Coronavirus

Forskere: Disse ting har vi lært efter fire måneder med coronavirus i Kina

Internationale forskere har en idé om, hvor godt Kinas udgangs- og rejseforbud virker. Det ser ud til, sygdommen blev bremset, men ikke hurtigt nok.

Der var engang, da coronavirus stadig var en eksotisk sygdom i Kina, og det er faktisk ikke så længe siden endda.

Kinas langsomme reaktion er formentlig årsag til denne verdensomspændende begivenhed

Howard Markel, læge og professor i folkesundhedsvidenskab

Kineserne indførte det første store udgangsforbud i Hubei-provinsen midt i januar måned, og kort efter blev omkring 760 millioner mennesker i resten af landet ramt af samme restriktioner.

Det er to måneder siden nu, og antallet af nye smittede i Kina er faldet drastisk fra flere tusinde om dagen i februar til omkring 20 om dagen midt i marts.

Men hvilke tiltag er det så, der har fået antallet af smittede til at falde så drastisk?

Det har det videnskabelige tidsskrift Nature undersøgt.

Og det ser ud til, at det omfattende udgangsforbud havde stor effekt.

Inden myndighederne greb ind, smittede hver kineser med coronavirus i gennemsnit lidt over to raske personer, og derfor spredte sygdommen sig meget hurtigt.

De tidlige prognoser, der ikke tog højde for myndighedernes indgreb, anslog, at den nye virus havde potentiale til at inficere 40 procent af Kinas befolkning - altså i omegnen af 500 millioner mennesker.

Masser af forbud

Men mellem 16. og 30. januar skete der noget.

Kineserne indførte et omfattende udgangsforbud, og ifølge Adam Kucharski, der forsker i infektionssygdomme ved London School of Hygiene and Tropical Medicine, faldt antallet af personer som hver person med coronavirus i gennemsnit smittede, fra 2,35 helt ned til 1,05.

Kina undertrykker virussen, de udrydder den ikke

Michael Osterholm, epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab

Han har udgivet sin research i tidsskriftet MedrXiv, og ifølge hans data ser det ud til, at antallet af nye smittede på dagsbasis i den kinesiske storby Wuhan toppede den 25. januar - altså bare to dage efter, der blev indført udgangsforbud i byen.

Den 18. marts er det samlede antal smittede i Kina oppe på 81.102, og selv om antallet af smittede i Kina reelt har været større end det tal, myndighederne har registreret, står det klart, at de omfattende indgreb i folks bevægelsesfrihed virkede. Det siger Christopher Dye, der er ekspert i epidemiologi ved universitetet i Oxford til Nature.

- Selv hvis der havde været 20 eller 40 gange så mange tilfælde, hvilket nok er usandsynligt, virkede kontrolforanstaltningerne, siger Christopher Dye.

Langsommeligheden

Men selv om tiltagene virkede, kom de ifølge flere forskere så sent, at kineserne bærer en del af ansvaret for, at det meste af verden nu er lukket ned på grund af epidemien.

I begyndelsen var myndighederne i Wuhan langsomme til at rapportere om nye tilfælde, og flere læger blev truet til tavshed.

- Kinas langsomme reaktion er formentlig årsag til denne verdensomspændende begivenhed, siger professor Howard Markel, der forsker i folkesundhedsvidenskab ved Universitetet i Michigan, til Nature.

Ved universitetet i den engelske by Southampton har forskere regnet på, hvordan epidemien havde udviklet sig, hvis de kinesiske myndigheder havde handlet bare én uge tidligere og indført udgangsforbud.

Ifølge Lai Shengjie og Andrew Tatem, der forsker i infektionssygdomme, kunne kineserne formentlig have forebygget 67 procent af de rapporterede sygdomsudbrud.

Hvis det passer, ville der kun have været cirka 27.000 smittede kinesere i dag i stedet for 81.102.

Lai Shengjie og Andrew Tatem har også regnet på, hvad der ville være sket, hvis det kinesiske styre havde valgt at lukke ned ved nytår i stedet for den 23. januar.

Så havde der ifølge de to forskere kun været lidt over 4000 smittede på nuværende tidspunkt.

