USA VALG

Otte ting vi lærte af primærvalget i South Carolina

Bidens storsejr betyder ikke, at han er favorit.

Natten til onsdag vandt Biden den foreløbigt klareste sejr i det amerikanske primærvalg, da han slog Bernie Sanders i South Carolina.

Joe Biden fik næsten 30 procentpoint flere stemmer end Sanders.

Alligevel er Biden ikke klar favorit fremadrettet, hvor Super Tuesday venter.

Herunder giver TV 2 og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig overblikket over, hvad vi lærte af Demokraternes fjerde primærvalg.

1. Biden kan rent faktisk vinde valg

Efter at have fået læsterlige klø i Iowa og New Hampshire og et nå, ja, okay resultat i Nevada har den tidligere favorit Joe Biden nu rent faktisk vundet noget.

I South Carolina fik han næsten 30 procentpoint flere stemmer end Bernie Sanders – godt hjulpet af delstatens sorte befolkning, som er en afgørende del af vælgerne hos Demokraterne også i de kommende valg. Bidens sejr er den indtil videre største i primærvalget.

Mirco Reimer-Elster: Det er et kæmpe comeback, og Biden vinder overraskende stort. Men det er vigtigt at holde fast i, at det gør samtidig ikke Biden til favorit. Det er stadig Bernie Sanders, der er foran i meningsmålingerne i mange af de afgørende stater. Biden er dog nu klar førsteudfordrer til Bernie, og resultatet i South Carolina giver selvfølgelig Biden et skub frem mod Super Tirsdag om nogle få dage. Biden kan nu med klarhed i stemmen sige til resten af feltet: ”Det er mig, I skal samles om, hvis I ikke vil have, at Bernie skal vinde”.

2. Sanders har en virkelig alvorlig udfordring

Bernie Sanders fik kun omkring 20 procent af stemmerne i South Carolina, og selvom Sanders natten til søndag forsøgte at nedtone nederlaget, så er det ikke tilfredsstillende for senatoren, der stadig regnes som favorit.

Mirco Reimer-Elster: Da det gik tilsvarende skidt for Bernie Sanders blandt de mange sorte vælgere i South Carolina i 2016 sagde han, at det skyldes, at de endnu ikke kendte ham. Det argument holder ikke længere. Når de sorte vælgere ikke stemmer på Bernie, så er det ikke længere fordi, at de ikke ved, hvad han står for, men fordi de netop ved, hvad han står for. Og ikke vil have det. De sorte vælgere er rygraden i Det Demokratiske Parti, og hvis man ikke kan få dem til at stemme på sig, så risikerer man bøllebank, når man skal møde Trump i præsidentvalget.

3. Man kan ikke bare købe sig til en sejr

Milliardæren Tom Steyer brugte hele 1,8 milliarder kroner på sin valgkamp for at blive præsident, men gav op efter nattens primærvalg. Selv efter at have brugt otte gange så mange penge som nærmeste konkurrent i South Carolina fik han blot en tredjeplads og ingen delegerede.

Mirco Reimer-Elster: En bankmand ville nok kalde det et ret dårligt afkast. Steyer har ikke fået noget som helst ud af sine penge. Han var ikke særlig konfrontatorisk, og det var svært at blive klog på, hvad han egentlig lavede i præsidentvalget. Steyer forsøgte at skabe opmærksomhed omkring klimaproblemerne, men ikke engang dét vil han blive husket for. Han brugte flere penge end Trump i samme periode, men vi vil alligevel næppe huske ham for dét, da Mike Bloomberg har brugt endnu flere. Så selv blandt milliardærerne spillede Steyer blot andenviolin.

4. Bloomberg fik det ikke, som han ønskede

Den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg var ikke på stemmesedlen i South Carolina, fordi han rent teknisk meldte sig ind i valgkampen for sent. Men resultatet er alligevel et problem for milliardæren, der indtil videre har brugt næsten tre milliarder kroner på valgkampen.

