Udland

Trump er ved at blive utålmodig – men det er ikke ham, der bestemmer

Præsidenten vil gerne drosle ned for forholdsreglerne mod coronavirus hurtigst muligt. Der er bare et problem: Det er delstaterne, der bestemmer.

USA er nu omtrent nået halvvejs igennem en 15 dage lang delvis nedlukning af landet. Derefter vil præsident Trump gøre status og vælge, hvilken vej landet skal gå. På et pressemøde understregede præsidenten i mandags, at økonomien er en vigtig prioritet, og at denne kan lide under for strenge forholdsregler.

I sidste ende, sagde Trump, kan de økonomiske konsekvenser på grund af for stramme forholdsregler vise sig at få større konsekvenser end coronavirussen:

”Kuren må ikke være værre end sygdommen.”

Præsidenten slog derfor et slag for, at restriktionerne skal løsnes i mindre hårdt ramte områder af landet, og at det primære fokus kommer til at være på at bekæmpe coronavirussen i de enkelte brændpunkter rundt omkring i nationen.

I teorien lyder det meget godt. Men her er problemet for præsidenten: I sidste ende er det ikke Trump, der bestemmer den slags. Det gør delstaterne.

Trump kan skærpe, men ikke lempe

Det er typisk først, når krisen kradser, at der i den udenlandske USA-dækning kommer tilstrækkelig meget fokus på et meget centralt aspekt i amerikansk politik: USA er en føderation af stater, der i stor stil agerer selvstændigt og uafhængigt af den føderale regering i Washington DC.

Denne decentralisering af magten er afgørende, hvis man vil forstå, hvorfor det i sidste ende ikke er Trump, men delstaterne, der bestemmer. Ideen om, at USA's præsident kan "annullere krisen med et pennestrøg”, som en bruger på de sociale medier formulerede det, har ikke hold i virkeligheden.

Præsidenten kan godt vælge ikke at forlænge indrejseforbuddet for eksempelvis europæere, der udløber på torsdag. Ligeledes kan Trump vælge ikke at forlænge retningslinjerne mod forsamlinger over ti personer, som udløber i næste uge.

Men grundlæggende kan præsidenten primært overtrumfe delstaterne og skærpe i en nødsituation, men ikke tvinge guvernørerne til at lempe på tiltagene. I sidste ende står det delstaterne frit at indføre og administrere egne retningslinjer.

Delstaterne bestemmer

Præsidenten kan selvfølgelig opponere imod tiltagene i offentligheden og bruge præsidentembedets magt til at presse delstaterne. Men det er svært at se, hvorfor delstaterne skulle makke ret, bare fordi Trump skulle true dem på Twitter.

Femten amerikanske delstater har indtil videre indført en form for udgangsbud, ligesom der i en række andre delstater er forbud mod større forsamlinger. Mange firmaer og butikker er ligeledes blevet beordret lukket.

Derudover indfører staterne nu sanktioner mod hinanden. For bare at tage ét aktuelt eksempel, så har guvernøren i delstaten Florida lige beordret, at rejsende fra delstaterne New York og New Jersey - som står for over halvdelen af coronasmitte-tilfælde i USA - skal i 14 dages karantæne.

Kommunikationskampen

Præsidentens udmelding rammer direkte ind i det dilemma, som mange stats- og regeringschefer står med i disse uger: Hvor længe skal nedlukningen vare? Og ikke mindst: Hvor længe kan samfundsøkonomien holde til det?

Som analytiker er det fascinerende at se kontrasten i de forskellige stats- og regeringschefers kommunikationsstrategier i det her spørgsmål. De har selvsagt alle det samme mål om at komme tilbage til hverdagen hurtigst muligt. Men indtil den dag kommer, er kommunikationsstrategierne tilsyneladende vidt forskellige.

Den danske statsminister har ikke været klar i mælet om, hvor længe nedlukningen kan og skal stå på i længden.

Den australske premierminister har derimod meldt klart ud, at de australske tiltag kommer til at gælde i mindst et halvt år.

I USA derimod fremstår præsidenten som værende utålmodig i disse døgn. Trump vil gerne åbne landet hurtigst muligt, allerhelst om nogle uger. Præsidentens finansminister sagde ellers i søndags, at den delvise nedlukning kan vare mellem 10 og 12 uger endnu.

Donalds dilemma

Når præsidentens udmelding giver så meget genlyd, skyldes det to faktorer.

For det første, at Trump taler ind i et større dilemma om, hvordan man som samfund bedst håndterer coronakrisen. Det er et dilemma, hvor der ikke findes ét nemt svar.

Den anden faktor er, at timingen er tankevækkende.

Ifølge en optælling fra Johns Hopkins-hospitalet har USA i skrivende stund cirka 46.500 smittetilfælde. Heraf er næsten hver fjerde tilfælde kommet indenfor det seneste døgn.

26. februar udtalte præsidenten, at det daværende tal på femten smittede snart ville kunne falde til nul. Men udviklingen er kun gået en vej siden da: Op.

At præsidenten i netop den situation stiller sig op og siger, at ”det er på tide snart at åbne USA op igen” er derfor opsigtsvækkende. Særligt fordi udmeldingen kom stik mod anbefaling fra sundhedseksperterne, hvilket Trump blankt erkender. Vel at mærke selvom præsidentens udlægning, at ”hvis vi ikke letter på retningslinjerne, skaber vi et meget større problem, end vi startede med” godt kan vise sig at være rigtigt i et større samfundsmæssigt perspektiv.

Hvem ved, måske kan kuren i et eller andet omfang være værre end sygdommen?

Men den større historie bag Trumps utålmodige udmelding er, at det i sidste ende ikke er op til præsidenten, men op til delstaterne at afgøre, hvornår den delvise nedlukning ophører.