100 dage med coronavirussen: Nytårsaften klokken 14.38 kom første advarsel

Kalenderen viste 31. december 2019, og overalt på kloden gjorde folk sig klar til at hoppe ind i det nye år.

Nytår varsler en ny start og nyt håb, men samtidig er det tid til at reflektere over det forgangne års mere dystre begivenheder og strømninger i samfundet.

I sin nytårstale advarede dronning Margrethe blandt andet om konsekvenserne af klimakrisen og en spirende antisemitisme.

Hvad ingen af os vidste var, at årtiers mest skelsættende og dystre begivenhed havde set dagens lys få timer før dronningens tale.

Se også

Dagens coronatal

Klokken 14.38 dansk tid 31. december offentliggjorde en kinesisk statshjemmeside en advarsel om, at der var blevet konstateret et virusudbrud i området omkring et fiske- og skaldyrsmarked i millionbyen Wuhan.

Udbruddet var blot et af flere, der blev rapporteret til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i december i fjor. Vestafrika havde nye tilfælde af ebola, og Afghanistan havde et udbrud af denguefeber, så i starten fik virusudbruddet i Kina ikke den store opmærksomhed.

Men det skulle snart ændre sig.

I løbet af de næste 100 dage skulle den nye coronavirus fra Wuhan lamme hele kloden. Millioner af mennesker er smittet, og flere end 75.000 er døde på verdensplan. Millioner af mennesker er tvunget i hjemmekarantæne, lande er i undtagelsestilstand, og den globale økonomi styrtbløder.

Dag 1 – 1. januar

Flere af de smittede med den nye virus arbejdede på fiskemarkedet i millionbyen Wuhan i Kina.

Politiet afspærrede markedet, lukkede boderne og sendte ejerne hjem.

Kort efter begyndte rygterne om den nye virus at løbe på de sociale medier i Kina, og de eskalerede, da dokumenter fra det lokale hospital blev lækket på nettet. Det skriver The Guardian.

- Det er næsten sikkert, det er sars. Lad ikke sygeplejerskerne forlade hospitalet, stod der i et dokument, mens et andet understregede vigtigheden af at bruge mundbind og vaske hænder.

Dag 9 – 9. januar

Efter godt en uge blev virussen fra Wuhan identificeret som en ny type coronavirus.

Samtidig blev en 61-årig mand det første dødsoffer på hospitalet i Wuhan.

Lægerne på hospitalet i Wuhan oplyste, at antallet af smittede var faldende, da ingen personer var testet positive for coronasmitte i fire dage.

Sandheden var en anden, viste tallene senere. Epidemien voksede sig dobbelt så stor uge for uge i den første periode i Wuhan.

Dag 13 – 13. januar

Det første smittetilfælde uden for Kina blev registreret i Thailand.

Samtidig oplyste de kinesiske myndigheder, at der ikke var registreret nye tilfælde af coronasmitte i en uge – og at intet tydede på, at virussen smittede fra menneske til menneske.

- Hvis der ikke er nye tilfælde i løbet af de kommende dage, er udbruddet overstået, sagde professor Guan Yi fra University of Hong Kong til New York Times.

Et andet og mere realistisk billede tegnede sig imidlertid på hospitalerne i Wuhan, hvor de ansatte oplevede en kraftig vækst i smittetilfælde, viste et senere studie.

Dag 20 – 20. januar

Virussen havde nu spredt sig til Guangdong-provinsen i Kina, hvor to personer uden direkte kontakt til Wuhan var testet positive.

Konklusionen fra kinesiske myndigheder var klar: Den nye coronavirus smittede fra menneske til menneske.

I løbet af de kommende dage eksploderede antallet af smittede på tværs af Kina.

Virussen havde nu også fået tag i andre lande som Japan, Sydkorea og USA, hvor en 35-årig mand med hoste og feber blev den første smittede amerikaner.

Dag 22 - 22. januar.

Sundhedsstyrelsen i Danmark udsendte for første gang en pressemeddelelse om den nye coronavirus, hvor man vurderede, at der var "meget lille sandsynlighed" for, at coronasmitten ville komme til landet.

Men styrelsen var klar, hvis der kom et smittetilfælde på dansk grund, lød det.

