Udland

Vagthund: Iran overskrider atomaftale markant

Vagthund retter skarp kritik af Iran for ikke at overholde historisk atomaftale.

Iran har over fem gange mere beriget uran end det tilladte niveau i atomaftale.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, ifølge AFP.

Vagthunden peger pĂĄ flere forhold, hvor Iran ikke lever op til aftalen.

Atomaftalen blev indgĂĄet i 2015 mellem Iran og de fem faste medlemmer af FN's SikkerhedsrĂĄd plus EU og Tyskland.

Men i 2018 valgte USA's præsident, Donald Trump, at trække USA ud af aftalen.

Iran har vist flere tegn pĂĄ aftalebrud

Derefter har aftalen hængt i en tynd tråd, som de resterende aftaleparter har forsøgt at redde.

Iran har siden da flere gange vist tegn pĂĄ, at landet ikke lever op til aftalen.

Landet meldte i januar ud, at det ikke længere ville respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

Som en del af atomaftalen svor Iran, at landet ville reducere deres lager af beriget uran med 98 procent.

Målet var, at landet kun ville beholde nok beriget uran til at støtte landets elnetværk, men uden det kom nær evnen til at udvikle masseødelæggelsesvåben.

Da aftalen blev forhandlet på plads i 2015, var præmissen, at USA ophævede sine hårde økonomiske sanktioner mod Iran, som til gengæld opgav muligheden for at udvikle atomvåben.