Coronavirus

Hvorfor har Italien den højeste dødelighed for coronavirus?

En fodgænger passerer en militær afspærring ved  Piazza del Popolo i Rom Tiziana Fabi / Ritzau Scanpix

Smitten bredte sig tidligt i Italien, og derfor gik smitten under radaren, indtil det var for sent at stoppe den, lyder en af forklaringerne.

Der er nu 631 døde af covid-19 i Italien og over 10.000 smittetilfælde.

Dermed er Italien ikke bare det land i Europa, der i særklasse er hårdest ramt af coronavirussen, men nu også det land, der har den højeste dødelighed som følge af covid-19.

I Italien er dødeligheden nu oppe på 6,2 procent af de smittede, mens den gennemsnitlige dødelighed på verdensplan ligger på omkring 3,6 procent.

Faktisk har mere end 90 procent af alle coronadødsfald i Europa ramt Italien.

Hvorfor er det sådan?

Som TV 2 tidligere har beskrevet er der flere forklaringer på, hvorfor dødeligheden varierer så meget på tværs af kloden. Men flere interessante faktorer kan være en del af forklaringen på udviklingen i Italien.

Den gamle befolkning

Ifølge de italienske sundhedsmyndigheder er gennemsnitsalderen 81 år blandt de personer, der er døde af covid-19.

TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, peger netop på befolkningens alder som en faktor, der har forværret situationen i landet.

- Italien er et af de lande i Europa, hvor folk lever længst. Der er mere end to millioner italienere, der er mere end 85 år. Og de ældre er tydeligvis den befolkningsgruppe, der bliver hårdest ramt af coronasmitte, siger hun.

Den ukendte patient nul

Italiens meget omtalte "patient nummer et" er en 38-årig mand, ansat hos Unilever i Norditalien, der kun er kendt i offentligheden under navnet Mattia.

Han blev syg i februar og kom på hospitalet med feber og åndedrætsbesvær. Der var tale om en supersund maratonløber, der ikke havde været ude at rejse for nylig, så i starten var der ingen mistanke om coronasmitte.

- Mattia havde været smittet nogle uger, før han fik svære symptomer, og i den tid havde han smittet folk til højre og venstre. Han bliver først testet positiv for coronavirus 21. februar, fordi man finder ud af, at han har været til middag med en mand, der netop var vendt hjem fra Shanghai, fortæller Eva Ravnbøl.

Respiratorpatienter på hospitalet i Cremona i Norditalien ligger på maven for at lette deres vejrtrækning.

Senere fandt man ud af, at manden fra Shanghai faktisk slet ikke var smittet. Det er stadig uvist, hvor Mattia har fået smitten fra. Han er stadig i behandling, men er nu i bedring.

Spredning i hemmelighed

Ifølge en af Italiens vigtigste eksperter på området, professor Massimo Galli, tyder teoretiske modeller for smittespredning på, at smitten allerede begyndte at sprede sig i Italien i starten eller midten af januar.

Han gætter på, at den faktiske patient nul – altså manden, der smittede Mattia – aldrig har vidst, at han var smittet. Enten har han ikke haft symptomer, eller også har han været på hospitalet og er blevet behandlet som en almindelig influenzapatient.

- Vi har fået en epidemi på grund af en enkelt person, der er kommet hjem med en infektion uden symptomer, og så har den spredt sig i hemmelighed i 'den røde zone', siger Massimo Galli med henvisning til Norditalien, som især har været ramt af virussen.

Stærke bånd til Kina

At norditalienske Lombardiet er den hårdest ramte region, er dog ikke nogen fuldstændig tilfældighed, siger Eva Ravnbøl.

- Mange taler om et uheld eller en tilfældighed, men det er alligevel mere logisk, at det skete i Lombardiet end i for eksempel Vendsyssel. For Lombardiet har stærke forbindelser til Kina. Lombardiet er et af de mest industrialiserede områder i Europa og har en livlig trafik med Kina - både når det gælder ansatte, maskiner og reservedele, fortæller hun.

"Et laboratorium for andre lande"

Paolo Bonanni, som er professor i hygiejne ved universitetet i Firenze, konkluderer, at situationen i Italien grundlæggende ikke er anderledes end situationen i de europæiske nabolande.

Italien er blot ”en uge eller to længere fremme i udviklingen", og andre europæiske lande kan gøre nytte af de italienske erfaringer:

- Hvis vores forholdsregler får effekt, så kan de blive introduceret lidt tidligere i andre lande. Italien er blevet et laboratorium for andre lande, siger han.