Forskere nærmer sig den oprindelige virus - fra hesteskonæse til skældyr til menneske
Kinesiske forskere er i gang med et større detektivarbejde for at finde kilden til den epidemi, der lige nu hærger kloden. Nu har de en ny teori.
På et eller andet tidspunkt i den sidste halvdel af november 2019 satte en dengang ukendt virus sig fast i lungerne på et menneske i Hubei-provinsen i Kina.
Så meget ved vi.
Fire måneder senere er størstedelen af verden i undtagelsestilstand, men vi ved stadig ikke præcis, hvordan menneskehedens nye fjende er opstået, eller hvor den gemte sig, inden folk begyndte at dø.
Det står dog klart, at sygdommen formentlig stammer fra et dyr.
Spørgsmålet er bare hvilket.
I begyndelsen af epidemien troede man, at dyret skulle findes på et marked i storbyen Wuhan, hvor kineserne sælger et bredt udvalg af eksotiske skabninger, som enten spises eller bruges i traditionel kinesisk medicin.
I december 2019 havde 27 af de 41 mennesker, der først blev indlagt med coronavirus, besøgt markedet, men den allerførste patient, der blev indlagt med coronavirus, havde ifølge oplysninger fra hospitalet i Wuhan ikke været på markedet.
En uholdbar teori
Og da forskerne gav sig til at undersøge, hvordan den nye virus var konstrueret, fandt de ud af, sygdommen sandsynligvis havde smittet det første menneske på et tidspunkt mellem den 22 og 24. november. Det fremgår af deres artikel i Journal of Medical Virology.
Ifølge avisen South China Morning Post, der har set fortrolige data fra de kinesiske myndigheder, var den første smittede en 55-årig mand fra Hubei-provinsen, der muligvis allerede blev smittet den 17. november.
Så teorien om, at det var et dyr på markedet i Wuhan, der startede det hele i december, holder muligvis ikke.
Advarslen fra 2007
Men hvor stammer sygdommen så fra? Kommer den fra en flagermus, et bæltedyr eller en anden art? Opstod den i en hule eller i en skov i Hubei-provinsen eller et helt tredje sted?
For at blive klogere på sygdommen har kinesiske videnskabsfolk kortlagt virussens gener og offentliggjort et kort over dem, så forskere over hele kloden kan hjælpe i kampen mod den nye sygdom.
Det viser sig, at den nye virus er en såkaldt betacoronavirus, og at den er meget nært beslægtet med sygdommen SARS, der kostede 774 menneskeliv i 2002 og 2003.
Dengang kom sygdommen fra et desmerdyr, som formentlig havde samlet sygdommen op hos en flagermus i den kinesiske Guangdong-provins.
Flagermus af arten hesteskonæser er nemlig kendt for at bære coronavirus.
Faktisk advarede forskere fra Hongkong allerede i 2007 om, at der lurede en katastrofe i Kina.
- Tilstedeværelsen af en stor forekomst af SARS-lignende virusser i hesteskonæser sammen med en kultur for at spise eksotiske dyr i det sydlige Kina er en tidsindstillet bombe, skrev forskerne dengang i Journal of Clinical Microbiology.
De fælles gener
Siden 2007 har forskerne fundet flere forskellige typer betacoronavirus i flagermus.
For eksempel i en art hesteskonæser, der lever i Kinas Yunan-provins. Arten, med det latinske navn Rhinolophus affinis, bærer en virus, der ifølge kinesiske forskere her 96 procent af sine gener til fælles med den virus, der lige nu hærger hos os mennesker.
96 procent fælles gener lyder måske af meget, men mennesker har for eksempel 98 procent af sine gener til fælles med chimpanser, så der er ikke tale om et perfekt match.
7. februar 2020 kom der noget, der lignede et gennembrud i jagten på det rigtige dyr.
Forskere i den kinesiske by Guangzhou fandt en coronavirus i et skældyr, og den havde ifølge kineserne 99 procent af sine gener til fælles med den virus, der nu gør os syge.
Dermed kunne det se ud til, at det er skældyr af arten Manis javanica, der bærer smitten.
De foreløbige forskningsresultater fra professor Shen Yongyi og professor Xiao Lihua blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, før andre forskere havde mulighed for at kontrollere dem.
Undersøgelsen er endnu ikke publiceret som en videnskabelig artikel, og nu peger resultaterne fra de to professorer på, at skældyret formentlig ikke kan udpeges som den eneste kilde.
Deres seneste studie blev udgivet 20. marts og er heller ikke tjekket af andre forskere endnu, så resultatet skal tages med forbehold.
En farlig cocktail
Her skriver de to forskere, at der kun er cirka 90 procents overensstemmelse mellem generne i virussen hos skældyret og virussen i de menneskelige patienter.
Til gengæld opdagede kineserne, at en meget væsentlig del af skældyrets virus er nærmest identisk med den, der gør mennesker syge.
Det drejer sig om den del af virussen, der gør, at den kan sætte sig på de mikroskopiske receptorer på cellerne i det menneskelige lungevæv og trænge ind i vores kroppe.
Her var der 99 procents overensstemmelse med den virus, der giver covid-19.
Derfor tror forskerne, at skældyret Manis javanica stadig er en del af forklaringen.
Og for at opklare sagen, har de taget et ekstra kig på en de gamle kendinge - nemlig den hesteskonæsede flagermus Rhinolophus affinis, der i første omgang fik skylden for epidemien.
Et dyr med to sygdomme samtidig
Den virus, som flagermusen bærer, kan ifølge de kinesiske forskere ikke sætte sig på receptorerne på de menneskelige lungeceller, og selv om det var med til at få den frikendt i første omgang, tror forskerne nu, at den alligevel kan have spillet en rolle.
En type coronavirus i en flagermus er smeltet sammen med en anden type coronavirus i et skældyr og har skabt en helt ny type, der kan smitte mennesker, lyder teorien.
At coronavirus er i stand til det, blev allerede beskrevet efter SARS-epidemien i 00'erne, men det kræver, at værtsdyret bliver smittet med begge virusser samtidig.
Og præcis i hvilket dyr, det er sket, mangler forskerne stadig endegyldigt svar på.
Professor Shen Yongyi og professor Xiao Lihua peger dog på, at det formentlig er et skældyr.
- Disse dyr har potentialet til at fungere som midlertidig vært for coronavirus. Den nyligt identificerede coronavirus i et af de mest smuglede dyr, kan udgøre en fortsat trussel mod folkesundheden, hvis handel med vilde dyr ikke kontrolleres effektivt, skriver de to professorer.