- Vi har laboratorieberedskab og isolationscentre klar, hvis det skulle blive nødvendigt, hvilket vi ikke tror, det bliver, sagde direktør Søren Brostrøm.

I alt var mindst 470 personer blevet smittet - langt størstedelen af tilfældene var i Wuhan.

Dag 24 – 24. januar

Den nye coronavirus blev første gang konstateret i Europa, hvor tre personer i Frankrig blev testet positive.

I Wuhan i Kina var 800 personer nu smittet og 25 døde.

Bystyret besluttede at isolere Wuhan fra omverdenen. Stort set al trafik ind og ud af byen blev forbudt.

Byen oplevede som den første epidemiens alvorlige konsekvenser med hospitaler under voldsomt pres og en hel by i karantæne.

Dag 30 – 30. januar

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede coronavirus for en international sundhedskrise.

WHO's beslutning kom, efter at der havde været flere bekræftede tilfælde af smitte mellem personer uden for Kina. WHO pålagde lande rundt i verden at koordinere deres indsats mod sygdommen.

De første tilfælde blev konstateret i Storbritannien, Spanien og Italien.

I USA meddelte Det Hvide Hus, at landet nu nægtede adgang for rejsende, der for nylig havde været i Kina.

Dag 34 – 2. februar

En borger fra Wuhan, der var indlagt på et hospital i Manilla i Filippinerne med alvorlig lungebetændelse, blev det første dødsoffer uden for Kina.

Kina besluttede at forbyde begravelser, gravsætninger og andre afskedsceremonier, der involverer afdøde ofre for den nye coronavirus.

I stedet for begravelser skulle alle ofre, der er døde som følge af coronavirussen, kremeres på det nærmeste krematorium.

Det officielle dødstal i Kina var nu 304, mens antallet af smittede var 14.380 personer.

Dag 36 - 4. februar

De danske myndigheder begyndte så småt at skrue op for beredskabet, og rejsende i de danske lufthavne kunne nu blandt andet støde på plakater med information om det nye coronavirus. Men turister kunne fortsat rejse til Danmark, som de ønskede.

Ifølge myndighederne var det vigtigt at undgå “unødig uro og panik”. Risikoen for at få coronavirussen til Danmark var stadig ikke stor.

- Men der kan ligesom i vores nabolande komme et eller flere tilfælde i den nærmeste tid, hed det.

Det skulle som bekendt vise sig at være væsentligt undervurderet.

Dag 50 – 19. februar

I Sydkorea så omhyggelig testning og sporing af smittetilfælde ud til at have virket. Indtil nu havde landet kun registeret 31 smittetilfælde.

Men et af disse tilfælde skulle vise sig at blive afgørende for smittespredningen i Sydkorea. En 61-årig kvinde, der var medlem af en kristen sekt i landet, havde deltaget i flere ceremonier med hundredvis af mennesker.

Sekten viste sig senere at være epicenter for smitteudbruddet i Sydkorea.

Dag 56 – 25. februar

I Italien var 11 mennesker nu omkommet af covid-19, der er den sygdom, man får, hvis man er smittet med den nye coronavirus.

50.000 mennesker i det nordlige Italien var beordret i karantæne for at inddæmme smitten.

Italien var dermed det første land, der indførte karantæneregler for en stor gruppe borgere.

Også Iran havde store problemer med coronasmitte. Officielt blev der meldt om 12 døde i landet, men der herskede stor usikkerhed om det reelle dødstal.

Iran valgte midlertidigt at løslade 54.000 fanger for at modvirke spredning af coronavirus i landets tætpakkede fængsler.

Dag 58 – 27. februar

Den første dansker blev bekræftet smittet med coronasmitte.

TV 2-medarbejderen Jakob Tage Ramlyng var netop hjemvendt fra skiferie i Chiesa i det nordlige Italien sammen med sin familie.

Dagen efter understregede Sundhedsstyrelsen, at man selvfølgelig skulle passe på, når man rejste i udlandet, “men corona bør ikke i sig selv få nogen til at stoppe deres ferieplanlægning”.

Flere lande havde i løbet af ugen konstateret deres første tilfælde af coronasmitte - det gælder blandt andet Østrig, Norge, Schweiz og Kroatien.