Mirco Reimer-Elster: Bloomberg skulle helst have haft et scenarie, hvor den moderate fløj stod dybt splittet, så han kunne komme ridende ind på tirsdag som en frelser på en hvid hest, hælde sine milliarder af kroner ud over valgkampen og blive partiets konsensuskandidat. Men når Biden nu står som førsteudfordrer til Bernie, så er situationen en helt anden. Og Bloomberg ender nu i den lidt paradoksale situation, at det kan blive ham, der kommer til at skabe splid og dermed gøre det nemmere for Bernie at vinde.

5. Kvinderne udfordres nu på hjemmebane

Elizabeth Warren og Amy Klobuchar risikerer begge nederlag på hjemmebane ved næste afstemning til Super Tuesday i henholdsvis Massachusetts og Minnesota.

Mirco Reimer-Elster: Under normale omstændigheder burde alle andre end Bernie, Blomberg og Biden droppe ud. Medmindre man elsker at sove på dårlige hoteller og ikke se sin familie i lang tid, så er der ingen grund til at fortsætte. Medmindre man håber på, at man kan blive kongemager eller på konventet en sen aftentime alligevel blive præsidentkandidat, fordi ingen kan blive enige om de andre. For Elizabeth Warren og Amy Klobuchar er der efter sløje resultater i South Carolina nu risiko for, at de på tirsdag taber deres hjemstater til Bernie Sanders. Det vil næppe styrke deres sag.

6. Bare rolig: Du behøver ikke at lære at udtale Buttigieg

I november og december var den blot 38-årige demokrat Pete Buttigieg pludselig på alles læber, og med en sejr i Iowa og et stærkt resultat i New Hampshire fortsatte succesen. Men hans vej til en samlet sejr ser lige nu meget tvivlsom ud. Han var ikke i nærheden af at få delegerede i South Carolina.

Mirco Reimer-Elster: Det er kun få måneder siden, at alle journalister og analytikere nærmest måtte på kursus for at lære at udtale Buttigieg, men det behøver de fleste næppe at gøre. Pete Buttigieg kom længere end kandidater som Kamala Harris, Cory Booker og Beto O'Rourke, men han har ikke vist, at han kan samle partiet, og når kun omkring tre procent af de sorte vælgere peger på ham, så er hans kandidatur ikke langtidsholdbart. South Bend (byen i Indiana, hvor Buttigieg har været borgmester, red.) er ikke South Carolina, og Buttigieg er realistisk set et sted, hvor han traditionelt burde droppe ud. Der kan dog være strategiske grunde for ham til at fortsætte.

Navnet udtales i øvrigt – ifølge kandidaten selv som: Boot-a-judge eller buddha-judge.

7. Til gengæld skal du nok til at lære reglerne for et åbent konvent

Det ligner mere og mere, at ingen af kandidaterne kan nå at vinde de gyldne 1991 delegerede inden Demokraternes konvent i juli. Ender det også sådan, bliver de fire sommerdage helt afgørende for, hvem der kan blive præsidentkandidaten for Demokraterne.

Mirco Reimer-Elster: Alle har taget lommeregneren frem og ser på de forskellige muligheder. Der er en ret stor sandsynlighed for, at vi får et åbent konvent, hvor Bernie måske har flest delegerede, men ikke nok til at vinde uden støtte fra andre. Det er bestemt også en mulighed, at der kan danne sig et alternativt flertal fra de moderate. Men hvem skal repræsentere dem? Og kan partiet så samles om en kandidat, der kun i afstemningerne har fået ganske få procent? Et åbent konvent vil under alle omstændigheder nok ende som et åbent sår, og kun Trump vil vinde på den demokratiske uenighed.

8. Spillet er stadig åbent

Ingen af de mange meningsmålinger inden South Carolina havde Biden til at vinde så stort, som han rent faktisk gjorde. Uforudsigeligheden er stadig til stede i primærvalget.

Mirco Reimer-Elster: Vi har et klart billede af en situation med Bernie og Biden på toppen lige nu, men der er stadig meget, der kan forandre sig, når over en tredjedel af alle delegerede skal fordeles på tirsdag. Biden fik meget kort før valget i South Carolina støtte fra den betydningsfulde Jim Clyburn i Det Demokratiske Parti, og det har klart hjulpet ham i de sidste døgn. Den slags støtte kan stadig skabe bevægelser, som ikke helt kan forudses. Primærvalgene på tirsdag kan stadig skabe overraskelser.