor eurolandene hæfter i fællesskab. Men det vil hverken Tyskland eller Holland gå med til.

En anden mulighed er at vedtage et nyt og langt større EU-budget i de kommende år. Men det vil hverken Danmark, Holland, Østrig, Sverige eller Tyskland være med til. Så der skal meget til for at holde optimismen i live.

Andre kendte økonomer giver ikke meget for optimismen. Det gælder specielt Wolfgang Münchau fra det økonomiske nyhedsbureau Eurointelligence og Financial Times. Han skriver, at Italien kun accepterede torsdagens tilbud fra finansministrene, fordi man ikke havde andre muligheder. Münchau ser pengene som en forsigtig begyndelse, som stiller krav, der vil give Italien store indenrigspolitiske problemer.

Det nye "Grækenland"

Derfor anser Eurointelligence, at disse penge reelt ikke vil imponere de internationale finansfolk. Hvis ikke der kommer helt andre penge på bordet, bliver Italien det nye Grækenland – bare 20 gange så dyrt. Så har vi med andre ord et euroland, som resten af eurolandene ikke har råd til at holde oven vande.

EU-kommissionens næstformand, Frans Timmermans, ser ulykkerne tårne sig op. Hvis lande i nord som Holland og Tyskland ikke vil punge ud, "så kan EU ikke overleve, som vi kender det i dag", siger han. Det er ikke kun euroen, han frygter for. Det er hele EU-samarbejdet.

Tonen er blevet skarp. Det bliver et vanskeligt topmøde.