Coronavirus

Chiles præsident undskylder foto på karantæneområde

Det er faldet mange for brystet, at Chiles præsident Sebastian Piñera  har begivet sig ud trods generelt udgangsforbud.  Alberto Valdes / Ritzau Scanpix

Store dele af Chiles hovedstad er under streng karantæne. Alligevel bevægede præsidenten sig ud på fototur.

Chiles præsident, Sebastián Piñera, har vakt harme hos befolkningen.

Fredag stillede præsidenten op til fotos på en mennesketom Plaza Italia i opsmøget, hvid skjorte på trapperne til et monument, der afbilder chilenske general Manuel Baquedano, i hovedstaden Santiago.

Store dele af Santiago – inklusive Plaza Italia – er under streng karantæne, der forhindrer folk i at forlade deres hjem uden særlig tilladelse fra myndighederne i forsøget på at inddæmme smittespredning af coronavirus.

Derfor er det faldet mange for brystet, at præsidenten alligevel har begivet sig ud. En bruger på Twitter skriver blandt andet:

- Præsident Piñera går på Plaza Italia, mens regeringen beder folk om at blive hjemme. Dette er en provokation, der er ukorrekt for et statsoverhoved midt i en pandemi.

Piñera har efterfølgende undskyldt for sin opførsel på Twitter.

- Jeg tog et foto, da jeg forlod mit hjem, fordi jeg ville hilse på politi- og militærfolk og fortsatte derefter på min vej. Jeg beklager, hvis det er blevet misforstået, skriver præsidenten.

Tidligere centrum for regeringsprotester

I Chile er der indtil videre 3737 bekræftede smittetilfælde af coronavirus, mens 22 coronapatienter har mistet livet.

Plaza Italia var desuden centrum for regeringsprotester i efteråret, hvor mindst 31 mennesker døde, og mindst 300 blev såret.

Bandet Illapu, der er populært i Chile, skriver, at Piñeras handlinger kan risikere at udløse yderligere protester, når coronakrisen er forbi.

- Pladsen tilhører folket. Vi vil vende tilbage med mere kraft, og vi vil være millioner, skriver bandet på Twitter.

Protesterne i Chile begyndte den 18. oktober som protester mod prisstigninger på metrobilletter i myldretiden.

Det har siden udviklet sig til en bredere protest mod den politiske status quo, høje leveomkostninger og et ønske om et bedre sundheds- og skolevæsen i landet, der ellers regnes blandt Sydamerikas mere velstående.