Dag 66 – 6. marts

Italien blev nu betegnet som epicentret for coronasmitte i Europa. Især den nordlige del af landet var presset.

Flere end 230 italienere var nu døde af covid-19, og antallet af smittede voksede med flere end 1200 om dagen.

Hovedstaden Rom havde lukket skoler og forbudt tilskuere til fodboldkampe i landets bedste række.

- Vores sundhedssystem risikerer at bryde sammen, og vi får problemer med pladser på vores intensivafdelinger, hvis smittespredningen fortsætter med at stige i samme grad som hidtil, advarede Italiens premierminister, Giuseppe Conte, ifølge The Guardian.

Dag 71 – 11. marts

Nu var der i alt 758 smittede i Danmark. En coronasmittet dansker havde mistet livet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte på et pressemøde, at Danmark blev lukket ned i et forsøg på at inddæmme coronasmitten.

Skoler og dagtilbud blev lukket, og elever og studerende blev sendt hjem. Det samme gjorde sig gældende for alle offentligt ansatte, der ikke varetog kritiske funktioner.

Præsident Trump, der indtil nu havde forsøgt at nedtone smitten, meddelte i en tale fra Det Hvide Hus, at hans stab nu forberedte sig på ”den mest aggressive og omfattende indsats for at konfrontere en fremmed virus i moderne historie".

Antallet af smittede i USA havde passeret 1000, og 116.000 var smittet på verdensplan.

Aktiemarkederne i USA og Storbritannien var nu begyndt at styrtbløde i et tempo, der ikke var set siden finanskrisen i 2008.

På denne dato valgte WHO at erklære covid-19 for en pandemi.

Dag 83 – 23. marts

For første gang siden udbruddets start blev nul personer registreret som smittede i virussens oprindelige epicenter, Wuhan.

Det var også første gang siden udbruddet, at Kina ikke havde registreret nogen smittede blandt fastboende borgere.

Globalt var antallet af bekræftede smittetilfælde nu flere end 370.000.

I Spanien mistede næsten 400 covid-19-smittede livet på en enkelt dag.

Kun overgået af Italien og Kina var Spanien nu det land i verden, som var hårdest ramt af coronavirussen.

Flere end 28.000 var smittet, og 2182 var døde. Især hovedstaden Madrid var hårdt ramt med op mod 60 procent af det samlede dødstal.

Byens kongrescenter, Ifema, blev omdannet til et midlertidigt militærhospital, der skulle kunne rumme 5500 patienter.

Dag 93 – 2. april.

I Storbritannien meddelte premierminister Boris Johnson, at han var smittet med corona med milde symptomer.

I Indien blev tilfælde nummer to bekræftet i Dharavi, et enormt slumområde i Mumbai og et af de tættest befolkede steder på Jorden. Det frygtes, at antallet smittede i Indien er markant højere end det officielle tal på 2069.

Dødstallet i Spanien satte en kedelig rekord med 950 døde på en enkelt dag.

I USA lød antallet af smittede på næsten en kvart million, mens 6000 havde mistet livet. Bedemændene i New York kunne ikke følge med, og lastbiler med kølefaciliteter blev brugt til at opbevare lig.

Dag 97 – 6. april.

På et pressemøde annoncerede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen så småt vil begynde at åbne Danmark efter påske.

Efter en måned med hjemmeskole og hjemmepasning skal de mindste atter kunne sendes i daginstitutioner og skole fra onsdag 15. april.

De mindste børn sluses tilbage i daginstitutioner og i de mindste klasser gradvist over en periode på fire uger. Derudover genåbnes skolefritidsordningerne. Elever fra 6. til 10. skal stadig gå i skole hjemmefra, ligesom store dele af erhvervslivet stadig er lukket ned.

Dag 100 – 9. april.

I flere af Europas hårdt ramte land falder antallet af smittede og indlagt med covid-19 – det gælder også for Danmark.

Singapore har indført strikse karantænekrav, da myndighederne ser tegn, der kunne tyde på en anden bølge af smittede.

I Danmark præsenterer regeringen en ny låneordning, der vil polstre små og mellemstore virksomheder med op til 35 milliarder kroner.

På verdensplan er flere end 88.000 nu døde af covid-19, 1,5 millioner mennesker er smittet, mens 331.000 er raskmeldte.