Udland

Fredsaftale mellem USA og Taliban - men den afghanske regering er ikke med

Aftalen skal gøre det muligt for USA at trække de fleste af sine tropper hjem. Taliban lover ikke at yde støtte til Al Qaeda i fremtiden.

USA og den afghanske oprørsbevægelse Taliban har lørdag eftermiddag underskrevet en fredsaftale, der skal bane vej for en amerikansk tilbagetrækning fra krigen i Afghanistan, der har varet siden 2001.

Begge parter kalder fredsaftalen historisk og forudser, at USA i løbet af de næste fire måneder kan trække de første 5.000 af de omkring 13.000 amerikanske soldater i Afghanistan hjem. USA lover at arbejde efter, at alle amerikanske soldater skal være ude af Afghanistan i løbet af 14 måneder fra nu.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde fredag, at aftalen kan skabe ”et stærkt spor mod afslutningen på krigen i Afghanistan og bringe vores soldater hjem”.

Taliban kalder ligeledes dagens fredsaftale for en milepæl i den 18 år lange krig i Afghanistan.

- Mine afghanske landsmænd kan snart fejre en historisk aftale. Når først den er fuldt gennemført, så vil afghanerne kunne sige farvel til alle udenlandske tropper, kommenterer Talibans næstkommanderende, Sirajuddin Haqqani. Taliban har i dagens anledning lovet helt at afstå fra angreb i Afghanistan i dag.

Fredsaftalen kommer efter 13 måneders forhandlinger i Qatars hovedstad, Dohan, mellem parterne.

En vis skepsis

- Det er et vigtigt skridt på vej mod en forhåbentlig fred. Men der er mange afghanere, der ikke tror på det og stadig frygter, at det kan udvikle sig til en borgerkrig, kommenterer TV 2’s korrespondent Simi Jan, der er i Dohan for at overvære underskrivelsen af aftalen mellem Taliban og USA.

Den skepsis, som Simi Jan omtaler, skyldes blandt andet, at den internationalt anerkendte afghanske regering ikke været en del af forhandlingerne. Taliban har nemlig afvist at ”forhandle med puddelhunde”, som de udtrykker det. Bag det udtryk ligger, at Taliban anser den afghanske regering med præsident Ashraf Ghani i spidsen for blot at være en amerikansk marionet.

Ashraf Ghani mødtes lørdag med den amerikanske forsvarsminister Mark Esper i Afghanistans hovedstad Kabul, samtidigt med aftale-underskrivelsen i Qatar.

-Vi håber aftalen kan føre til en permanent våbenhvile i Afghanistan, siger Ashraf Ghani.

At den afghanske regering ikke er medunderskriver af aftalen understreger, at der ikke er tale om en ”afghansk fredsaftale”. I stedet er det en aftale, der skal skabe mulighed for, at USA kan trække sine tropper hjem, siger en dansk ekspert, David Vestenskov, der er chefkonsulent på Forsvarsakademiet:

- At kalde det en fredsaftale er ret misvisende. Det kan være første skridt til en fredsproces. Men aftalen om de amerikanske tropper er den nemme del af det. De forhandlinger, der ligger bagefter, er langt vanskeligere, siger David Vestenskov.

Slut med Al Qaeda

Aftalen mellem USA og Taliban indebærer, at Taliban har lovet, at man aldrig vil give husly til internationale terrorister som Al Qaeda eller Islamisk Stat. Tilbage i 2001 var det den daværende Taliban-regerings afvisning af at udlevere Al Qaeda-lederen Osama Bin Laden til amerikanerne efter terrorangrebet 11. september, der fik USA til at invadere Afghanistan.

Det vil ikke ske igen, lover Talibans næstkommanderende Sirajuddin Haqqani:

- Det er ikke i afghanernes interesse at tillade den slags grupper af tage vores land som gidsel og bruge det som slagmark. Vi har allerede lidt nok på grund af udenlandsk indblanding, skrev han i sidste uge i et debatindlæg i New York Times.

"Vi kunne nemt vinde krigen"

Donald Trump forklarede fredag på et pressemøde, at han ikke ønsker, at amerikanske tropper skal blive i Afghanistan på ubestemt tid for at udføre ”politiarbejde”, som han udtrykker det. Efter hans mening giver amerikansk tilstedeværelse i Afghanistan kun mening, hvis man satsede alt på at vinde krigen mod Taliban en gang for alle.

- Vi kunne vinde den krig ganske let. Vi skal ikke optræde som en politistyrke. Vi kunne optræde som en militær styrke for at vinde, men vi skal ikke være til stede militært, bare for at holde orden i den meget, meget vanskelige del af verden, sagde han.

Trump bekræftede samtidigt, at der ikke bliver tale om, at amerikanerne vil trække alle sine tropper ud.

- Vi vil altid have efterretningsfolk, og vi vil have andre ting der. Men vi ønsker at bringe de fleste hjem, sagde han.

"Timingen er interessant"

Simi Jan kalder dagens underskrivelse, der havde deltagelse af den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, en ”historisk begivenhed”. Men hun understreger samtidigt, at der kan være gustne overlæg bag beslutningen om at underskrive aftalen netop nu.

- Trump har en kæmpe interesse i forhold til valget i USA. Timingen er interessant. Han har brug for at vise verden lige nu, at det er en kæmpe succeshistorie. Men jeg synes også, at man skal være kritisk og sige, at det måske også er en falliterklæring i forhold til, at man nu forhandler med en fjende, som man har bekæmpet i så mange år. Mange afghanere siger til mig: Hvorfor gjorde vi ikke bare det for mange år siden?, siger Simi Jan.

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo er i Doha, Qatar for at overvære underskrivelsen.