Børn og bedsteforældre skulle på drømmerejse til Borneo: - De gik ind i terminalen, og det var sidste gang, vi så dem
Evert og Grace van Zijtveld mistede deres to børn i nedskydningen. Men selvom retssagen nu begynder, er det ikke sikkert, at nogen vil blive straffet.
I en indkørsel til en villa lidt uden for den hollandske by Utrecht står et mindealter med billeder af to unge mennesker.
Den ene er Robert-Jan van Zijtveld, en ung mand på 18 år med markerede kindben og kort mørkt hår.
Den anden er hans et år ældre søster, Frederique. Hendes ansigt er indrammet af mørke krøller og læberne malet røde, så de matcher kjolen.
Begge med brune øjne fulde af liv.
Om sommeren 2014 havde Frederique færdiggjort sin studentereksamen, og året efter ville Robert-Jan efter planen også få sine eksamenspapirer.
Som belønning for deres slid i skolen havde bedsteforældrene givet dem en tur til Borneo sammen med dem.
Skæbnesvanger flyrute
17. juli 2014 klokken 12.31 lokal tid lettede flyet MH17 fra lufthavnen Schiphol i Amsterdam.
298 personer var ombord. 283 passagerer og 15 besætningsmedlemmer.
Blandt passagerne Robert-Jan, Frederique og deres bedsteforældre.
Evert van Zijtveld havde kørt sine børn og svigerforældre i lufthavnen den dag.
- De gik ind i terminalen, og det var sidste gang, vi så dem, fortæller han i dag.
Knap tre timer efter afgang røg kontakten til flyet fra Air Malaysia.
I timerne efter begyndte de første billeder af vragdele at dukke op fra det østlige Ukraine, der var kontrolleret af pro-russiske separatister.
Flyet var blevet skudt ned. Formentlig af et russiskproduceret Buk-missil - det konkluderede en undersøgelse i hvert fald i 2016, der var udarbejdet af en række lande, der havde mistet statsborgere, med Holland i spidsen.
Samme undersøgelse placerede også skylden hos pro-russiske separatister.
Konflikten i Ukraine - tusinder af kilometer fra Holland - vendte med ét op og ned på familien van Zijtvelds tilværelse.
- Det er jo geopolitik. Det skete på grund af politik, er jeg sikker på. Nedskydningen er en del af myrderierne i konflikten, siger Evert van Zijtveld.
- Vores børn blev myrdet, lige da de stod på tærsklen til at skulle opbygge deres fremtid.
Retssag begynder
Her fem og et halvt år senere sidder Evert van Zijtveld i sin stue og kigger på et billede fra sin svigermors 75-års fødselsdag.
Det sidste billede af familien samlet.
- Man gennemlever smerten igen, når man ser det. De er her ikke mere. De er blevet myrdet, og det gør meget ondt, fortæller han.
Hans kone, Grace, kan ikke holde ud af tale om savnet, så hun sidder ude i køkkenet under interviewet.
Fra man træder ind i huset, er man ikke i tvivl om, at børnene stadig fylder alt i forældrenes liv.
Entreen er nærmest omdannet til et mindegalleri med 12 store billeder af Frederique og Robert-Jan.
Og i stuen står et alter med minder fra opvæksten, mens de to børn titter frem bag glas og ramme fra hver en krog i den store bogreol i stuen.
- Vi har mange billeder af dem, som I nok kan se. Det minder mig om, hvordan de var, og det giver mig en følelse af, at de er tæt på mig, fortæller Evert van Zijtveld.
Han har kastet al sin energi ind i at få stillet de ansvarlige til regnskab. For ham er det afgørende, at der bliver sat et juridisk punktum.
- Det er jo en tragedie, at man tager på ferie, og så bliver ens fly skudt ned. Det var ikke en ulykke. De blev myrdet. Og derfor er det vigtigt, at sagen bliver bragt for retten. Nogen er ansvarlige for det her, fastslår han.
Første retsdag begynder mandag. Her er tre russere og en ukrainer på anklagebænken for at have skudt MH17 ned.
Men selvom retssagen nu begynder, er det tvivlsomt, at nogen rent faktisk bliver straffet for handlingen.
- Vi ved, at de mistænkte lige nu er i Rusland eller Ukraine. Og vi ved også, at de to lande ikke udleverer deres statsborgere. Heller ikke, hvis de bliver kendt skyldige i denne sag, siger Yolande Wijnnobel, der er talsperson for dommerne i sagen.
193 af de dræbte var hollændere, og derfor optager sagen hele nationen.
- Næsten alle kender på en eller anden måde nogen, der er blevet direkte berørt af nedskydningen, lyder det fra Yolande Wijnnobel.
Stadig noget at leve for
Evert van Zijtveld har taget os med ud på kirkegården, hvor Frederique og Robert-Jan ligger begravet.
De ligger i samme grav, da de hele deres liv havde været uadskillelige.
At finde en mening med tilværelsen har været svært for Evert van Zijtveld, men det er lykkes.
- De ville have ønsket, at vi fortsatte med at leve.
Blandt andet har ægteparret stiftet en fond, der skal hjælpe børn, der ikke er vokset op med samme muligheder, som deres egne børn havde.
- Vi vil gerne give noget tilbage. Og for at kunne fortsætte med at leve, er det afgørende, at man finder noget, der kan give mening, slutter Evert van Zijtveld.