Fem forklaringer på Bidens 'historiske' comeback
Joe Biden blev efter de første primærvalg af mange dømt ude - nu er han tilbage på toppen.
Et ord går igen blandt iagttagere af amerikansk politik om Joe Bidens comeback i den demokratiske primærvalgkamp: "historisk".
De første primærvalg var tæt på at være en katastrofe for den tidligere vicepræsident, og fra flere sider blev der spekuleret i, om han ville trække sig. Men så kom storsejren i South Carolina, og efter Super Tirsdags valg i 14 delstater ligger Biden nu pludselig i front med flest delegerede.
En af Bidens egne kampagnefolk, Kate Bedingfield, beskriver i et interview med CNN tirsdagens succes som "et af de største politiske comebacks i moderne amerikansk historie".
Andre præsidentkandidater har gennem tiden fået en dårlig start og er alligevel endt med at vinde sit partis nominering, blandt dem Ronald Reagan i 1980, Bill Clinton i 1992, John Kerry i 2004 og John McCain i 2008, som USA Todays bureauchef Susan Page påpeger.
- Men uanset hvad der sker ved demokraternes konvent til sommer, har hastigheden på Bidens opsving været opsigtsvækkende og historisk, tilføjer hun.
Der er stadig lang vej igen, og det er er endnu åbent, hvem der ender med demokraternes nominering. Sikkert virker det dog, at det nu enten bliver Bernie Sanders eller Joe Biden.
For at forstå Bidens vej tilbage til fronten af feltet skal man formentlig se på følgende fem faktorer.
1) Rækkefølgen på primærvalg
Som altid begyndte jagten på nomineringen med primærvalget i Iowa efterfulgt af New Hampshire. Her blev Biden forvist til henholdsvis en fjerde- og en femteplads, hvilket var en stor skuffelse for den tidligere vicepræsident, der på forhånd lå i spidsen af de nationale meningsmålinger.
Men faktisk var det ventet, at Biden ikke nødvendigvis ville vinde de tidlige delstater. Problemet var størrelsen på nederlagene, hvilket skabte en tidlig fortælling om, at han ikke var i stand til at vinde. Derfor måtte Biden gang på gang understrege, at han ikke skulle erklæres død endnu. Var primærvalgkampen begyndt i South Carolina, var fortællingen måske blevet en helt anden fra start.
Lyn-analyse
Biden har hele vejen fastholdt, at de første delstater ikke var repræsentative, og at der var fare for, at resultatet gav et forkert billede af kandidaternes chancer. Det var modigt, at han trods en fjerde- og femteplads fortsatte sin kampagne, selvom al logik sagde, at han var chanceløs. Men han fik ret i sidste ende, og ender han også med at vinde nomineringen, kan det måske betyde, at demokraterne fremadrettet ændrer rækkefølgen for primærvalg, så de første valg bedre repræsenterer partiets vælgerbase.
2) Vigtige støtteerklæringer
Biden fik stoppet blødningen med en andenplads i Nevada, men det var valget i South Carolina, der for alvor ændrede fortællingen. Her vandt Biden en storsejr, som ikke mindst kom i hus takket være en vigtig støtteerklæring fra James Clyburn, der udover at være sort er den tredjehøjst rangerende demokrat i Repræsentanternes Hus.
Frem mod Super Tirsdag valgte både Pete Buttigieg og Amy Klobuchar at opgive deres kandidatur, og sammen med den unge stjerne i partiet Beto O'Rourke stillede de sig efterfølgende bag Joe Biden og opfordrede alle deres støtter til at gøre det samme. Både Klobuchars hjemstat (Minnesota) og Betos (Texas) stemte tirsdag, og begge steder vandt Biden.
Lyn-analyse
En uskreven regel i amerikansk politik er normalt, at partitoppen spiller en meget stor rolle i at pege vælgerne i retning af, hvem partiet foretrækker som sin kandidat. En del af den såkaldte moderate fløjs problem har derfor været, at mange af de mest magtfulde personer i partiet og delstaterne ikke har villet tage stilling. Det ændrede sig i South Carolina, hvor Clyburns støtte blev en livline for Biden og tydeligt har givet ham et boost. Det har også været tilfældet på Super Tirsdag. Og mindst lige så vigtigt er det, at Sanders ikke har fået de samme vigtige støtteerklæringer.
