USA VALG

Det betyder noget, hvem dine venner er - og fem andre ting vi lærte af Super Tirsdag

Den tidligere vicepræsident overraskede alle. Men dramaet er ikke blevet mindre.

Det blev en dag, som Joe Biden næppe nogensinde glemmer.

Efter at have været dømt næsten helt ude, så vandt den tidligere vicepræsident ni stater, mens hans nærmest konkurrent Bernie Sanders blot vandt tre stater.

Maine og Californien er endnu ikke endeligt afklaret i skrivende stund.

Herunder giver TV 2 og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig overblikket over, hvad vi lærte efter en dramatisk Super Tirsdag.

1. Biden er gået fra nedtur til førsteplads

For et par uger siden talte mange om, at Joe Biden snart ville forlade valget. Han vaklede og virkede svag. Og han manglede i dén grad penge. Nu står Biden på en delt førsteplads - med Bernie Sanders lige bag ham.

Mirco Reimer-Elster: Nu er Biden pludselig favorit til at vinde: Han vinder flest delegerede, han har vundet flest stemmer på landsplan, han virker til at have den bredeste appel, og han har momentum. Det har på mange måder været den perfekte storm for Biden, og han har blandt andet været heldig med, at de kandidater, der klarede sig godt i de første valg, har haft problemer med minoriteterne, og han i South Carolina kunne vise, at det havde han ikke.

Nu skal Biden så vise, at han både kan samle og begejstre partiet, og det mangler han stadig at bevise. Det vil få stor betydning, hvis Biden rent faktisk vinder i egen ret. Hvis han kan få de afgørende 1991 delegerede uden hjælp, så kan demokraterne måske undgå et åbent sår.

2. Bernie Sanders problemer er ikke midlertidige

Det bliver svært for Bernie Sanders at spinne tirsdagens betydningsfulde valgdag til en sejr. Han har skuffet i adskillige stater, og han ser ud til fortsat at have problemer med sorte vælgere og andre minoriteter, der udgør en vigtig del af det demokratiske parti.

Mirco Reimer-Elster: Bernie Sanders kan bestemt ikke afskrives. Men han skal flytte ind i samtlige plejehjem og de sorte kirker og bede en bøn om, at han på en eller anden måde begynder at få støtte fra de vælgere. Det er fint, at han har virkelig godt fat i de unge, men det er ikke nok. Bernie har samme udfordring som for fire år siden, hvor han kæmpede med Hillary Clinton: Han mangler at bevise, at han kan samle partiet.

Gennem valgkampen har Bernie sagt, at hans unikke styrke er, at han kan få stemmeprocenten i vejret – at han kan få ekstraordinært mange til at dukke op på valgstederne. Men det mangler han at bevise. I Virginia var fremmødet højere end normalt, men hvem vandt der? Biden. Hvis Bernie ikke snart beviser, at han kan trække folk ud, så falder hans argumenter for hans kandidatur sammen om ham.

3. Bloomberg brugte milliarder på stort set intet

Den tidligere New York-borgmester har sat en noget uheldig rekord: Han har brugt flere af sine egne penge på blot en måneds valgkamp – uden at få noget ud af det. Super Tirsdag var hans første dag i valgkampen, han har brugt over tre milliarder kroner, og hans eneste sejr var i øgruppen Amerikansk Samoa.

Mirco Reimer-Elster: Ser man på Bloombergs investeringer sammenholdt med resultaterne på Super Tirsdag, kan man ikke tale om andet end et dårligt afkast. Jeg ville fyre min bankrådgiver, hvis han forvaltede min ikke-eksisterende børneopsparing på samme måde. Bloombergs bud kan med andre ord vise sig at få en meget kort levetid, medmindre milliardæren vurderer, at han kan brug sine få delegerede til at være kongemager på Demokraternes konvent til sommer.

4. Det betyder noget, hvem dine venner er

Kun få havde ventet, at Joe Biden kunne vinde en stat som Minnesota, men det gjorde han. Forklaringen kan kun findes i den støtte, han fik fra den i staten så populære senator Amy Klobuchar, der forlod præsidentkapløbet og bad sine støtter om at stemme på netop Joe Biden. Også Pete Buttigieg – som vandt den første delstat Iowa – har peget på Biden indenfor de seneste døgn.

Mirco Reimer-Elster: Man skal huske på, at Bernie vandt Minnesota stort over Hillary Clinton, så det er virkelig et nederlag for Bernie her. I Texas har det givetvis også haft betydning, at den tidligere præsidentkandidat Beto O'Rourke helt til sidst gav sin uforbeholdne støtte til Biden. I det hele taget har Biden samlet et fornemt hold af prominente støtter, mens Bernie har New Yorks nuværende borgmester og den tidligere håbefulde præsidentkandidat og forfatter Marianne Williamson, der i nat skrev et tweet om, at Bernie var udsat for et kup og så slettede det igen. På et tidspunkt må Bernie spørge sig selv: Hvorfor er det, at han ikke har nogen alliancer og støtte fra de store kanoner i partiet? Hvorfor vil de ham ikke? Måske er det ikke bare, fordi at der er en stor konspiration imod ham.

5. Warren taber hjemstat og savner vej til kandidaturet

På et tidspunkt var der snak om, at Elizabeth Warren måske kunne tabe sin hjemstat Massachusetts. Det gjorde hun. Og hun endte endda kun på en tredjeplads – efter Biden og Sanders. Selvom Warren har penge nok til at fortsætte lige nu, så er det lige nu ret svært at se hendes mulighed for at blive præsidentkandidat.

Mirco Reimer-Elster: Hvis man som præsidentkandidat ikke kan vinde sin egen delstat, er man normalt færdig. At Warren kun blev nummer tre på hjemmebane er skandaløst ringe. Det svarer til, at man kommer hjem og finder ud af, at ens kone både har været en utro og er smuttet med en anden mand. Det kommer man ikke tilbage fra. Det store spørgsmål er nu, om Warren ser sin rolle som udspillet eller vælger at hænge på for at italesætte mærkesager og samle delegerede til et muligt åbent konvent, såfremt hun tror, at ingen af kandidaterne får det nødvendige flertal. Det er ikke givet, at Warren vil pege på Bernie, hvis hun træder væk. Det bliver interessant at se, hvilke signaler hun sender de kommende døgn.

6. Valgkampen kan nemt vare 131 dage endnu

Joe Biden og Bernie Sanders deler nu stort set en førsteplads, og det kommer til at tage lang tid, før vi ved, hvem der reelt vinder. Ingen af de to kandidater forventes at kunne presses ud. Muligvis må vi vente helt til demokraternes konvent i midten af juli, hvis ikke én af de to kommer forbi de 1991 delegerede i løbet af de kommende primærvalg. Konventet åbner om 131 dage.

Mirco Reimer-Elster: Af gode grunde ved vi ikke, hvor længe demokraternes primærvalg varer, men det er bestemt ikke urealistisk, at det varer til konventet. Og det afhænger også af Bloomberg og Warrens beslutninger: Jo længere de bliver hængende, des længere vil valgkampen vare. Jeg tror dog, at vi efter i nat er lidt nærmere et scenarie, hvor en af kandidaterne får 1991 stemmer. Det vil betyde længere tid til at stå forenet mod Trump og mindre internt drama. Men der er ingen tvivl om, at det næppe vil kunne skjule den åbenlyse splittelse hos Demokraterne.