Coronavirus

EU-topmøde under højspændt coronakrise

Allerede nu er et udkast til en fælles erklæring fra regeringslederne i Europa blevet lækket.

Hvordan kommer vi bedst muligt igennem de næste helt afgørende uger?

Hvor mange tester vi?

Og hvordan åbner vi igen langsomt op for vores samfund, så vi sikrer, at alle vores tiltag ikke er spildt?

Det er nogle af de mest afgørende punkter på dagsordenen, når EU's stats- og regeringsledere mødes senere torsdag - eller det vil sige, at de ringer hinanden op til en videokonference for at afholde et noget alternativt topmøde.

Erklæring lækket

Allerede nu er et udkast til en fælles erklæring fra regeringslederne blevet lækket.

- EU-lederne vil begynde at forberede de nødvendige foranstaltninger for at få samfundet tilbage i normal funktion og til at skabe bæredygtig vækst ved at trække på erfaringer fra krisen, lyder formuleringen i dokumentet, som TV 2 er i besiddelse af.

For der kommer en tid efter coronavirussen, hvor samfundet skal åbnes op igen.

Derfor ønsker man, at EU-Kommissionen nu går i gang med lave en handleplan for, hvordan det sker på bedst mulig vis.

Og tilsyneladende skal det store skyts findes frem.

- Det vil kræve en exit-strategi, en omfattende genopretningsplan og hidtil usete investeringer, står der også i udkastet.

Lyn-analyse

Lige her og nu handler det om ren krisestyring. Mange stats- og regeringsledere står foran nogle potentielle mareridtsuger under coronakrisen, hvor antallet af smittede, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af døde bare vil stige og stige. EU-systemet og de europæiske lande blev taget på sengen ved krisens begyndelse, og mange er sig nu dybt bevidste om, at skal Europa ud af krisen så hurtigt som muligt, så skal det ske i langt større koordinering, end vi har set tidligere. Åbner man for tidligt, kan det blive katastrofalt. Åbner man for sent, kan det blive for dyrt.

Skal lære af krisen

I udkastet til erklæringen understreger stats- og regeringscheferne også, at det er vigtigt, at vi lærer af krisen.

EU er blandt andet blevet kritiseret for ikke at koordinere indsatserne godt nok.

Et eksempel er grænselukningerne, hvor flere lande gik enegang og lukkede grænserne, uden at det blev koordineret i EU.

Derfor lægges der op til, at krisehåndteringen i EU skal udbygges og være mere ambitiøs, som det lyder i erklæringen.

Konkret bliver der foreslået at oprette et europæisk krisehåndteringscenter.

Hånden skal holdes under økonomien

De økonomiske konsekvenser af coronakrisen vil også blive et stort tema på topmødet.

Et af værktøjerne i kassen er 'Europas Stabiliseringsmekanisme' (ESM).

Det er en krisefond for eurolandene, som blev oprettet i kølvandet på finanskrisen, og som landene indbetaler til.

Ifølge ESM-chef, Klaus Regling, er der umiddelbart opbakning til at give nødlån til coronaramte lande fra krisefonden, men intet er besluttet endnu.

Coronaobligationer eller ej

Et andet værktøj kunne være, at eurolandene sammen udsteder statsobligationer for at finansiere krisepakker i de coronaramte lande - altså en form for coronaobligationer.

Det vil betyde, at landene kommer til at hæfte for hinandens gæld, der er stiftet sammen.

Ni eurolande, med Italien og Frankrig i spidsen, opfordrede i et brev onsdag formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, til at kigge i retning af det initiativ.

- Vi er nødt til at arbejde på en fælles gældsordning, der skal udstedes af en europæisk institution, for at skaffe penge på markedet, står der i brevet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Særligt lande som Italien, der allerede før coronakrisen kæmpede med dårlig økonomi, vil have gavn af den solidariske hæftelse.

Forslaget ventes at blive diskuteret torsdag, men lande som Tyskland og Holland er umiddelbart skeptiske.

Kan blive værre end finanskrisen

Nedlukningen af Europa har allerede ramt økonomierne hårdt.

For nyligt advarede Den Internationale Valutafond om, at coronaudbruddet kan føre til en større økonomisk recession end finanskrisen.

- Det er tale om ekstraordinære omstændigheder. Mange lande har allerede foretaget foranstaltninger uden fortilfælde. Her i Den Internationale Valutafond vil vi gøre det samme, udtalte IMF-chef Kristalina Georgieva.

Økonomien i Tyskland, der er den største i EU, ventes at skrumpe med mellem 5 og 20 procent i år ifølge forskningsinstituttet IFO i München.