Derfor kan coronavirus koste Trump præsidentposten

16x9
Donald Trump har indtil videre afvist at lade sig selv teste for coronavirus, men åbnede på et pressemøde fredag for, at han vil lade sig teste. Foto: Jonathan Ernst / Ritzau Scanpix

I vælgernes verden står præsidenten på mål for økonomien og krisehåndteringen. Det er måske urimeligt, men følger med jobbet – også for Donald Trump.

USA's præsident, Donald Trump, gennemgår lige nu den farligste fase i sin embedsperiode. En fase, der kan koste ham præsidentposten. Historisk set vil en præsidents inkompetente håndtering af en krisesituation kombineret med en økonomisk nedtur – oven i et valgår - være lige med en politisk dødsdom.

Det er selvsagt endnu for tidligt at sige, hvilken indflydelse coronavirussen får på udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i november. Men potentialet for at spænde ben for præsidenten er utvivlsomt til stede.

I værste tilfælde for Trump udstiller covid-19 præsidentens manglende evne til at håndtere en krisesituation. Men måske endnu mere væsentligt kan coronakrisen få så store samfundsøkonomiske konsekvenser, at Trumps stærkeste kort frem mod valgdagen – økonomien - bliver revet itu.

En farlig cocktail

Vittighederne skriver nærmest sig selv. Tænk, hvis "America First"-præsidenten bliver fældet af en virus fra Kina, der ovenikøbet har fået samme navn som en mexicansk øl.

Men husk: Der er lang tid endnu, før amerikanerne går til valgstederne 3. november.

Hvem ved, om coronakrisen til den tid er historie blot eller ej.

Her og nu kan man blot sige med sikkerhed, at coronakrisen er præsident Trumps største politiske udfordring indtil videre. Som den konservative skribent Erick Erickson har formuleret det:

- Hvis opfattelsen er, at regeringens ageren er ansvarlig for, at bedstemor dør af coronavirussen, vil præsidenten blive klandret for det, selv hvis det er bureaukraternes inkompetence i en demokratisk delstat, der har forårsaget det.

Man kan mene, at det er dybt urimeligt. Men som en klog mand engang tweetede:

- Lederskab: Hvad end der sker, er du ansvarlig. Hvis det ikke sker, er du ansvarlig.

Langsommeligt lederskab

Fredag erklærede præsidenten nødretstilstand. Ligeledes nåede Trump og den demokratiske formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, til enighed om rammerne for en hjælpepakke. Denne udvikling er væsentlig af to årsager:

Rent lavpraktisk giver nødretstilstanden sundhedsmyndighederne en række nye beføjelser i kampen mod coronavirussen samt adgang til en stor pose penge.

Hjælpepakken vil derudover sikre gratis virustests, to ugers sygedagpenge, op til tre måneders forældre- eller sygeorlov samt øgede bidrag til særligt udsatte grupper i samfundet.

Politisk kan man udlægge beslutningen på mindst to måder.

Den ene er, at Trump udviser handlekraft og træder i karakter. Her kan man ikke mindst henvise til reaktionen på aktiemarkedet efter erklæringen. Kurserne steg kraftigt igen efter at have lidt rekordstore tab tidligere på ugen.

Den anden udlægning, som sagtens kan gå hånd i hånd med den første, er, at præsidenten i månedsvis har negligeret en alvorlig krise og med sit langsommelige lederskab har svigtet sit ansvar som statsleder.

Trumps tidslinje

Som minimum må man konstatere, at USA ikke har situationen under kontrol. Modsat hvad præsidenten ihærdigt påstår, har krisehåndteringen ikke været overbevisende. Det risikerer at ramme Trump som en boomerang – eller måske skal vi snarere sige som en basketbold?

Hvis man vil forstå, hvorfor kritikken er haglet ned over præsidenten, er det værd at se på tidslinjen over Trumps ageren. Her er nogle eksempler fra en tidslinje, som avisen Washington Post har samlet, over præsidentens coronavirus-udtalelser de seneste måneder.

22. januar sagde Trump: "Vi har total kontrol med den (virussen, red)."

Ugen efter forlød det: "Vi tror, at vi har rigtig fint styr på det."

19. februar sagde Trump: "Jeg tror, at det hele kommer til at gå fint."

24. februar gik Trump så skridtet videre og tweetede ikke bare, at "coronavirussen er rimelig meget under kontrol i USA", men skrev også, at "aktiemarkedet begynder at se rigtig godt ud".

Tre uger senere erklærer præsidenten nu nødretstilstand for med egne ord at "slippe den føderale regerings fulde magt løs" i kampen mod coronavirussen.

Komiske Ali

26. februar postulerede præsidenten på Twitter: "På grund af alt det, vi har gjort, forbliver risikoen for den amerikanske befolkning meget lav".

Samme dag påstod Trump også, at antallet af smittede snart ville falde fra 15 tilfælde til nul. Femten dage senere har USA mindst 1900 smittetilfælde, og tendensen har været stærkt stigende. Ikoniske institutioner og skoler er blevet lukket på stribe, hjemmearbejde er blevet indført i stor stil, og mange store sportsligaer i USA har aflyst kampene for den kommende tid.

Så meget for, at der skulle være "fuld kontrol".

Det siger sig selv, at sådan et forløb ikke ser supergodt ud - særligt ikke i et valgår.

I værste tilfælde risikerer Trump at ligne Komiske Ali. Præsidenten kan blive anklaget for i ugevis at have nægtet at se realiteterne i øjnene og dermed i yderste instans have negligeret en pandemi, der indtil nu har kostet 41 mennesker livet i USA.

At præsidenten under gårsdagens pressekonference ydermere nægtede at tage ansvar for situationen, var endnu en gave til kritikerne. Ikke mindst til præsidentens formodede modstander ved præsidentvalget, den tidligere vicepræsident Joe Biden, som slår sig op på at have den nødvendige erfaring til at træde ind i jobbet som præsident fra dag et.

Testkit-tumult

Det har heller ikke hjulpet Trump, at den føderale regerings håndtering – særligt med hensyn til udleveringen af testudstyr – mildest talt har været mangelfuld.

Det har præsidenten fået tværpolitisk kritik for. Som den demokratiske senator Bob Casey spydigt har påstået, så er det nemmere at få fat i en semiautomatisk AR-15-riffel i USA i disse dage end et testkit til covid-19.

Ashish Jha, der er leder for Harvard Universitets Global Health Institute, har kaldt USA's håndtering af coronavirussen for ”en fiasko”. Jha henviser blandt andet til, at det først i denne uge - næsten to måneder efter at USA rapporterede sit første coronatilfælde i delstaten Washington - er blevet muligt at teste i stor stil.

Direktøren for det Nationale Institut for Allergi- og Infektionssygdomme i USA, Anthony Fauci, har ligeledes været klar i mælet. I fredags sagde Fauci, at "det med sikkerhed vil blive værre, før det bliver bedre. Der er ingen tvivl om, at vi ikke er peaket endnu".

Tidligere på ugen havde direktøren under en høring i Kongressen også kritiseret, at "systemet ikke er gearet til, hvad vi har brug for lige nu (...). Det er et svigt. Lad os indrømme det".

Sådan et svigt falder i vælgernes optik i sidste ende typisk primært tilbage på én mand: USA's præsident. Uanset om præsidenten vil påtage sig det ansvar eller ej.