Den nationale indsats forebyggede hundredetusindvis af nye tilfælde over hele Kina

Christopher Dye, professor og ekspert i epidemiologi ved universitetet i Oxford

Havde kineserne intet foretaget sig, ville der ifølge de to forskere i slutningen af februar have været otte millioner smittede i Kina.

Andre forskere er kommet frem til lignende konklusioner.

Det hjælper at gøre noget

Christopher Dye fra universitetet i Oxford har udgivet en foreløbig artikel om de første 50 dage af udbruddet i Kina, hvor han analyserer indsatsen i 296 byer.

Han er kommet frem til, at de kinesiske byer, der hurtigt lukkede ned for offentlig transport og forbød større forsamlinger, havde 33 procent færre tilfælde end byer, der ikke foretog sig noget.

Og selv om nedlukningen i udbruddets arnested, Wuhan kom sent, havde det stadig en effekt, skriver Christopher Dye.

Helt præcist forsinkede det udbruddet i resten af Kina med 2,9 døgn, hedder det i hans artikel.

Og selv om det ikke lyder af meget, kan det have reddet mange menneskeliv.

- Den nationale indsats forsinkede væksten af udbruddet og begrænsede størrelsen af covid-19-epidemien, så den 19. februar (dag 50) forebyggede hundredetusindvis af nye tilfælde over hele Kina, skriver Christopher Dye.

Han er også kommet frem til, hvilke tiltag der var de mest effektive:

- Blandt de indgreb, der undersøges her, var de mest effektive at suspendere offentlig transport i byerne, lukke underholdningsindustrien og forbyde offentlige forsamlinger, skriver den britiske epidemiolog.

Sygdomsudbruddet fik også myndighederne i Kina til af indføre nationale og internationale rejseforbud.

Også dette ser ud til at have virket.

De tomme lufthavne

Ifølge et fælles forskningsprojekt fra universiteterne i Boston, Torino og Shanghai, der blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science den 6. marts, forsinkede udrejseforbuddet fra Wuhan til andre kinesiske byer spredningen af sygdommen med tre til fem dage.

Forbuddet mod internationale rejser på grund af sygdommen havde også effekt.

Ifølge forskerne gav det hele verden to til tre uger mere at løbe på, inden sygdommen slap ud og for alvor begyndte at sprede sig fra nye steder.

Men hvis et rejseforbud skal virke, skal det være næsten komplet, skriver forskerne.

Ifølge deres beregninger vil virus stadig sprede sig forholdsvist effektivt, hvis bare 10 procent af det normale antal rejser gennemføres.

Selv om antallet af nye tilfælde af coronavirus i Kina er faldet drastisk, er det stadig et åbent spørgsmål hvad der sker, når livet vender tilbage til normalen.

Der er frygt for, at sygdommen vil begynde at sprede sig igen, da det kun er ganske få kinesere, der har haft den og er blevet immune.

Michael Osterholm, der forsker i infektionssygdomme ved universitetet i Minnesota, siger til Nature, at det er værd at holde øje med, hvad der nu sker i Kina:

- Kina undertrykker virussen, de udrydder den ikke. Verden må vente i cirka otte uger efter kineserne vender tilbage til en eller anden form for normalitet, før vi kan vide, hvad de opnåede eller ikke opnåede med deres begrænsning af folks bevægelsesfrihed, siger han.

Perspektiv

Det gør vi også i Danmark

I Danmark har vi indført flere af de samme restriktioner, som Kina har indført for at bekæmpe coronasmittens udbredelse. Men ikke de allermest drastiske.

Danmark har ikke som Kina indført et udgangsforbud. I stedet har Danmark lukket butikker, skoler, underholdningsindustrien og steder, hvor større grupper af mennesker mødes. Fra i dag gælder det alle forsamlinger på mere end ti personer.

I de karantæneramte områder i Kina som millionbyen Wuhan lukkede myndighederne ned for den offentlige transport. Det har man ikke gjort i Danmark, hvor man i stedet har indført restriktioner, så passagerne ikke kommer for tæt på hinanden.

Danmark har ligesom Kina lukket kraftigt ned for internationale rejser. Men Danmark har ikke indført restriktioner på rejser internt i landet (hvilket måske mest af alt har noget at gøre med forskellen i landenes størrelse).