Coronavirus

Forskere: Det betyder forår og sommer for spredning af coronavirus

En mand i beskyttelsesudstyr nyder solen i den tyske by Dresden 23. marts 2020. Matthias Rietschel / Ritzau Scanpix

En bunke nye studier af vejrets betydning for covid-19 giver håb om mindre smittespredning, når varmen kommer.

Hvad sker der med udbruddet af coronavirus, når solen for alvor får fat, og temperaturen stiger i de områder på den nordlige halvkugle, der lige nu er hårdt ramt af pandemien?

Folk i tempereret varmt og tempereret koldt klima er mest udsatte

Undersøgelse fra universitetet i Helsinki og CSIC i Spanien

Det finder vi helt sikkert ud af om nogle måneder, men en hel stribe nye forskningsprojekter forsøger at besvare spørgsmålet allerede nu, så vi kan være så godt forberedt som muligt.

Alle studierne er så nye, at de ikke er gennemgået og kontrolleret af andre forskere endnu, så resultaterne skal tages med forbehold.

Men hvis man tager resultaterne for gode varer, ser der ud til at være en smule håb forude.

I en stor analyse fra Johns Hopkins University og MIT ser det ud til, at den mest omfattende smitte med coronavirus er sket i regioner, hvor temperaturen har været mellem 3 og 13 grader celcius.

De lande, hvor gennemsnitstemperaturen er over 18 grader, tegner sig kun for 5 procent af tilfældene, ifølge analysen, der blev færdig 17. marts.

Figuren viser, hvor mange smittede der er kommet til i de enkelte lande mellem 5. marts og 22. marts 2020. Væksten ser ud til at være størst i de køligere områder.

Samme billede gør sig gældende i USA , hvor smittespredningen har været størst i de køligere stater i nord.

Derfor tror forskerne, at varmere vejr vil få en begrænset effekt i det nordlige Europa og USA de kommende måneder.

Coronavirus kan bedst lide kulde

Men effekten er begrænset, og folk i lande med tropisk klima skal ikke føle sig sikre, advarer forskerne.

- Vores resultater antyder på ingen måde, at coronavirus ikke også kan sprede sig til varme fugtige regioner, skriver de.

Tre andre studier peger også på, at koldt vejr kan forværre smitten.

Det første, som er blevet til i et samarbejde mellem universitetet i Helsinki og det spanske nationale forskningsråd, CSIC, kommer frem til, at 95 procent af de globale tilfælde i begyndelsen af marts var opstået i temperaturer på mellem to frostgrader og ti graders varme.

Miami Beach i Florida er lukket 22. marts. Varmen kan være med til at forsinke smittespredningen i de amerikanske sydstater, tror forskerne.

Desuden peger forskerne på, at virussen så ud til at sprede sig bedst under tørre vejrforhold.

- Folk i tempereret varmt og tempereret koldt klima er mest udsatte. Dernæst følger dem i tørt klima, mens sygdommen sandsynligvis kun vil ramme troperne marginalt, skriver det spansk-finske forskerhold.

Det andet studie er fra universitetet i den kinesiske by Nanjing, hvor forskerne har analyseret vejrdata fra 500 steder i verden med udbrud af coronavirus og fundet en forbindelse mellem vindhastighed, temperatur, luftfugtighed og spredning af virus.

Forskerne fra Nanjing kommer frem til, at coronavirus spredes allerbedst ved otte grader celsius og en luftfugtighed på mellem 60 og 90 procent.

Så meget betyder sommeren

Resultaterne fra Nanjing bakkes op af yderligere et kinesisk forskerhold.

Studiet fra universitetet i Beihang i Kina, hvor forskerne har set på sygdomsudviklingen i epidemiens første tid i januar måned.

En kvinde i den kinesiske by Wuhan, hvor udbruddet begyndte. Billedet er fra januar, hvor det kolde vejr kan have forværret smittespredningen.

Kineserne kommer også frem til, at sygdommen spredte sig langsommere i varme og fugtige byer end i kolde tørre byer.

Og så forsøger de at komme med en forudsigelse af, hvordan vejret vil påvirke smitespredningen helt frem til juli - hvis altså deres resultater holder vand.

Her er det vigtigt at bemærke, at beregningerne ikke tager højde for alle de tiltag, der nu er sat i værk for at hindre smittespredningen.

Kinesernes tankeeksperiment kan ses på kortene herunder. Det første kort er for marts - den værdi, der kaldes 'R' på kortene er et udtryk for, hvor mange mennesker en person med coronavirus smitter.

Model for smitespredning i marts udelukkende ud fra temperaturforhold.

I forskernes model for marts er smittespredningen i nærheden af, at hver smittet i gennemsnit inficerer 2,5 nye på store dele af den nordlige halvkugle, hvis der ikke er foretaget nogen indgreb i samfundet.

Men i modellen for juli er tallet for smittespredning meget lavere på den nordlige halvkugle under de samme omstændigheder.

Model for smitespredning i juli udelukkende ud fra temperaturforhold.

Ingen af undersøgelserne peger imidlertid på, at udbruddet af coronavirus går i sig selv, bare fordi vejret bliver varmere.

Marc Lipsitch, der er professor i epidemiologi på Harvard University, har i en blog sat ord på vejrets betydning.

- Sygdommen spreder sig muligvis mere effektivt om vinteren end om sommeren, selv om vi ikke ved hvorfor. Ændringens størrelse ventes at være moderat, og det er ikke nok til at standse smittespredningen i sig selv, skriver han.

Så bliv hjemme.