Coronavirus

Her er dansk overlæges reaktion på skræmmende historier fra Italien

Det er meget vigtigt, at alle følger myndighedernes råd, hvis vi skal undgå et udbrud, der bliver lige så voldsomt som i Norditalien, siger professor.

De seneste dage har italienske læger og professorer råbt op om situationens alvor i Norditalien.

De fortæller, at sundhedssystemet risikerer at kollapse, og at hospitaler fyldes med folk i alle aldre, der er alvorligt syge. Også folk, som var sunde og raske, inden de blev smittet.

Advarslerne fra de italienske specialister har også nået deres kollegaer i Danmark.

TV 2 har spurgt en dansk professor om, hvad vi skal lægge i de italienske erfaringer.

Betydning hvor mange man tester

Jens Lundgren er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalets afdeling for infektionsmedicin.

Ifølge professor Antonio Pesenti vil 25 procent af de patienter, der testes positiv, på et tidspunkt få brug for intensivbehandling. Er det også, hvad du har hørt?

- Ja, men det er det samme problem som i Wuhan. At han udtaler sig ud fra dem, der henvender sig på sygehuset, fordi de er syge. I Danmark beder vi nu også kun folk, der er alvorligt syge, om at henvende sig. Derfor bliver procenterne øget, fordi dem, der klarer sig godt, ikke henvender sig. Så jeg tror ikke, at sygdommen er blevet værre mellem Wuhan og Italien, siger Jens Lundgren og tilføjer:

- Hvis man ikke kommer ind på hospitalet, tæller man ikke med i hans statistik.

Vil vi se i Danmark, at 25 procent af dem, der bliver testet positiv, får brug for intensivbehandling?

- Det ved vi ikke. Vi har jo haft mange mennesker, som bliver testet positiv, og som har klaret sig fint. Så det kommer meget an på, om man kun tester dem, der er alvorligt syge.

Ikke kun ældre bliver indlagt

I Danmark har man ifølge de seneste tal fra fredag aften testet 3998 personer for coronavirus, og 801 er testet positiv. Men der kan være flere smittede, for siden torsdag har myndighederne ændret strategi, så man nu kun tester personer med alvorlige symptomer.

Myndighederne fortæller, at langt hovedparten af de alvorlige tilfælde ses hos ældre over 80 år og personer med kronisk sygdom. Men ifølge de italienske læger ser de også yngre personer med alvorlige forløb.

Det er dog ikke så opsigtsvækkende ifølge Jens Lundgren.

- Når man tilhører en risikogruppe, er man i øget risiko for at blive alvorligt syg, det er der ikke nogen tvivl om. Men fordi man ikke tilhører en risikogruppe, er man ikke fuldstændig fri for at kunne udvikle alvorlig sygdom. Risikoen er bare meget mindre, end hvis du har en alvorlig sygdom.

Jeg tror bare, mange har den opfattelse, at hvis de ellers er yngre, 40-45 år, og i øvrigt er raske, så er de ikke i risiko for alvorlige følger?

- Vi skal lige holde styr på aldersniveauet. Børn er ikke i risiko, yngre voksne er ikke i risiko. Men når du begynder at komme op i slut-40’erne og 50’erne, begynder risikoen at øges. Og det viser tallene også for Kina og for Norditalien. Men risikoen som sådan øges, jo ældre man bliver derefter.

- Man kan også sige det om influenza, som vi har hvert år. Det er ikke kun folk i risikogruppen, som dør af influenza hvert år, når vi har et influenzaudbrud. Men risikoen for, at de kommer ind med alvorlig sygdom, er klart forøget i forhold til resten af befolkningen. Men der er også i øvrigt raske mennesker, der bliver alvorligt syge og dør af influenza.

Uændret billede af sygdommen

Jens Lundgren fortæller, at de meldinger, han får fra kolleger i Norditalien, er meget i overensstemmelse med de meldinger, han har fået fra Wuhan i Kina, hvor udbruddet begyndte omkring nytår.

Så billedet er det samme som det, vi har kendt og hørt fra jer eksperter i medierne hidtil?

- Ja. Der er ikke noget nyt i problemstillingen. Jeg tænker også, at hvis man syntes, situationen ikke var alvorlig, så skulle man bare se statsministerens pressemøde i aften (fredag, red.). Det her er noget, vi tager virkelig, virkelig alvorligt.

Du har selv fulgt med i, hvad der bliver meldt ud fra Italien i løbet af de seneste dage. Er det realistiske scenarier for Danmark, at vi kommer dertil?

- Det er helt op til den danske befolkning på nuværende tidspunkt. De tiltag, der er blevet taget siden 6. marts, har alle til formål at undgå, at vi kommer i den samme situation. Om vi kommer i den situation, får vi afklaret i april, fordi smittespredning har en eksponentiel udvikling, så det, vi har set indtil nu i Danmark, er begyndelsen af et udbrud. Hvorimod i Italien er udbruddet i fuldt flor.

Norditalien missede begyndelsen

Jens Lundgren opfordrer kraftigt danskerne til at følge anbefalingerne fra regeringen og sundhedsstyrelsen, så vi forhåbentlig kan reducere smittetrykket og undgå, at udbruddet bliver lige så voldsomt som i Norditalien.

- Problemet i Norditalien var jo, at man missede begyndelsen af udbruddet, som formentlig startede i midten af januar, uden at man bemærkede det. Vi har været mere agtpågivende her, vi har fanget udbruddet tidligere, og derfor har vi bedre muligheder for - med de tiltag, der er blevet lavet - at undgå, det bliver ligeså voldsomt som i Norditalien, siger han.

Det her er så forholdsvis nyt, og I, der arbejder med det, lærer jo også hele tiden. Kan vi komme ud i en situation, hvor det kommer bag på os, at sygdommen er mere alvorlig og rammer bredere, end vi hidtil har troet?

- Nej, jeg tror ikke sygdommen er blevet værre. Der bor mange mennesker i Wuhan. Det er en by med 11 millioner indbyggere, dobbelt så mange som i Danmark. Og der døde 3-4000 mennesker, det er jo ikke så mange i forhold til byens størrelse. Og det er bare for at sige, at det her jo er ikke enden på alting.

- Men jeg repræsenterer sundhedsvæsenet. Grunden til, vi går på arbejde hver dag, er jo for at undgå, at der er nogen der dør overhovedet. Og vi ser nu frem til en situation over de næste fire til seks uger, måske otte uger, hvor der virkelig bliver tryk på, og mange mennesker bliver syge. Og vores opgave er at sørge for, at færrest muligt dør af den her infektion. Det håber jeg bare på, at alle hjælper til med på hver deres måde. Vi har alle sammen en rolle at spille i øjeblikket.