Trump bliver ved med at bruge en formulering fra Vietnamkrigen, som ikke er særlig heldig

16x9
USA's præsident Donald Trump. Foto: Tasos Katopodis / Ritzau Scanpix

Præsidentens taleskrivere er måske ikke bekendte med formuleringens historiske konnotationer.

Her er to udsagn, der til forveksling minder om hinanden, men som ligger mere end 50 år fra hinanden.

”Vi holder fjenden nede. Konceptet er foreneligt med krigens udvikling siden vores oprindelige engagement og portrætterer for det amerikanske folk noget `lys for enden af tunnelen`”.

”Vi begynder at se lyset for enden af tunnelen. Forhåbentlig i den ikke alt for fjerne fremtid vil vi være stolte af det arbejde, vi alle har gjort.”

Det første udsagn er et af de mest berømte citater fra Vietnamkrigen, og blev ytret af den amerikanske general William Westmoreland.

Det andet citat stammer fra præsident Trumps pressemøde i søndags.

Et uheldigt mantra

Præsidenten har under coronakrisen igen og igen brugt netop dette udtryk. Som netmediet Politico har beskrevet, er det nærmest blevet et mantra for Trump og hans inderkreds. Til dem, der ikke slavisk følger Trumps håndtering af coronakrisen, fik USA's præsident også lige tweetet budskabet ud med store bogstaver i dag:

Som historiker kan jeg ikke lade være med at overveje, om formuleringen om ”lyset for enden af tunnelen” ikke er et lidt uheldigt ordvalg. Westmoreland brugte i 1967 formuleringen af flere omgange som et forsøg på at italesætte den snarlige afslutning på en blodig krig, der i realiteten endte med at fortsætte i yderligere otte år.

Et berømt søgsmål

Westmorelands udtalelse endte med at blive genstand for et berømt søgsmål. I 1984 sagsøgte generalen nemlig tv-stationen CBS for angivelige ”injurier” og krævede 120 millioner dollar i erstatning.

Tv-stationen havde i en dokumentar om Vietnamkrigen tilskrevet generalen de berømte ord, men Westmoreland afviste blankt, at han skulle have formuleret sig sådan. Til sidst trak generalen i land, efter tv-stationens advokat under retssagen offentliggjorde et internt notat, som Westmoreland havde sendt til sin stedfortræder i Saigon i november 1967, hvor han netop brugte det omdiskuterede udtryk.

Trump og Vietnamgenerationen

Langt de fleste amerikanere vil næppe have bidt mærke i sammenfaldet mellem Westmoreland og Trumps formuleringer. Flertallet af amerikanere er født efter 1980 og har dermed ingen personlige erindringer om Vietnamkrigen.

Men som journalisten James Fallows skriver i magasinet The Atlantic, burde formuleringen lyde bekendt for USA's nuværende præsident.

Donald Trump er født i 1946, og han var i tyverne, da Vietnamkrigen rasede, og splittede det amerikanske samfund. Og hvis ikke Trump selv kan erindre Westmorelands berømte ord, burde man tro, at nogen i præsidentens administration gjorde.

Krigspræsidenten

Formuleringen er samtidig interessant, fordi Trump har valgt at italesætte coronakrisen som ”en krig” og sig selv som en ”krigstidspræsident”. Også i den sammenhæng er formuleringen ikke noget heldigt valg:

Under Vietnamkrigen døde mere end 58.000 amerikanere. Coronakrisen kan ifølge præsident Trump komme til at koste mindst 100.000 amerikanere livet. Det er mere, end der døde under Koreakrigen, Vietnamkrigen, Afghanistankrigen og Irakkrigen tilsammen. Præsidenten tilføjede da også efter formuleringen om lyset for enden af tunnelen i søndags: ”Du kan aldrig være glad, når så mange mennesker dør, men vi kommer til at være meget stolte af vores arbejde for at holde dødstallet nede på det absolutte minimum.”

Aftenkursus efterlyses

Det vides ikke, hvordan præsidenten er landet på at gøre netop denne formulering til en hjørnesten i sit forsøg på at føre USA gennem coronakrisen.

Men som historiker kan jeg ikke lade være med at tænke, at der nok som minimum er en taleskriver, der burde tage et aftenkursus i nyere amerikansk historie.

Det vil i hvert fald have den fordel, at præsident Trump i fremtiden undgår at tale ind i en historisk kontekst, der mildest talt ikke er til præsidentens fordel.

Særligt ikke i disse svære tider, hvor USA - med præsidentens egne ord - er inde i ”to smertefulde uger”.

Hvilket præsidentens sundhedsekspert da heller ikke var sen til at påpege i søndags.