Udland

USA tryner verden til ikke at hjælpe Iran, siger forsker

- I virkeligheden er Iran overladt til sig selv, forklarer Ali Alfoneh Wana News Agency / Ritzau Scanpix

Iran har sendt et klagebrev til FN, og flere lande bakker op om kritikken.

Hver dag dør omkring 100-120 iranere af covid-19, hospitalerne er overbelastede, og det meste af landet er lukket ned. Også det iranske regime er hårdt ramt: Vicepræsidenten, sundhedsministeren og 23 parlamentsmedlemmer er smittet.

Men til forskel fra for eksempel Italien og Spanien er Iran isoleret fra verdenssamfundet.

- I virkeligheden er Iran overladt til sig selv, forklarer Ali Alfoneh, forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington.

De amerikanske sanktioner mod Iran betyder, at amerikanske firmaer ikke kan handle med Iran. Det er en situation, de europæiske firmaer også står i.

- Sanktionerne gør, at Irans økonomi bliver mindre og mindre. Iran er afskåret fra det internationale bankvæsen, sundhedsvæsenet bliver udsultet, og det vanskeliggør import af medicin og medicinsk udstyr, siger Ali Alfoneh.

Måden, som sanktionerne er lavet på, afskærer verdenssamfundet fra Iran, fortæller Rasmus Christian Elling, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

- Sanktionerne er designet på en måde, så ingen banker, forsikringsselskaber og selskaber tør at have interaktion med Iran. Fordi de så bliver underlagt amerikanske sanktioner. På den måde tryner amerikanerne verdenssamfundet til ikke at hjælpe Iran, forklarer han.

"Medicinsk terrorisme"

Amerikanernes argument for sanktionerne er, at det iranske regime bruger pengene til at finansiere terrorisme. Den iranske udenrigsminister, Javad Zarif, beskylder USA for ”medicinsk terrorisme” og anslår, at 10.000 mennesker i Iran risikerer at dø af coronavirussen.

Han har sendt et klagebrev til FN, og flere lande og personer bakker op om kritikken - selv Bernie Sanders, der kæmper for at blive amerikansk præsidentkandidat:

- Iran står overfor et katastrofalt dødstal på grund af coronapandemien. USA bør ikke bidrage til denne humanitære krise. Som en medmenneskelig nation må vi ophæve sanktioner, der skader Irans mulighed for at håndtere krisen.

Det iranske regime spiller også et spil og bruger corona som et middel til at få løftet sanktioner

Rasmus Christian Elling, lektor ved Københavns Universitet

På sociale medier kan man se videoer af tomme gader i Iran, men også overbelastede hospitaler og læger, der fortæller om akut mangel på værnemidler og respiratorer.

For selvom Iran har et af de bedste sundhedsvæsener i Mellemøsten, gør sanktionerne ekstra ondt lige nu, hvor et i forvejen udmattet sundhedsvæsen bliver overbelastet med en pandemi.

- Det er en katastrofe for iranerne, siger Rasmus Christian Elling og tilføjer:

- Det iranske regime spiller også et spil og bruger corona som et middel til at få løftet sanktioner, altså er der også en politisk dagsorden.

Dårlig ledelse og krisehåndtering

Det iranske regime vil gerne vise USA's hykleri, men ikke skabe panik omkring deres egen mangel på håndtering af situationen.

- Håndteringen af corona har en hel del at gøre med dårlig krisehåndtering, først og fremmest dårlig ledelse, men effekterne forstærkes af sanktionerne, forklarer Ali Alfoneh.

De iranske sundhedsmyndigheder advarede ifølge ham tidligt regimet om epidemien, men blev overtrumfet af udenrigsministeriet, der ikke ville indstille direkte fly til Kina, som er Irans vigtigste samhandelspartner. Forbud mod større forsamlinger blev også ignoreret, for der var både fejringen af 41-året for den Islamiske Revolution 11. februar og parlamentsvalget 21. februar, hvor regimet for alt i verden ikke ville risikere, at folk udeblev.

På valgdagen sagde den øverste åndelige leder Ayatollah Khamenei da også, at landets fjender forsøgte at sabotere valget ved at overdrive coronavirussen.

Det var to dage før valget, hvor landets to første officielle coronarelaterede dødsfald blev registreret i den hellige by Qom. Den ene var en iransk forretningsmand, der havde været i Wuhan i Kina, hvor coronavirussen opstod. Allerede der begyndte iranerne at sætte spørgsmålstegn ved, om myndighederne talte sandt om smitten og antal døde.

Mange valgte at blive væk fra stemmeurnerne, men det var snarere en protest mod styret end frygten for coronavirussen. Tilliden til styret var i forvejen lav, efter myndighedernes voldelige respons på protester over stigende benzinpriser i november og ikke mindst regimets tre dages benægtelse af, at de ved en fejl nedskød det ukrainske passagerfly i januar, hvor alle 176 ombord døde.

Sundhedsministeriet bad regimet indføre karantæne, men blev modsagt af alle religiøse myndigheder

Ali Alfoneh, forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington

Den manglende transparens og sparsomme information vækker stor frustration blandt iranere.

- Regimet har været løgnagtige, og hele strategien har været fejlhåndteret. Hvorfor lukkede man ikke hele byer ned? Hvad skal man bruge en politistat til, hvis ikke til sådan en situation? spørger Rasmus Christian Elling.

Og netop Qom, som er epicentret for corona i Iran, blev politiseret. Qom huser mange helligdomme og millioner af shiamuslimske pilgrimme fra hele verden, samt tusinder af kinesiske studerende valfarter årligt dertil.

Der blev lagt låg på, og myndighederne nægtede at skride ind, fordi en del af præstestyret kommer fra Qom, og fordi pilgrimsfærd er både økonomisk og ideologisk vigtigt for styret.

- Qom svarer til Irans Vatikanstat. Sundhedsministeriet bad regimet indføre karantæne, men blev modsagt af alle religiøse myndigheder, fortæller Ali Alfoneh.

Da helligdommene endelig blev lukket, skabte det vrede blandt borgere fra den religiøse yderfløj, hardliners, der stormede ind gennem metalhegnene. Ingen har ret til at lukke helligdomme, var deres argument.

Iransk befolkning betaler prisen

Nu er der internt rejseforbud mellem byerne, og alle butikker undtagen apoteker og supermarkeder er lukket. Kina er kommet til undsætning med tests og udstyr, det samme gjorde Læger Uden Grænser, der sendte et felthospital, læger og værnemidler.

De sidste blev dog smidt ud af landet igen. Iran havde ikke brug for deres hjælp, lød begrundelsen. Her klappede de iranske hardlinere i hænderne: for kunne iranerne nu stole på de franske læger, udlændinge, der måske er spioner, og som måske endda vil sprede virussen?

For et par dage siden sagde Ayatollah Khamenei netop, at coronavirussen nok var et ”biologisk angreb” fra USA.

I sidste ende er det den iranske befolkning, der betaler prisen for en konflikt mellem USA og deres eget regime.

Et regime, som mange iranere ikke anerkender eller støtter.