Udland

Største koralrev ødelægges af varmt hav

Det er ikke første gang, at det store koralrev er under pres.

Det australske koralrev Great Barrier Reef, der er verdens største, er igen ramt af store blegningsskader.

Sådan lyder det fra myndigheden The Great Barrier Reef Marine Park Authority.

Det verdenskendte koralrev dækker et område større end Italien og er et af de økosystemer på planeten, der har størst biologisk mangfoldighed.

Det er dog også truet af klimaforandringer.

De seneste skader markerer tredje gang på fem år, at det 344.000 kvadratkilometer store koralrev bliver ramt hårdt.

I år har høje havtemperatur i februar ramt særligt hårdt.

Koraller har brug for omkring ti år til at komme sig efter store forstyrrelser, såfremt forholdene er favorable.