Flere lande advarer mod Zoom - her er alternativerne
Hvis noget er gratis, så betaler du som regel med dine data, siger ekspert.
Appen Zoom er på rekordtid blevet populær til videochat under coronakrisen, men kritiseres også livligt verden rundt. I Danmark er den for eksempel blandt de mest hentede apps i Apples onlinebutik.
Men på grund af en række bekymringer for sikkerheden i tjenesten er flere lande gået ud med restriktioner mod den.
Senest i Singapore, hvor landets lærere ikke længere må bruge Zoom i undervisningen som følge af, hvad der betragtes som "meget alvorlige hændelser".
Ikke krypteret tilstrækkeligt
De meget alvorlige hændelser handler grundlæggende om, at Zoom ikke i tilstrækkelig grad lever op til sine løfter om at værne om brugernes privatliv.
For eksempel lover Zoom, at alle samtaler er krypteret til en grad, så det ikke er andre end mødedeltagerne, der har adgang til videoerne fra mødet. Ifølge mediet The Intercept passer det dog ikke. I stedet bruger Zoom en mindre sikker form for kryptering.
Derudover har der været en række eksempler på, at hackere har sneget sig ind i andre personers videomøder. I Singapore lykkedes det for eksempel fremmede mænd at logge sig ind i en geografitime, hvor unge piger deltog. Her fremviste mændene ifølge Reuters en række upassende billeder og kom med sjofle kommentarer.
Dataekspert: Vær skeptisk
Ifølge Pernille Tranberg, som er dataetisk rådgiver og medstifter af tænketanken DataEthics.eu, så handler det grundlæggende om, at man skal være skeptisk over for programmer, der er gratis:
- Når noget er gratis, så betaler du på en anden måde. I det her tilfælde med Zoom kan det være med dit privatliv. Du betaler med dine data, og når du gør det, så ved du ikke, hvor meget du betaler med.
Problemet er dog mere generelt end bare Zoom. Det gælder også andre gratis tjenester, der lover at gøre dit liv på internettet nemmere på den ene eller anden måde.
- Nu kommer der så en masse advarsler mod Zoom, og det skyldes nok primært, at stifteren er fra Kina. Alt fra Kina advarer man mod i USA for tiden, siger hun.
Men udfordringen for Zoom er, at man har markedsført sig på at sikre brugernes privatliv.
- Når man kan få en samtale til at inkludere op mod hundrede mennesker gratis, så bliver man nødt til at være skeptisk, siger Pernille Tranberg.
EU-løsninger er bedst
Overordnet set vurderer Pernille Tranberg ikke, at den enkelte forbruger af produkterne er særligt udsat, hvis man kun bruger Zoom til for eksempel at tale med sine venner. Men det handler om det større billede, hvor det altså viser sig, at Zoom ikke er i stand til at håndtere data forsvarligt.
Og der er ifølge hende mange alternativer derude.
Hendes overordnede råd er, at man som bruger af internetprodukter agerer mere, som man ville gøre nede i dagligvarebutikken, hvor flere vælger at købe lokalt.
Produkter fra USA og Kina vil typisk operere ud fra en devise om at opnå så mange brugere som muligt for derefter enten at tjene penge på dataen eller sælge den videre.
I EU er der ifølge Pernille Tranberg langt strengere regler for datahåndtering blandt andet på grund af reglerne om GDPR. Derudover er privatlivsbeskyttelsen i Europa også bedre, vurderer hun.
Også i Tyskland, USA og Taiwan er der indført begrænsninger på brugen af Zoom.
Selv siger virksomheden i en udtalelse, at den "forpligter sig til at tilbyde undervisere en sikker og tryg platform". Derudover har tjenesten senest rekrutteret Facebooks tidligere sikkerhedschef i et forsøg på at styrke tjenestens sikkerhed.