Coronavirus

EU's finansministre enige om stor genopretningspakke

Hjælpepakken skal give økonomien et tiltrængt løft - blandt andet i Italien.

EU's finansministre er sent torsdag aften blevet enige om en skitse for en stor europæisk genopretningspakke, som nu sendes til EU's regeringschefer.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Formålet er at hjælpe de europæiske økonomier igennem coronakrisen.

- Europa har vist sig fra sin bedste side i dag. Finansministerkollegaerne fra de andre EU-lande og jeg er blevet enige om et stærkt svar på de økonomiske udfordringer fra coronakrisen, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i pressemeddelelsen.

Hovedelementer i den rapport, finansministrene har udarbejdet er:

  • En ny garantifond i regi af Den Europæiske Investeringsbank, som skal understøtte finansiering til især små- og mellemstore virksomheder for cirka 1500 milliarder kroner
  • Et nyt EU-instrument til støtte af nationale lønkompensationsordninger og visse sundhedsrelaterede tiltag på op til cirka 750 milliarder kroner
  • En ny genopretningsfond, som skal støtte genopretningen af europæisk økonomi via støtte til EU-budgetprogrammer
  • Adgang til lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM) for i alt to procent af eurolandenes BNP (cirka 1800 milliarder kroner) på visse betingelser

Uenighed om betingelser

Forhandlingerne om hjælpepakken begyndte tirsdag, men onsdag morgen - 16 timer senere - var medlemslandenes ministre stadig ikke nået til enighed om betingelserne for at låne de penge, som EU stiller til rådighed.

Ifølge TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede blev mødet afbrudt, fordi det hårdt ramte Italien ikke kunne godtage de betingelser, som særligt Holland krævede for at give grønt lys for den samlede hjælpepakke.

Hvor de sydeuropæiske lande mente, at der skulle kunne lånes fra krisefonden ESM uden alt for mange betingelser, mente de nordeuropæiske lande, at pengene skulle øremærkes til indsatser mod coronakrisen, og at modtagelandene skulle forpligte sig til at føre en ansvarlig økonomisk politik.

Men det lykkedes at finde et kompromis på det punkt.

- Efter at have være i diskussion i ugevis blev de stridende parter, med Holland og Italien i spidsen for hver sit ideologiske ståsted, enige. Nærlæser man teksten, så fik Italienerne her og nu lidt luft for strenge økonomiske reformer, men hollænderne fik sikret sig, at de krav vil komme efterfølgende, siger Lotte Mejlhede.

Striden lurer endnu

Med indgåelsen af aftalen er "noget af æren reddet for EU lige på falderebet", bemærker hun. Aftalen viser, at der trods alt stadig er solidaritet i unionen. Men det er ikke ensbetydende med, at stridighederne er afsluttet.

- Er nord- og sydstriden om fælles gældshæftelse og corona-obligationer så skrinlagt? Nej, den er skudt videre til stats-og regeringscheferne, der skal diskutere, hvordan en senere stor fælles genopretningsfond i EU-regi skal finansieres. Og derudover venter der et større slagsmål om det kommende langvarige EU-budget, hvor der nu er lagt op til, at corona-eftervirkningerne kommer til at fylde en hel del, siger Lotte Mejlhede.