Coronavirus

Glem Trump: Fokus bør være på delstaterne, det er her coronakampen foregår

Det store fokus på det føderale niveau giver et misvisende billede af, hvordan coronakrisen udspiller sig i USA. Der findes nemlig ikke én strategi. 

Som USA-analytiker er det slående, hvor ekstremt meget fokus der er på forbundsniveauet her under coronakrisen. Problemet er, at denne vægtning ikke tager højde for, at det er på delstatsniveau, at kampen mod coronavirus primært bliver udkæmpet.

Der er mere end rigeligt fokus på præsident Donald Trumps håndtering og særligt kritikken, som Trump bliver mødt med for at reagere for sent på coronakrisen.

Til gengæld er der slående lidt fokus på, hvordan de respektive guvernører ude i delstaterne – som groft sagt svarer til stats- og regeringschefer i en europæisk sammenligning – har valgt at agere.

Delstaterne skal dækkes

Dækningen bliver særlig spøjs, når man tænker på, at USA faktisk er indrettet sådan politisk, at ansvaret for den umiddelbare håndtering af en sundhedskrise som coronakrisen ikke ligger hos den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsen på forbundsniveau, men hos de 2684 sundhedsafdelinger på delstats- og lokalniveau.

Amerikanske delstater er selvfølgelig afhængige af et godt samspil med den føderale statsmagt i krisesituationer, da de oftest ikke har lige så mange strenge at spille på som forbundsregeringen. På den måde kan man ikke lave en 1:1-sammenligning mellem den føderale statsmagt i USA og EU.

Men mig bekendt har guvernørerne i USA ikke haft mindre tid til at forberede sig på coronakrisen set i lyset af udviklingen i Kina og Italien end Trumps regering i Washington D.C.

Faktisk har delstaterne ofte endda nemmere ved at reagere relativt hurtigt i modsætning til forbundsregeringen, der særligt i krisesituationer mest minder om en sløv supertanker.

Beføjelsesbingo

Af samme årsag er det værd at huske, hvem der sidder med hvilke beføjelser.

Den føderale regering råder primært over vidtgående beføjelser med hensyn til landets ydre grænser. Præsidenten kan lynhurtigt lukke ned for rejser fra eksempelvis Kina og Europa til USA. Men Trump kan ikke bare beordre alle spisesteder i South Dakota eller alle frisører i Florida lukket.

Disse beføjelser ligger på delstatsniveau, hvilket dækningen burde afspejle i langt højere grad – om end det selvfølgelig også hører med til fortællingen, at guvernørerne er eminent dygtige til at fralægge sig ansvaret og sende aben videre til forbundsregeringen, særligt i krisesituationer.

Derudover er der selvfølgelig – ligesom i Europa – ikke én strategi i kampen mod covid-19.

Ligesom Sverige, Tyskland og Danmark ikke forfølger den præcis samme strategi, så er dette heller ikke tilfældet for guvernørerne rundt omkring i USA.

At vi fokuserer betydeligt mere på de nationale forskelle i Europa, giver selvsagt god mening – men det samme burde man også i langt højere grad gøre i dækningen af USA. For se bare, hvordan guvernørerne i tre forskellige delstater har valgt at håndtere krisen.

  • New York er – målt på absolutte tal – klart hårdest ramt. Men delstaten tester også markant flere, end man gør andre steder i USA. Det er nok medvirkende til, at det bekræftede antal af smittede er så meget større end i andre delstater. Dilemmaet har nok også været, at den tætbefolkede storby New York har været ekstra sårbar og særlig udsat i forhold til coronavirussen. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, hvor sent New York og den demokratiske guvernør Andrew Cuomo begyndte at træffe forholdsregler. Først elleve dage efter første smittetilfælde forbød han forsamlinger på over 500 mennesker, og der gik yderligere tre dage, før skolerne blev lukket, og otte dage før alle i delstaten blev beordret til at blive hjemme.
  • Ohio valgte en mere aggressiv strategi på et tidligere tidspunkt. Allerede inden det første smittetilfælde blev annonceret, havde delstatens republikanske guvernør, Mike DeWine, lukket en stor festival ned. Kritikken haglede ned, og delstaten gik glip af en stor indtægtskilde. Kritikken er forstummet nu, uagtet at DeWines tilgang ikke har fået lige så meget opmærksomhed som kollegaens krisehåndtering i New York. Guvernøren var også den første i landet til at lukke samtlige skoler og rykke delstatens primærvalg.
  • Florida har udvist en helt anden krisehåndtering. Den republikanske guvernør Ron DeSantis valgte i lang tid at lade byerne og amterne i delstaten beslutte, hvilke forholdsregler der var mest hensigtsmæssige. Mange vil sikkert huske billederne, der gik verden rundt, med festende unge på badestrandene. Det var muligt, fordi guvernøren havde overladt beslutningen til amterne i delstaten, indtil man til sidst valgte at lukke strande, barer og restauranter i store dele af staten. I skrivende stund er der dog stadig åbne strande i nogle dele af delstaten. Først onsdag i denne uge – en måned efter delstaten fik konstateret sit første smittetilfælde – valgte guvernøren efter stort pres at udstede en "bliv hjemme"-ordre for hele delstaten.

Tid til at skifte fokus

I skrivende stund har 34 af nationens 50 delstater indført en såkaldt "bliv hjemme"-ordre.

Det understreger ydermere, hvorfor man ikke kan tale om én amerikansk strategi i kampen mod coronavirussen, og hvorfor det massive fokus på forbundsniveauet kan gøre mere skade end gavn for danskernes forståelse af, hvordan coronakrisen håndteres rundt omkring i USA.

Skævvridningen i fokusset har den ulempe, at medierne ikke får fornuftigt formidlet, hvordan amerikanerne faktisk opfatter situationen – og særligt, hvem de faktisk lytter til.

Selvom man kunne blive fristet til at tro det, så er det ikke primært præsidenten, den menige amerikaner lytter til, men guvernøren og borgmesteren.