Derfor er der ingen corona-panik i Afrika

16x9
15 afrikanske lande er ramt af coronavirus. Her er det en passager, der ankommer til Dar Es Salaam i Tanzania, som bliver testet for feber. Foto: Filbert Rweyemamu / Ritzau Scanpix

Flere og flere afrikanske lande registrerer coronavirus, men antallet af smittede er lille i forhold til andre kontinenter.

Mange har undret sig over, hvorfor Afrika slipper afsted med forholdsvis få tilfælde af coronasmittede.

For Afrika plejer jo at blive ramt af det hele: ebola, SARS, denguefeber – den ene ulykke efter den anden. Det siger de i hvert fald selv, hvis man følger debatten på for eksempel kenyansk tv.

Så hvorfor ikke denne gang?

Der er flere mulige forklaringer. En af dem er fattigdom.

Smitten rejser med fly

Hvis man kun har 500 kroner om måneden – og det er tilfældet for de fleste afrikanere – så er flyrejser ikke en transportform, man anvender.

Vi ved, at smitten rejser med fly. Derfor er for eksempel de fleste afgange mellem Kina og Afrika indstillet.

Afrikanerne udgør cirka 16 procent af verdens befolkning, men står for kun to procent af den globale flyvning.

Høje temperaturer og sludder

Det har været fremme, at klimaet spiller en rolle for virussens evne til at smitte. Men der er uenighed blandt eksperterne. Nogle siger, at virussen ikke så godt tåler høje temperaturer, som der findes de fleste steder i Afrika – andre at der ikke er nogen sammenhæng.

Forleden hørte jeg en politiker i radioen sige, at det lave antal smittede skyldes det stærke afrikanske blod. Den slags sludder findes.

Men Afrika er ramt - 15 lande i skrivende stund, og hver dag kommer flere til.

Noget helt andet er så antallet af smittede afrikanske individer. Det er lavt for de enkelte lande, hvis man for eksempel sammenligner med tallene fra Europa. Men tallene er måske bedrageriske. For man kan ikke udelukke, at nogle er smittede uden at vide det.

Med den omtalte løn på 500 kroner om måneden tænker en fattig afrikaner sig om en ekstra gang, inden han eller hun bruger penge på at gå til lægen. Offentlig sygesikring er sjælden i Afrika.

Det, som mange frygter, er, at det pludselig går helt galt i Afrika, og at man ikke kan kontrollere et massivt udbrud. De fleste afrikanske lande har ikke kapaciteten til at dæmme op imod det.

Kenya og Etiopien kom i dag på listen over afrikanske lande, der er blevet ramt af den verdensomspændende virus. Her er det kenyanske sundhedsarbejdere, der desinficerer og klargør et hospital, der skal kunne modtage patienter.
Kenya og Etiopien kom i dag på listen over afrikanske lande, der er blevet ramt af den verdensomspændende virus. Her er det kenyanske sundhedsarbejdere, der desinficerer og klargør et hospital, der skal kunne modtage patienter. Foto: Simon Maina / Ritzau Scanpix

Afrikanerne kan ikke tro deres held

Afrikanerne følger udviklingen ligesom alle andre.

Men mange sidder også med spørgsmålet: Hvad er det lige, vi har gjort, siden vi slipper så nådigt?

Det fremgår af debatten i medierne.

For eksempel skrev kommentatoren Charles Onyango-Obbo forleden i The Daily Nation med et glimt i øjet:

- Afrika har været så ildestedt i årtier, at kun få er villige til at tro, at vi kan være heldige, bare én gang. Med ebola, græshoppesværme, alle mulige virusser, hunger, oversvømmelser, blodige konflikter og korrupte regimer synes vi at have glemt, hvordan det er at blive tilsmilet af skæbnen. Det føles som et trick.

Beder til Gud

Kenya fik sit første smittetilfælde i dag, fredag. Det var en kvinde, der kom rejsende udefra. Myndighederne siger til aviserne, at de har styr på, hvem hun har været i kontakt med.

Faktisk er de fleste mest bekymrede over deres økonomi. Små forretninger med billige importerede varer fra Kina frygter, at de må dreje nøglen om, for de kan ikke få deres varer hjem.

Men der er ingen panik. Afrikanerne har prøvet det, der var værre. Mange har alligevel ingen tiltro til myndighederne, så de gør det, de altid har gjort: De beder til Gud.