3) Bloombergs kollaps
En af de store ubekendte i demokraternes primærvalgkamp har været milliardær og tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg, der har brugt et rekordstort pengebeløb på valgreklamer.
Som en mere midtersøgende kandidat appellerer han som udgangspunkt til mange af de samme vælgergrupper som Joe Biden, og i flere meningsmålinger stod han som en reel trussel mod Bidens chancer.
Bloomberg trådte dog først for alvor ind i valgkampen på Super Tirsdag. Inden da var han blevet sat på plads i en tv-debat med de andre kandidater, hvilket hurtigt førte til et dyk i målingerne, og det endte også som én stor skuffelse for Bloomberg på Super Tirsdag.
Lyn-analyse
En del af udfordringen for Biden har været, at Bloomberg er blevet hypet alt for meget, taget i betragtning af hvor uset hans sene entre er. Det var med til at spille ind i en fortælling om, at Biden var fortid, og Bloomberg havde de ting, Biden ikke har. Men det viste sig i stedet, at Biden har noget, Bloomberg ikke har - en folkelig appel til vælgerne. Og det er i sidste ende dem, der afgør, om en kandidat er købt eller solgt. Vigtigst af alt kan Biden nu gøre sig forhåbninger om, at Bloomberg dropper ud og i stedet støtter Biden med sine ressourcer, hvilket vil give ham et yderlige boost.
4) Momentum
Momentum, momentum, momentum. Ordet går igen i amerikansk politik, og det er ikke uden grund. Historien har gang på gang vist, at kandidater kan overpræstere og hente øget opbakning, hvis de bliver fremstillet som en vinder.
Derfor var sejren i South Carolina helt afgørende for Biden på vej ind til Super Tirsdag, og forskellen er veldokumenteret. Der er nemlig en kæmpe forskel i den stemmeandel, som Biden stod til på baggrund af de tidligt afgivne stemmer, og den faktiske stemmeandel fra dem, der ventede med at stemme til Super Tirsdag.
Lyn-analyse
I USA er der to ting, der driver fortællingen. Det er kandiaterne selv og medierne, og efter South Carolina har Biden fået så meget positiv omtale i medierne, at det har medvirket til, at han har haft tur i den og fået et rygstød. Ironisk nok endte det nærmest med at blive en fordel for Biden, at han klarede sig så dårligt i begyndelsen, da selv en gradvis forbedring i Nevada skabte en fortælling om, at han var på vej tilbage, hvilket blev cementeret i South Carolina. Nu er fokus i stedet på, om Bernie Sanders er ved at brænde sammen.
5) Mobilisering
Bidens sejr i South Carolina var langt større end ventet. Det skyldes til dels, at valgdeltagelsen steg med over 40 procent i forhold til primærvalget i 2016 og næsten nåede op på niveau med deltagelsen under Barack Obamas sejr i 2008.
Over halvdelen af vælgerne var sorte amerikanere, men den største fremgang i vælgerdeltagelse var overraskende nok blandt hvide og personer med høj indkomst, hvilket peger på, at Biden har kunnet mobilisere en bred vifte af demokratiske vælgere.
Billedet er det samme flere steder på Super Tirsdag, hvor valgdeltagelsen i Virginia eksempelvis er næsten fordoblet i forhold til 2016, hvilket har sikret Biden en overraskende stor sejr og dermed ekstra mange delegerede i delstaten.
Lyn-analyse
Bernie Sanders' argument har været, at han er den eneste kandidat, der kan mobilisere store mængder nye vælgere og få svære vælgergrupper til stemmeurnerne. Men vi må bare konkludere, at det ikke afspejler sig i resultaterne. Dermed har Biden foruden at styrke sig selv også haft held til at punktere et af Sanders' mest brugte argumenter for, hvorfor han skal vinde nomineringen.