100 briter er ankommet til svære forhandlinger i EU – det skal du holde øje med

Det er en garvet politiker, EU’s Michel Barnier, mod en smart bureaukrat, briternes David Frost, der nu sidder over for hinanden i anonym kontorbygning i Bruxelles.

Der kommer de til at sidde on-off i de næste fire måneder.

Begge sider har omkring 100 embedsmænd med på holdet. For de skal finde ud af, om briterne skal have en ordning med de 27 EU-lande i fremtiden. Eller om de skal finde en helt anden fremtid - udenfor.

Hvad er på spil i forhandlingerne?

Det vigtigste for EU er, at den nuværende lige konkurrence på begge sider af kanalen ikke må udhules af statsstøtte til britiske virksomheder.

Briterne må heller ikke lade kravene til miljø, sundhed og vilkår på arbejdspladserne smuldre.

Modsat kræver briterne at få de samme forhold, som Canada og Sydkorea har i deres samarbejde med EU.

- Det er vigtigt for vores vision, at vi skal have samme rettigheder som alle andre lande, der ikke er medlemmer af EU, siger den britiske chefforhandler, David Frost.

Nemlig fri handel uden nogen af den slags krav. Og regeringen i London har netop startet forhandlinger med USA om en fælles frihandelsaftale.

Dermed kommer forhandlingerne til at dreje sig lige så meget om, hvad der er politisk giftigt, som om frygten for reelle økonomiske tab.

Økonomisk betyder fiskeriet for eksempel næsten intet. Men på begge sider er der vigtige stemmer på spil i vigtige valgkredse, og derfor kræver EU, at de danske, tyske og franske fiskere skal ubetinget have adgang til at fiske i britisk farvand. Og briterne siger næsten lige så ubetinget nej.

Hvis Danmark bliver forment adgangen til at fiske i britisk farvand, mister Danmark adgangen til 40 procent af de fisk, vi fanger nu. Samlet havde Danmark i 2018 en eksport for 107 milliarder kroner til Storbritannien. En eksport, der vil blive ramt af en told, hvis ikke der indgås en aftale. Tolden vil typisk blive 10 procent på industrivarer og 22 procent på landbrugsvarer. I så fald frygter dansk landbrug, at tre fjerdedele af landbrugseksporten går tabt.

Skåret ind til benet vil begge parter gerne blive ved med at handle sammen uden told på varerne og uden toldkontrol og sundheds-tjek, men budskabet fra briterne er, at de bare kan eksportere til USA, hvis europæerne er besværlige. Samtidig kræver EU, at uenigheder i fremtiden skal kunne afgøres af EU-domstolen. Og her siger man i London helt klart nej.

Hvem er de skrappe typer, der forhandler?

På EU's side er det som altid chefforhandler Michel Barnier, der står i spidsen. Han er en helstøbt politiker, tidligere EU-kommissær og tidligere fransk udenrigsminister.

Han har imponeret alle med at holde sammen på EU27 i de første tre års forhandlinger.

Barnier har en ny næstkommanderende, spanske Clara Martínez Alberola. Hun er kendt som en solid embedsmand, der altid har papirerne i orden. Derudover har Barnier har også EU's ambassadør i London, João Vale de Almeida ved sin side. Han er portugiser, kan international politik til fingerspidserne og har været ambassadør både i USA og ved FN. Endelig er der på EU-siden en kontrollant med fra både Danmark og de øvrige 26 lande. Så hvis ulykkerne begynder at true vores eksport, vil der komme advarsler på de indre linjer.

På den britiske side domineres alt af David Frost, topembedsmanden med et skarpt politisk boldøje.

Han var allerede nærmeste rådgiver hos Boris Johnson, da denne var udenrigsminister, og han sad også med i forhandlingerne bag kulisserne under tidligere premierminister Theresa May. David Frost satser ikke på en taber, så han skiftede i tide over til Johnson.

David Frost sekunderes af en stærkt politisk rådgiver fra Brexit-valgkampen, Oliver Lewis. Han er tæt knyttet til Brexit-minister Michael Gove og er kendt for ikke at give ved dørene.

Hvad kan vi forvente?

Briterne truer med at ansætte mange tusinder toldere, der i en fremtid uden aftale mellem Storbritannien og EU skal kontrollere alle varer, der skal ind i landet.

De bedste britiske aviser tror nu ikke, at det ender med den løsning. Aviserne mener, at der er forsigtige vendinger skjult i de britiske udspil. Financial Times ser udspillet som en ”landingsplads”, når man læser det rigtigt.

Ifølge aviserne er den britiske regering klar over, at en fremtid uden frihandel med EU vil være katastrofal. Og reelt er regeringen med på at sikre lige konkurrence – EU’s absolutte hovedkrav.

The Guardian skriver, at selv regeringen indrømmer, at en aftale med USA kun vil styrke britisk økonomi med 0,16 procent i løbet af de næste fem år – altså ingenting. Tilmed noterer det konservative partiblad Daily Telegraph, at London stiller så skrappe krav over for Washington, at man reelt ikke ser USA som et alternativ til EU.