Dødstal bekymrer i Belgien
Covid-19 har kostet 75 personer livet i Belgien indtil nu, og smittetallet stiger markant. En sammensat befolkningsgruppe kan være en af årsagerne.
I Belgien har coronavirussen efterhånden bidt sig godt fast.
Det seneste døgn er smittetallet steget med 586, hvilket bringer det samlede antal smittede op på 3401 i det lille land.
Smittetallet er reelt set langt højere, da ikke alle med symptomer bliver testet, ligesom det heller ikke er tilfældet i Danmark.
Belgiens befolkning er cirka dobbelt så stor som Danmarks, men coronadødstallet er flere gange højere end i Danmark.
75 mennesker har allerede mistet livet i Belgien, mens 13 er døde i Danmark.
Også når det kommer til antallet af hospitalsindlæggelser og patienter, der har brug for intensiv behandling, er tallene mangedoblet i forhold til de danske.
- Der har været en stabil stigning de seneste dage, siger Steven Van Gucht fra regeringens krisecenter ifølge det belgiske medie Brussels Times.
Og ifølge en ekspert har Belgien ikke oplevet det værste endnu.
- Jeg kan garantere, at vi om et par dage vil mene, at antallet af mennesker, der er indlagt på hospitalet, og antallet af mennesker, der er døde indtil nu, er lavt. Det er forfærdeligt at skulle sige det, men det er virkeligheden, sagde den belgiske virolog, Marc Van Ranst, til tv-stationen VRT.
Et sammensat land
Tallene svinger meget fra region til region i Belgien, og muligvis er det befolkningens sammensætning, der gør, at tallene er så meget højere i Belgien end i Danmark.
Blandt de hårdest ramte regioner er det tidligere mineområde Limburg i Flandern. Regionen har mange indbyggere med italienske og tyrkiske rødder.
På nogle hospitaler i regionen er op imod 50 procent af de indlagte patienter af tyrkisk oprindelse, ifølge det belgiske medie HLN.
Og netop den befolkningsgruppe kan være ekstra udsat, mener den flamske minister Zuhal Demir, der selv har tyrkiske aner.
- Det er ikke ulogisk, at det tyrkiske lokalsamfund bliver hårdere ramt. Det sociale liv er meget tættere der. Folk kommer konstant på besøg hos hinanden. Uanmeldte besøg er det mest normale i verden. Du behøver ikke være ekspert for at frygte, at det tyrkiske lokalsamfund vil være mere modtagelig over for en meget smitsom virus, udtaler hun ifølge HLN.
Hun mener ikke, at man i lokalområderne er gode nok til at følge myndighedernes anbefalinger.
- Selv efter regeringens retningslinjer mærker vi ikke en tilstrækkelig ændring i mentaliteten. Man følger ikke de flamske medier i tilstrækkelig grad. Folk ses stadig eller lægger deres skæbne i hænderne på Gud, siger Zuhal Demir.
Hvis smitten skal mindskes, bliver myndighederne nødt til at ændre måden, de kommunikerer på, mener hun.
- Af hensyn til det tyrkiske lokalsamfund og hele samfundet skal vi fokusere på målrettet kommunikation og reelt samarbejde. Corona tager ikke hensyn til hul retorik og slogans, der ikke giver mening. Der er en opgave her.
Belgiske foranstaltninger
Belgien har iværksat en række tiltag for at dæmme op for smittespredningen.
Kun de mest nødvendige butikker, som supermarkeder og apoteker, holder åbent, folk skal så vidt muligt holde sig hjemme og større sociale forsamlinger er bandlyst.
Men der er ikke tale om en total nedlukning. Noget sundhedsminister, Maggie De Block, blev spurgt ind til søndag.
- Vi har handlet hurtigere end andre lande. Et land bør træffe de første drastiske foranstaltninger senest fire uger efter, at virussen er begyndt at sprede sig. Det gjorde vi allerede efter to uger. Derudover er vi nødt til at tænke på vores økonomi, sagde hun i et interview til De Zondag.
De belgiske tiltag er sat til at vare frem til den 5. april - altså om to uger.
Men allerede nu åbner sundhedsministeren op for, at den nuværende situation kan komme til at vare i flere måneder.
- Jeg tror, at situationen vil vare mindst otte uger endnu. Det ville være den normale kurve. Vi kan basere os på lande som Kina og Sydkorea, der har været foran os, mener Maggie De Block.