EU skal redde corona-økonomien

16x9
EU skal forhandle om økonomisk hjælp til landene. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix

”Påskehøjtid” i Bruxelles – finansministrene skal finde milliarder til at få EU i gang igen.

Tre katastrofale video-topmøder på stribe i marts har fået EU-landene til at sætte kolossale forhåbninger til en helt særlig ”påskehøjtid”, der holdes tirsdag. I disse tider, hvor kirkerne er lukket, er det økonomerne, der skaber håb. Og tirsdag er det de 19 euro-landes finansministre, der skal demonstrere, at EU fungerer – og ikke er ved at bryde sammen under Corona krisen.

Og der faktisk udsigt til, at euro-landene kan nærme sig et bud på fremtiden, der ligner de gigantiske hjælpepakker, vi ser i USA.

Det afgørende er, at tyskerne er begyndt at lytte til vreden fra de hårdest ramte lande i Sydeuropa, først og fremmest Italien og Spanien.

Tysk udspil

Til mødet kommer fremtrædende tyske politikere med udspil, der viser en helt anden solidaritet med landene i syd, end den stramtandede måde Tyskland behandlede Grækenland på for otte år siden.

Signalerne kommer fra de to førende socialdemokrater i den tyske regering, finansminister Olaf Scholz og udenrigsminister Heiko Maas. Og de blev mandag aften bakket op af kansler Angela Merkels egen udenrigsordfører Norbert Röttgen. De to socialdemokrater leverede mandag et detaljeret udspil, som bakker op omkring tankerne fra EU-kommissionen om, at der må findes helt andre midler end hidtil for at få Europa på benene igen efter Corona krisens dybe nedtur.

Tyskerne erkender, at det EU-budget for de næste syv år, man hidtil har talt om, kommer til at skaffe langt større beløb til genopbygning, end nogen har kunnet forestille sig indtil nu. Erkendelsen er et gennembrud, selv om de ikke har sat tal på.

Penge på bordet nu

Men budgettet er for fremtiden. Og mødet tirsdag skal vise, om der er vilje i resten af den nordlige halvdel af euro-landene til at bakke op om den pludselige imødekommende holdning fra tyskerne.

Men tirsdag skal der først og fremmest penge på bordet her og nu for at komme igennem de første måneders nedtur.

Her har EU-kommissionen allerede pillet ved det eksisterende budget, så 37 milliarder euro kan udbetales hurtigt. Men det er penge, der især går til Østeuropa. Så de pynter ikke på hverdagen for de hårdest ramte lande som Italien.

Derudover har Margrethe Vestager som næstformand i EU-kommissionen lynhurtigt godkendt statsstøtte, som 12 forskellige lande - og blandt andet Danmark – har bevilget til deres egne arbejdspladser. De virker forskelligt i de enkelte lande, men har altså straks fået grønt lys.

Beløb i en helt anden størrelse

De beløb, der nu er på dagsordenen tirsdag eftermiddag, er derimod af en helt anden størrelsesorden. Ledelsen af euro-gruppen har en treleddet plan, der skal frigøre 5-600 milliarder euro. Det er dog kun en fjerdedel af de beløb, den amerikanske kongres vil bruge på at genrejse USA.

De 5-600 milliarder euro kommer fra forskellige kilder.

  • Der er 100 milliarder euro fra en særlig arbejdsløshedsfond, som EU-kommissionen leverer. Det skal hjælpe med at betale ordninger, som Danmark og Tyskland er kendt for – hvor staten betaler en del af lønnen til hjemsendte medarbejdere for at undgå, at de bliver fyret. Ordningen forudsætter garantier fra medlemslandene, så der er på forhånd en vis modvilje fra de nordlige EU-lande. Men det er lån, ikke gaver. Så måske.
  • Der er anslået 240 milliarder euro fra den såkaldte Europæiske Stabilitets Mekanisme(ESM). Det er især penge til sundhedssektoren. Og der er igen tale om lån, ikke gaver. ESM blev skabt i 2012 for at hjælpe Grækenland og havde skrappe betingelser. Men der arbejdes på at mildne betingelserne, især fordi Italien har dyb mistro til ordningen.
  • Endelig er der penge fra Den Europæiske Investeringsbank(EIB), der i første omgang har 40 milliarder euro. EIB arbejder på garantier, der kan få beløbet op på 240 milliarder euro. Pengene skal især bruges til at holde små- og mellemstore virksomheder i live. Det er derfor særligt interessant for Danmark.

Kan Sydeuropa overbevises?

Men det afgørende på tirsdag bliver, om viljen hos tyskerne er tilstrækkelig til at give landene i Sydeuropa troen på, at der kommer en helt ny tone over forhandlingerne om det nye syvårs budget, som skal træde i kraft fra nytår. Flere lande kræver beløb, der skal ligne den Marshall-plan, som USA leverede efter Anden Verdenskrig for at få Vesteuropa på benene.

Her er der forslag på bordet om et helt særligt corona-budget for det første par år. Et budget på en helt anden størrelse end det, man hidtil har skændtes om. Her har Danmark været et af de hårdeste strammer-lande, og statsminister Mette Frederiksen har betegnet forslag fra andre lande som ”gak-gak”. Nu må man forudse en helt anden debat.

Hvis resten af EU får den samme nedtur med et fald i de offentlige finanser på ni procent af bruttonationalproduktet, som de økonomiske vismænd i Danmark i værste fald forestiller sig, så bliver der brug for helt andre beløb for at genrejse EU’s 27 medlemslande. Rundt regnet taler vi her om en nedtur på 2.000 milliarder euro. Det er på samme størrelse som det beløb på 2.000 milliarder dollars, som den amerikanske kongres netop har bevilget til at genrejse USA. Så der skal muligvis hentes helt nye beløb, når budgetforhandligerne går i gang igen.