Coronavirus

Frygt for kinesere skaber panikscener i Kenya

Flyrejsende fra Kina screenes for coronavirus, efter de er ankommet til Kenyas internationale lufthavn i Nairobi. De afrikanske lufthavne er i højt beredskab af frygt for et muligt udbrud. Daniel Irungu / Ritzau Scanpix

De titusinder af kinesere i Afrika må tåle lidt af hvert, og de er ikke for populære i forvejen.

Et nys. Mere skulle der ikke til i torsdags, før folk sprang til højre og venstre og over dybe grøfter. Men nyset kom fra en ung kineser, en af de mange tusinde kinesere, der er i Afrika - også i Kenya. Han er vejarbejder i Nairobi, og folk stod og kiggede fascineret på en bulldozer.

Tilskuerne reagerede instinktivt, og hele situationen opløste sig heldigvis i latter og en smule skamfuldhed. Men den siger noget om, hvor meget oppe på tæerne kenyanerne er i disse corona-tider. Og så er der ikke engang konstateret et eneste tilfælde her i landet. Kontinentet har tre tilfælde, et i hvert af de tre lande Egypten, Algeriet og Nigeria.

Kineserne står for en stor del af udbygningen af infrastruktur i mange afrikanske lande. Mange afrikanere ser dem som en slags besættere, og nu er forholdet til dem ikke blevet bedre af, at coronavirussen kommer fra Kina.

Regeringen er en folkefjende

Det er avisen The Sunday Nation, der har samlet en række eksempler på, hvad der i disse dage kan ske, når kinesere møder kenyanere.

Ved et andet tilfælde styrtede sundhedspersonalet ud ad døren fra en klinik, da fem kinesere med mundbind dukkede op, og i den forgangne uge nægtede lufthavnspersonale at tage imod 239 passagerer, der kom med et kinesisk fly fra Kina.

De skulle ikke nyde noget. I dag beskyldes ledende medlemmer af regeringen for at være intet mindre end folkefjender, fordi flyet – stik imod alle løfter – alligevel fik lov til at lande i lufthavnen i Nairobi. Folk har en klar fornemmelse af, at der ikke er styr på tingene.

Der er heller ikke mundbind nok. De bliver reeksporteret til – Kina.

Forleden kom et kinesisk par ind på en restaurant i Nairobi. Rædslen stod hurtigt malet i ansigterne på tjenerne. Det kinesiske par fornemmede med det samme, at det var bedst at forlade etablissementet, skriver The Sunday Nation.

Hvis man bor sådan her og kun har 500 kroner om måneden, bruger man ikke penge på at gå til lægen, hvis man har influenzalignende symptomer. Kombineret med et utilstrækkeligt sundhedsvæsen er det en farlig cocktail.

Eksemplerne er mange, og det går ikke kun ud over kinesere. Folk kan ikke altid se forskel på dem og andre asiater.

Forholdet til kineserne er ikke blevet bedre af en meget omtalt sag i sidste måned, hvor fire kinesere gennembankede en kenyaner på en restaurant.

Afrikanerne er forsvarsløse

I avisen The Standard spørger kommentatoren Daisy Maritim i dag, hvem der profiterer af ”corona-hysteriet”.

- Vi afrikanere er tit collateral damage (tilfældige ofre) i de store magtspil. Vi bliver kastet ind på en medicinsk slagmark, som ikke er vores, for at bekæmpe sygdomme, som vi ikke forstår med en infrastruktur og forsvarssystemer, som ikke kan modstå angrebet.

Det er lidt af det samme, som verdenssundhedsorganisationen WHO siger. Da WHO 30. januar erklærede sundhedsmæssig undtagelsestilstand, var det blandt andet for at hjælpe Afrika med at komme op i gear.

I mange afrikanske lande er myndigheder og hospitaler ikke i stand til at takle en corona-epidemi. Her er det et hospital i Kenyas hovedstad Nairobi.

Det kan blive helt katastrofalt i Afrika

Problemet er, at mange afrikanske lande ikke har så mange gear at gå op i. Hospitaler og sundhedsvæsener er i mange tilfælde utilstrækkelige. De er ikke rustet til epidemier. Måske bortset fra lande der har erfaring med at bekæmpe ebola.

Samtidig lever de fleste afrikanere for en minimumsløn på cirka 500 kroner, og der er som regel ikke noget offentligt sygehusvæsen. De hygiejniske forhold er også ringe mange steder.

Den lille løn betyder, at mange ikke har råd til at gå til lægen, hvis de får influenzasymptomer. Så i princippet kan mange gå rundt og være smittet uden at vide det. Det er den kombination – et dårligt sundhedsvæsen og fattige, der ikke bliver undersøgt – der bekymrer WHO. Hvis først smitten får rigtigt fat i Afrika, kan det ende helt katastrofalt.