Coronavirus

Tyske forskere mener, at en saltbøsse var med til at sprede coronavirus

Illustration. Katrine Stub Rimer / TV 2

Den første smittekæde i Tyskland tog blandt andet fart, da en kollega ville låne saltbøssen i kantinen, lyder det fra forskere.

I de vinterkolde måneder kan det være frygteligt koldt at sætte sig ind i en tilfrosset bil. Firmaet Webasto i den lille by Stockdorf i det sydligste Tyskland har specialiseret sig i en niche med at producere varmeapparater, der varmer bilen op, inden man overhovedet sætter sig ind i den.

Med andre ord ikke et firma, som mange i Tyskland kendte til i begyndelsen af årsskiftet.

Men det ændrede sig sidst i januar, hvor flere medarbejdere i virksomheden blev syge af covid-19.

Det startede med en kinesisk ansat

Faktisk ved man i dag, at Webasto var den første egentlige smittekæde med coronavirus i delstaten Bayern. Det ved man, fordi forskere fra hele Tyskland omhyggeligt har gjort meget for at spore smitten, så den effektivt kan bekæmpes.

Og den viden har nu ført til et egentligt indblik i, hvordan smitten opstod, skriver Reuters.

Det hele startede med en kinesisk ansat, som normalt arbejdede på Webastos kontor i Shanghai. Hun havde været på besøg på hovedkontoret i Stockdorf for at afvikle en række træningsprogrammer og deltage i møder.

Webasto lukkede virksomheden ned i slutningen af januar, da der blev konstateret smittespredning blandt de ansatte.

Under opholdet i Tyskland fik hun pludselig symptomer. Musklerne i brystet og ryggen var ømme, og hun følte sig meget træt. I dag ved vi alle fra sundhedsstyrelsers kampagner, at det kan være symptomer på covid-19, men dengang tænkte hun bare, at det måtte være jetlag.

Men en væsentlig detalje er, at hendes forældre kommer fra byen Wuhan, som er arnestedet for hele coronaviruspandemien. De havde været på besøg inden afrejsen til Tyskland, og derved var hun helt uden at vide det kilden til smittekæden i virksomheden.

Det viser tyske forskeres studier, som nu skal bedømmes af andre fagfæller inden endelig publicering.

Kiggede i medarbejderes kalendere

Ved at kigge i medarbejdernes digitale kalendere har de tyske forskere derefter kunnet spore, hvordan smitten bredte sig i virksomheden.

- Vi var meget heldige, siger Christian Wendtner, som er en af de forskere, der har studeret smittespredningen. Han er også læge i München og var med til at behandle nogle af de første patienter.

Til Reuters forklarer han, at den første smittede tyske statsborger, den såkaldte patient 1, sad til møde med den kinesiske kvinde i et mindre mødelokale 20. januar.

Derfra er de også blevet klogere på de næste led i spredningen. I de tilfælde, hvor der ikke var kalenderinformationer til rådighed, kunne forskerne analysere virussens genetiske kode for at blive klogere på, hvordan den havde spredt sig.

Med den metode opdagede forskerne også, at patient 4 ad flere omgange havde været i kontakt med den kinesiske kvinde i virksomheden.

En smittefarlig frokost i kantinen

På det tidspunkt var coronavirus noget, man primært hørte om i medierne, der beskrev spredningen i kinesiske byer. Verden var stadig den, vi kender fra før. Derfor spiste patient 4 også i virksomhedens kantine på helt normal vis.

Forskerne fandt ud af, at det var sådan, patient 5 blev smittet. Patient 5 sad egentlig med ryggen til patient 4 i kantinen, men bad på et tidspunkt om saltbøssen. Forskerne mener, at han fik virussen, da han fik saltbøssen i hånden.

Den viden har siden været afgørende for Tysklands bekæmpelse af coronavirus, konstaterer flere forskere ifølge Reuters.

Blandt andre Christian Drosten, som regnes for at være en af Tysklands førende virologer og mest betydningsfulde læger. I en podcast på NDR fortæller han, at viden om den første smittekæde i Webasto var afgørende:

- Det blev tydeligt, at vi med et ordentligt skub kunne forhindre coronavirussen i at sprede sig yderligere, siger han.

Ifølge München-lægen Christian Wendtner førte det til, at man i Bayern gennemførte mange tests for at inddæmme smittespredningen.

- Vi lærte, at vi omhyggeligt måtte spore smittekæderne for at afbryde dem, siger han til Reuters.

Tyskland overvejer gradvis genåbning

Noget tyder på, at indsatsen har været effektiv.

I hvert fald kigger andre hårdt ramte lande til Tyskland for svar på, hvordan dødeligheden er markant lavere end i for eksempel Italien. Som virologen Jeremy Rossman fra University of Kent skriver i The Conversation, så læner Tysklands strategi sig tæt op ad WHO's anbefalinger om at forberede, teste og at inddæmme smitten:

- Mange andre lande fokuserer nu kun på en inddæmning af smittespredning, blandt andet ved at få befolkningen til at holde sig adskilt. Men uden omfattende test for virussen ved landene ikke, hvem der er smittet, skriver han.

Kort fortalt er praksissen i Tyskland, at man ved at identificere de smittede også kan bryde de enkelte smittekæder.

Sideløbende er Tyskland dog også i gang med en massiv oprustning på antallet af intensivpladser i sygehusvæsenet. Målet har ifølge AFP været at fordoble antallet af pladser fra omtrent 25.000.

I Tyskland overvejer man nu også en gradvis genåbning af samfundet efter påske, siger sundhedsminister Jens Spahn i et interview i avisen Handelsblatt:

- Vi ser positive tendenser, men de skal være stabile. Derfor er det vigtigt at fastholde udviklingen over påske, lyder meldingen.

I virksomheden Webasto er alle 16 personer siden erklæret raske, og ifølge Reuters er virksomheden tilbage i drift.